Annonce

Annonce

Brev:

Mere utryg og bange end normalt - 2,5 år


19. juli 2017

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Mere utryg og bange end normalt - 2,5 år

Kære Helen,

Lige endnu et brev angående min dreng som fylder 2,5 år til september.

Vi synes, at han den sidste måneds tid ca har virket mere utryg og bange end han normalt er.

Han går i dagpleje til hverdag, og har altid været glad for det. Vi var på ferie sydpå i starten af juni måned, og derefter var han syg en uge efterfølgende så han var ikke i dagpleje ca 14 dage i streg. Siden da har der været mange morgener, hvor han ikke ville afsted i dagpleje, han har været grædende og kastet sig ned på gulvet i gråd. Nogle dage har jeg holdt ham hjemme på grund af det, da jeg er på barsel med min datter. Men andre dage har han fået en sut og sin nusseklud, og så er han kommet afsted men har været ked, når han er blevet afleveret. Vores dagplejemor fortæller, at det altid går meget hurtigt over, og at han er som han plejer, når han er hos hende. Han er midlertidig også begyndt at blive ked af det, når vi skal på besøg hos folk - han tør næsten ikke gå med ind, fordi han er bange for, at vi aflevere ham og går. Også selvom det fx er hos hans mormor og morfar vi besøger, og dem ser han ellers hver uge.

Han blive meget sjældent passet - det sidste år efter vi har fået vores datter er det vel sket Max 3 gange. Derudover er Han meget mor-syg, og han bliver meget ked af det når han ikke ved hvor jeg er eller jeg skal noget uden ham, mens han så skal være hjemme tilbage sammen med sin lillesøster og far.

Han er også begyndt at være mere bange for alle mulige ting. For at give et eksempel havde vi skiftet batteri på en brandalarm på hans værelse. Den har altid hængt der, men han blev mere bevidst om den var der efter den have været nede. Den blinker rødt en gang i mellem for at signalere, at der er strøm på. De sidste to aftener har han været helt vildt bange efter han er blevet puttet. Og han turde ikke engang kigge på alarmen. Han var så bange at han svedte helt. I dag har vi så pillet alarmen ned ...


Annonce

... igen. Alligevel græder han voldsomt og siger han er bange - men jeg ved ikke for hvad. Generelt har han altid været lidt bange for høje lyde eller ting som siger noget og han ikke forstår hvad det er. Fx et batteri til en hækklipper som var til opladning.

Han er også blevet mere pylret de sidste uger. Han græder over nærmest ingenting - den mindste modgang- det kan være en lille sten i hans sko fx, eller når tingene ikke lige lykkes for ham.

Jeg er lidt bekymret for at han virker så utryg og bange. Har du nogle ideer om hvad det kan handle om ? Er det normalt for hans alder og den udvikling han går igennem nu ?

Han skal som skrevet i mit andet brev starte i børnehave efter ferien i slutningen af august måned, dvs, når han er lige knap 2,5 år. Det er en institution, hvor de trækker de jævnaldrende ud i mindre grupper til alderssvarende aktiviteter. Børnene i hans gruppe vil være 3/4 år, og normeringen på hans stue vil være 16 børn til 3 voksne. Disse ting gør, at jeg har kunne finde nogenlunde ro ved, at han skal starte i børnehave før tid. Men med hans utryghed pt er jeg bare så bekymret for hvordan det skal gå.

Jeg kan ikke ændre på, at han skal i børnehave. Så jeg har brug for at høre dine tanker omkring hans adfærd nu, og hvad vi kan gøre for at gøre han bliver mere tryg og mindre bange. Han går på sommerferie i 4 uger fra i morgen, og skal så starte i den nye institution efter ferien.

Ellers kan jeg fortælle at han i øvrigt ellers er en glad og kvik dreng. At han er fuldt ud med i sin udvikling sprogligt og motorisk. Han er kærlig og omsorgsfuld og elsker at grine og lave sjov. Hans appetit har aldrig fejlet noget og gør det stadig ikke og er dermed også i trivsel hvad det angår. I dagplejen beskrives han på samme måde. Det er ikke hele tiden at han pt virker mere utryg og bange- men der er sket en forskel og det er derfor jeg skriver.

Med venlig hilsen
Moren til pseudotvillinger

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce