Annonce

Annonce

Brev:

Utryg i dagpleje


25. april 2017

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Utryg i dagpleje

Hejsa Helen

Det her bliver muligvis den længste mail du har modtaget, men så kan jeg nøjes med at skrive én gang ;-)

Vi har Bertram på 20 mdr. Han startede i dagpleje da han var 11 mdr og den indkøring gik rigtigt skidt. Den tog en hel måned, hvor dp i starten ringede til os efter 10 min og bad os hente, fordi han græd. (Hun havde dog en sygemelding på 1,5 uge midt i indkøring, så reelt varede det kun 2,5 i praksis). Det gjorde vi hver gang og det stod på meget længe. Faktisk græd han ved aflevering i 4 mdr, men hvorvidt han egentlig trivedes i dagplejen var svært for os at vurdere, idet at hun var meget sortseende omkring det hele, og alle småting blev pisket op både omkring Bertram og de andre børn i dagplejen. Men bortset fra alt det, så var hun et skønt menneske med meget hjertevarme og Bertram var i superdejligt humør herhjemme, så vi antog at han trivedes.

Pga. antallet af sygedage (privat dp) måtte vi finde et alternativ, og det var svært for os at have udsigt til en ny indkøring til den stakkels dreng - men alle bekymringer blev gjort til skamme, da vi fandt den nye stordagpleje (10 børn). Det er nogle helt fantastiske kvinder, som Bertram klikkede med nærmest fra første besøg. Der blev det tydeligt at vi skulle have skiftet forlængst. Da var Bertram 18 mdr gammel og indkøringen gik mere eller mindre smertefrit. Han spiste og drak, grinede højt og græd ikke når vi gik - altså han jublede bestemt heller ikke. Det er gensyns glæde når vi henter, men han havde ikke travlt med at skulle ud af døren.

Den sidste uge før påske (19 mdr) begyndte han at blive lidt ked af det igen. Han har været syg med feber og var hjemme 5-6 dage i træk, hvor der blev nurset og hygget for fuld skrald ;-) Så kom han tilbage i dp og der begyndte han at være ked og ikke så aktiv. Herhjemme mærkede vi at han blev helt ekstremt "morsyg" (åh, det er så negativt ladet ord) og jeg måtte ikke forlade rummet overhovedet. De mange ændringer kunne vi kæde sammen med selvstændighedsfasen der starter heromkring. De andre udviklingsfaser har vi ikke sådan mærket det vilde til, men dog nok til at vi lige undersøgte hvad der lå bag adfærden - derfor virker det underligt hvis lige præcis denne fase skulle bonge så meget ud på så mange parametre.

Nå, men så kom påsken og så skal jeg love for at han har givet den gas med at have det sjovt og der er endelig kommet mere gang i hans sprog. Vi lavede en god kombination af ikke at lave noget, og så have et par overnatninger hos bedsteforældre og et vennepar med jævnaldrende barn.

I sidste uge startede han op igen efter påsken og han klamrede sig, skulle nærmest skrabes af armen og græd, græd og græd. Det fortsatte han med hele ugen, og i denne uge er det dog lidt bedre men slet ikke meget. Han vil som oftest ikke spise noget derhenne, men i det øjeblik vi henter, spiser han sin mad og er 100% som vi kender ham. Herhjemme er han fuldstændigt sig selv og vi kan slet ikke genkende billedet af den dreng de fortæller om:

Bertram i den gamle dagpleje:
- Var lang tid om at spise og drikke
- Legede ikke rigtigt med de andre børn, men de to af dem skreg nærmest konstant i vilden sky i månedsvis og de var yngre end ham.
- Dagplejer virkede til tider udbrændt, men stadig god i kontakten med børnene - vi har talt om dette kunne have påvirket hans dårlige start
- Han græd når andre børn græd
- Viste slet ikke samme udvikling i dp som derhjemme. Her havde han gået langs væggene og hvad der ellers kunne balanceres ved i adskillige uger, hvor han i dp ikke engang ville rejse sig op.
- Han havde gået selvstændigt i en måned, før han gjorde det i dp.

Bertram i den nye dagplejen i de sidste 10 dage:
- Den første måned gik til perfektion
- Spiser ikke hver dag
- Leger ikke med de andre børn, men observerer istedet
- Er helt tryg når han sidder ved de to dagplejere (altså bare en af gangen), men de skal helst holde ham fast (bare sådan en hånd på skulderen-agtigt) og hvis de går fra ham - fx 3 meter væk, begynder han at græde igen.
- græder ved aflevering (dog ikke idag)
- Er glad for afhentning og så snart han ser os, begynder han at spise og tager os i hånden med ind og skal vise os de andre børn og de ting der er derinde. Han har ikke travlt med at komme ud, og han laver sjov med dagplejerne, præcis som vi kender ham.

Bertram herhjemme:
- GLAD dreng! Det har han altid været - selvfølgelig græder han som andre børn og det er klart at han gør det mere nu, hvor han kan og vil en masse som ikke er hensigtsmæssigt, så får han et bestemt nej, og så skifter vi fokus til noget andet. Sådan har vi altid gjort, i håb om at vi så med tiden kan lære ham at det er handlingen og ikke ham der er forkert.

- Vi startede sent med at bruge ordet nej, fordi vi ikke synes at det giver mening at bruge tidligt, når hans hjerne ikke kan kæde tingene sammen. Vi skændes aldrig og diskuterer ikke foran ham, så da han startede som 11 mdr havde han kun hørt en "vred/bestemt" stemme i tv, så det er klart at han fik en omvæltning.

- Putning har aldrig været et problem. Han sov i underkanten da han var lille, men stadig indenfor ...


Annonce

... normalen. Putter samme tidspunkt (kl. 19) hver dag med samme putteritual, som ikke er langt, men det har altid virket. Eget værelse, da han var 9 mdr - problemfrit. Har altid sovet i egen seng, med undtagelser af når han havde brug for nærhed.

- Er meget glad for mad og har altid været det, men med fødselslængde på 57 cm og 4650 g er der nok også en medfødt appetit ;-)

- Udviklingsmæssigt kører han i normalområdet men i den lidt langsomme ende. Gik da han var 15 mdr og var lang tid om at ligge på maven - men det tror pokker med den vægt og vi var heller ikke gode til at pace ham på maven. Fin-mototrikken har altid været god.

Sprogligt er han ikke så godt med, men stadig indenfor normalområdet. Han er først nu begyndt at kopiere vores ord, men har indtil da haft et ordforråd på omkring 10 ord. Vi taler meget og har altid gjort det, om alt fra vasketøj til de ænder han har set på turen hjem.

- Det er først indenfor de sidste to mdr at han elsker at sidde ved os. Det har han aldrig gidet før, men nu elsker han at sidde og putte med os i sofaen.

- Han elsker at arbejde i køkkenet og er altid med til madlavning - han elsker det!

- Pasning hos bedsteforældrene er også helt "udfordringsfrit". Han har kun prøvet med overnatning uden os en enkelt gang, men der var slet, slet ikke noget der - han havde en fest!

- Far og jeg er lige meget på - sådan har det altid været. Jeg er selvfølgelig mest indover i kraft af at jeg er studerende og mere fleksibel. Vi kan begge trøste, putte, skifte, tage på tur osv.

- Han græder normalvist kun når han slår sig eller når han får et nej.

- Socialt virker han umiddelbart tilbageholden. Før dagplejestart var en tillidsfuld socializer. Det stoppede brat, men det skulle vist også være normalt omkring den alder. Nu charmer han folk i bussen, og hvor han ellers kan komme til det, men i nuværende (og forrige) viser han dem ikke interesse. Kontrasten hertil har vi også: 5 uger yngre kusine er et hit, men han leger ikke sådan med hende (det er vist også begrænset hvad de gør med hinanden i den her alder, men hun interesserer ham). Same goes for vennepar med jævnaldlrende, hvor vi eksempelvis nytårsaften var 3 jævnaldrene drenge samlet og 8 voksne, hvoraf han kun kendte 4 af dem. Han var i sit es hele aftenen, efter en halv times "opvarmning".

- Han har været nem hele sit liv - sov godt fra starten, sund appetit, ingen problemer med grød/madopstart, ingen kolik eller andre problemer. Vi har aldrig fået tjekket ørerne, andet end hvad de lige gør ved lægen og vagtlægen, men hans hørelse er helt fint - antager jeg - idet at han kan høre selv de mindste ting der er udenfor.

- Han har aldrig grædt i så meget som to minutter uden at vi har været der, så han kan ikke have følt svigt på de målbare ting her. Jeg er meget opmærksom på at overveje hvad jeg gør og min kæreste og jeg snakker meget om hvordan vi skal gribe forskellige situationer an.

Han er pt meget lydsensitiv! Underboen er igang med at bygge om, og de dage kom vi hjem og han SKREG i panik og kunne ikke sættes ned. Jeg tog ham med ned til underboen og spurgte om vi måtte se hvad de lavede, så Bertram kunne kæde det sammen med støjen og det virkede. Resten af aftenen gik han rundt og hamrede løs med en banan og var umiddelbart rolig. Sådanne episoder har vi mange af lige pt. Han bemærker alle lyde og skal lige tjekke med os at det nu er ok.

- Vi har altid gjort meget ud af ikke at vise panik, hverken når han slår sig eller hvis der er støj, men istedet bare snakke roligt og kærtegne. Det virker også nu, men det virker sært at han har behov for at blive beroliget så ofte, når vi i forvejen også kysser, kærtegner og krammer uden at han "beder om det". Vi gør det selvfølgeligt, men det er klart at vi begynder at tænke over nu, om vi reelt gør ham en bjørnetjeneste. Vi begynder også at overveje om han i bund og grund er blevet for meget "enebarn" (læs: forkælet og vant til at vi er der på stedet, så snart han siger to kvæk). Umiddelbart tænker jeg at man skal være lidt ældre før den slags ville sætte ind, men det ved du mere om end jeg gør.

En anden mulighed er, om han måske kan være lidt ekstra sensitiv? De har talt om det i dagplejen fordi han er meget lydfølsom og stadig græder når de andre børn gør det og vi har også selv tænkt tanken. Både far og jeg har "et stort indre liv" og dermed vil det være naturligt at Bertram har det ligesom 20% andre mennesker har det - men det må jo så være udtalt siden de også taler om det ud fra 10 børn, hvor han er den der stikker lidt ud. Men I guder, hvor gør det ondt at aflevere et barn som lige ud sagt græder fra han bliver afleveret og er ked af det indtil vi henter.

Verdens længste smøre du fik her, men jeg tænker at hvis jeg skal bede dig om at overveje hvad du tænker omkring Bertram, så skal der være et solidt grundlag. Så... tænker du at han har en sund og rask udvikling, er det mon bare en fase, eller kan der være nogle træk på et eller andet, som vi kan ændre på/hjælpe med ved at gøre noget anderledes herhjemme?

Alle tanker modtages med kyshånd

Med venlig hilsen
Bertrams mor og far

Læs Helens svar »



Annoncer

Produktnyheder



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

12. januar 2018 | Opdragelse | 17 mdr.

Kaster med maden

Hej Helen. Først vil jeg lige sige tusind tak for dit svar på mit sidste...

Læs hele brevet og Helens svar


9. januar 2018 | Kost og ernæring | 18 mdr.

Kræsent barn

Kære Helen, Jeg har en lille dreng på 1½ år, som er voldsomt kræsen og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


8. januar 2018 | Sovevaner | 21 mdr.

Vågner konsekvent kl. 5 men er ikke udhvilet

Kære Helen, Alberte på 21 mdr. Vågner konsekvent kl. 05 hver morgen. Jeg er...

Læs hele brevet og Helens svar


2. januar 2018 | Udvikling | 19 mdr.

Bleskift

Hej Helen Vores søn løber væk og gemmer sig hvergang vi siger at vi vil...

Læs hele brevet og Helens svar


2. januar 2018 | Udvikling | 19 mdr.

To sprog

Hej Helen Her hjemme taler vi to sprog til vores søn, jeg taler kun dansk...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rabarber

Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.

Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.

Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...

Læs mere i Babylex

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annoncer

Annonce