Brev:
Afviser mor - 19 mdr.
Hej Helen.
Jeg har brug for lidt sparring og råd.
Jeg ridser lige situationen op. En uge før jul fik vi at vide ved en nakkefoldsscanning at fostret havde en misddannelse (udposning på maven) og at tallene for tri 18 var ret dårligt. Ved biopsien stod det klart at det var tri 18 og lægerne gjorde meget ud af at tydeliggøre for os, hvad dette indebærer. Vi valgte derfor at bede om abort. Denne blev foretaget kirurgisk lillejuleaften uden komplikationer.
Vi blev begge enormt kede af det, men jeg har nok været mest ramt og har kæmpet med at holde sammen på mig selv ugen inden og ugen efter aborten. Samtidig har Laura været hjemme på juleferie, så det har været en udfordring at hænge sammen i hendes nærvær. Jeg har kunnet parkere gråd til når hun ikke var der, men selvfølgelig har hun kunnet mærke på mig og os, at der var noget galt. Hendes far har dog været fantastisk med hende; leget og været nærværende, ligesom mormor og morfar også har givet hende nogle gode timer.
Jeg har nogle gange, hvor vi har ligget og nulret med noget, fortalt hende at mor var ked af det, fordi der var noget galt med maven som lægerne skulle hjælpe med. At det nok skulle blive godt igen. Og at det ikke var hendes skyld at mor var ked af det. Jeg ved ikke om det er åndssvagt at jeg gjorde det, men jeg har tidligere set hvor store, intense øjne hun laver, når jeg har fortalt om den dag hun kom til verden eller når jeg bare fortæller, hvordan vores dag er forløbet.
Det aktuelle er, at hendes far som sagt har været fantastisk. Og stadig er det. Og faktisk så meget at hun meget ...
... eksplicit fravælger mig. I nat gik jeg ind til hende - når faren ikke er afsted på arbejde, tager han nætterne - og da hun så mig skreg hun "nejnejnej" og da jeg tilbød hende sut og vand blev hun endnu vildere. Da jeg lagde en hånd på hendes ryg for at berolige hende, kastede hun sig væk og gjorde det meget tydeligt at jeg ikke skulle røre hende. Da jeg lidt senere på natten kom ind gentog det sig og hun begyndte at kalde på far. Det har jeg aldrig oplevet før.
Min frygt er selvfølgelig at hun fravælger mig, fordi jeg har været lidt vingeskudt (omvendt er det nok også et sundhedstegn at hun vælger dem, der er bedst for hende og ikke på en eller anden måde føler at det er hendes opgave at gøre mig glad) og at vi ikke finder hinanden igen. Omvendt, så ved jeg også at børn har perioder, hvor de vælger den ene til og tydeligt den anden fra. Jeg vil bare så nødigt negligere hendes reaktion til at-det-er-meget-normalt hvis det faktisk handler om en reaktion på den periode som vi lige har været igennem? Giver det mening?
Hvordan kan jeg agere i det her? Jeg prøver at vise, at det er helt ok at hun vil sin far og sørger for at byde mig til/være tilgængelig (og vi har da også skønne stunder - særligt når far er ude, men når far er her, så er det til ham, at dukken bliver vist mm.)...
Det skal lige siges, at jeg i nogle dage har haft det mere ok. Har om halvanden uge samtale v. psykolog for at få styr på mit. Jeg har endnu ikke kunnet tale med nogen om forløbet, tanker og følelser, så har valgt at "parkere" det ved en udenforstående.
Med venlig hilsen
Line
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
5. februar 2024 | Sovevaner | 22 mdr.
Rutiner og weekend, del 2 - Lur
Kære Helen Tak for dit svar på mit forrige brev. Det er rigtig godt at...
2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...
15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....
3. januar 2024 | Kost og ernæring | 21 mdr.
Kære Helen Godt nytår. Åh, det der med mad. H er en skøn lille...
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire