Brev:
Tilknytning - 10 mdr.
Kære Helen,
Undskyld jeg allerede skriver igen....
Det her emne har fyldt i mit hovede meget meget længe og jeg kan ikke slippe det.
umiddelbart er jeg faktisk lidt bange for dit svar.
Jeg synes det var meget overvældende at blive mor og reagerede meget uden at jeg dog gik ned med flaget eller på anden måde havde svært ved at være mor.
Men jeg havde svært ved at finde mig selv i det og nød at have lidt "fri" når andre holdt ham eller hjalp med at få ham skiftet.
Han har altid fået kærlighed, kys, nærkontakt, opmærksomhed mm.
han har aldrig fået lov at græde og er heller ikke et barn der græder meget.
har altid taget ham op med det samme.
Min bekymring er hans tilknyning til mig, min kæreste er ikke enig i mine observationer som jeg synes er meget tydelige:)
Han blev som tidligere nævnt flaske barn da han var 3 mdr. og før det fik han også flaske et par gange om ugen. Jeg og faren gave ham 90-95% af måltiderne men hvis min mor, søster eller svigermor var på besøg så nød jeg at få den lille pause, plus at maden i lang tid var en kamp og jeg var udmattet og ked af at han ikke spiste, måltiderne ikke var hyggelige og han ikke tog på.
så jeg tog imod hjælp.
Men i dag er jeg bange for at det har påvirket noget.
Det samme gælder at hvis vi var ude, havde venner på besøg har vi altid synes det var vigtigt og hyggeligt de også fik lov til at sidde lidt med ham, ikke at han ikke var hos os, men han har altid været glad og nem og det har været vigtigt for mig at han kunne være hos andre og fik et bånd til dem tæt på ham og os.
Han er 10 mdr. og har endnu ikke haft en mor-fase, han er startet i vuggestue for knap 2 uger siden og har ikke reageret, han vinker når jeg går og når jeg kommer kigger han op og smiler og leger så videre. pånær i fredags hvor han ikke rigtig smilede, hvilket ødelagde mig helt:(
Han er glad og tillidsfuld og nysgerrig, han charmerer sig ind på alle og har flere gange oplevet i butikker eller lign. at han kravler hen til ekspedienten, stiller sig op og rækker op for at komme op.
Han stor smiler når far kommer hjem fra arb. og har enkelte morgener grædt når han er gået, sidstnævnte er aldrig sket når jeg er gået eller har forladt rummet.
Jeg har altid ladet ham ligge selv og lege, da han var lille lagde jeg ham under en uro og skyndte mig at tage et lynbad og idag kan han godt sidde i kravlegården med en bog og legetøj 5-10 min uden jeg er i rummet uden at sige noget.
Har altid leget rigtig meget med ham på gulvet, jeg kravler rundt, læser bøger leget med køkken ting, biler, stabler klodser, synger for ham, hører musik og danser, går rundt med ham ...
... på armen hvis han ikke vil være nede osv.
Han søger mig ved at kravle hen til mig når jeg er i køkkenet, smile til mig, han er meget puttende og er begyndt at møsse os og bamserne og når han ser sig selv i spejlet:)
Han rækker også ud når han vil op a kravlegården og lign. og smiler også til mig når han ser mig, for det meste,
men jeg føler ikke der er den store forskel på mig og andre?
Når vi er ude eller har gæster, kigger han til tider over på mig hvilket er fantastisk men han er lige så tryg ved at kravle over til de andre og sidde oppe hos dem.
Kan jeg have gjort noget forkert da han var helt lille?
Han er aldrig blevet passet ude alene en nat eller hel dag, men han blev tidligt passet nogle timer og over en lur, da jeg synes det var synd at tage ham med til bryllup eller store fødselsdage med larm og uro. og i den forbindelse tog jeg enten hjem og ammede eller min mor gav ham en flaske. så forløbet har ofte været.
Han sov - fik mad legede lidt (vågen 1-2 timer) - sov - vi var der igen. og det var 80% af gangene min mor, og ellers min søster eller svigermor.
Eks. en stor 30 års fødselsdag da han var 7 uger gl. en varm sommer dag med tennisturnering og poolparty, han var med til første del hvor han var hos mig, derefter kørte vi ham hjem til min mor som havde ham 4 timer hvor han sov størstedelen men også fik en flaske. de andre nybagte mødre løb rundt med babyalarm, babyerne vågnede og græd og de kæmpede for at finde skygge til barnevognen, vi havde kærestetid, kunne snakke med gæsterne og da vi kom hjem havde vi savnet vores lille dreng og glædede os til at lege med ham. dengang synes jeg jeg gjorde det bedste for ham, men selvfølgelig også for mig selv, men nu er jeg kommet i tvivl.
En del af mig tænker at jeg har gjort "alt" det "rigtige" og har en dreng der hviler i os, er tillidsfuld og nysgerrig. Men den anden del kan ikke ligge fra mig at jeg har fejlet, selvom jeg ved at de beslutninger jeg har taget har været med udgangspunkt i hans behov dog uden at gå 100% på kompromis med mig selv, da jeg havde brug for de små åndehuller for at kunne være 100% på og en god mor når jeg var sammen med ham.
På forhånd tak for din hjælp
Ps. en lille sidebemærkning, svigerforældrene har sommerhus hvor vi tilbragte nogle weekender med dem da han var lille, her følte jeg at de var for meget på og hele tiden sagde "jeg/vi kan godt tage ham" "tag i afsted ud og cykle eller lign. vi kigger efter ham " osv. hvilket pressede mig ret meget, men i og med jeg var så træt og havde svært vefd at finde mig selv i det hele sagde jeg ikke fra og tog imod den grad af hjælp jeg kunne overskue.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...
10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...
27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...
12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...
12. marts 2024 | Amning | 8 mdr.
Nedtrapning af amning ifb. opstart af arbejde
Kære Helen Jeg skriver til dig med to bekymringer i forbindelse med at jeg...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.