Annonce

Annonce

Brev:

Min datter på 15 mdr. slår sig selv i hovedet


10. november 2013

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Min datter på 15 mdr. slår sig selv i hovedet

Hej Helen

Min datter på 15 mdr. har igennem en periode på nu snart 3 uger haft en mani med at slå sig selv i hovedet, når hun bliver frustreret.
Det sker fx hvis hendes legetøj ikke lige gør, som hun ønsker, hvis hun ikke kan åbne døren, hvis hun skal have skiftet bleen (hvilket hun ikke bryder sig om) eller hvis andre børn irriterer hende ved at ville tage hendes legetøj fra hende etc.
Jeg synes, at det ser ud til, at hun gør det, hvergang hun bliver frustreret. Som om hun ikke ved, hvad hun skal stille op med følelsen af frustration inden i, og derfor slår sig selv. Hun slår med flad hånd, men nogle gange er det så hårdt, at hun begynder at græde. Man kan både høre og se, at det gør ondt på hende.

Hun startede i flerbørnsdagpleje for to måneder siden. Før hun startede der, havde jeg aldrig oplevet hende slå. Men pludselig begyndte hun at slå. Både mig, sin far og sig selv. Jeg tror at noget af det kom sig af, at det var første gang i sit liv, at hun oplevede nogen “gøre hende ondt”, forstået på den måde, at de andre børn jo, som børn er, kan finde på at skubbe og slå osv. Hun havde i øvrigt en meget svær indkøringsperiode. Men hun er nu blevet rigtig glad for at være der, og pædagogerne er søde.

Jeg forsøgte i starten at få hende til at stoppe med at slå, ved at sige, hvad hun skulle gøre istedet. “Av, det gør ondt, når du slår. Kan du ae, ae”, mens jeg tog hendes hånd og viste, hvordan. Og hun reagerede med at ae os og hende selv. Så hun forstod det godt.

Dog er hun fortsat med at slå sig selv, når hun oplever frustration. Jeg har også forsøgt mig med at sige “Nej!” “ikke slå, ae ae”, men hun har svært ved, når hun hører et nej sagt med et hårdt toneleje. Hun begynder at græde. Og slår så sig selv igen. Så et nej virker åbenbart rigtig hårdt for hende.

Igår var vi på besøg hos en veninde med en lille dreng på 10 mdr. Han ville konstant kravle hen til min datter, hive fat i hendes legetøj, hendes bluse osv. Der reagerede hun så først med at ville slå ud efter ham. Men da jeg sagde “ae, ae”, gjorde hun det. Næste gang han irriterede hende, så jeg, hvordan hun umiddelbart ville slå ham, kiggede op på mig, stoppede sig selv, rakte hånden ud for at ville ae ham, ...


Annonce

... men så pludselig slog sig selv.

Hendes far er ofte bortrejst pga. arbejde. Lige nu har han været væk i to uger. Hun savner ham meget og spørger efter ham flere gange om dagen. De første par nætter græd hun lidt og kaldte på ham her sidst han tog afsted. Jeg fortæller, at han er på arbejde og at han snart kommer igen. Vi taler over Skype, så hun kan se og høre ham. Og det gør hende meget glad, når hun ser ham. Ved ikke, om det også kan spille ind på hendes adfærd?

Forklarer lige kort hendes personlighed, da det måske også betyder noget i forhold til problemstillingen:

Hun er en helt ekstrem kærlig pige. Hun har altid delt ud til højre og venstre af sin mad og sit legetøj. Og når hun ser andre små børn, særligt babyer, lægger hun sig helt ned ved siden af og lægger sin kind mod deres kind og giver dem små kys.
Hun er også stærkt sensitiv/signalstærk. Reagerer stærkt på lyde, har altid haft svært ved at sove og haft svært ved nye mennesker, hvis jeg ikke har været i nærheden. Hvis jeg er i nærheden, hilser hun på alt og alle.

Hun har været meget hurtig i sin motoriske udvikling og er meget energisk. Hun kan nærmest aldrig sidde stille og vil ikke ligge på ryggen - medmindre hun sover.
Hun forstår rigtig meget og elsker at blive sat på små opgaver såsom at smide ting i skraldespanden, tørre bordet af, hente diverse ting osv.

Jeg har spurgt i dagplejen om, hvad de tænker om det. De bekræfter mig i, at hun ofte gør det, men har rådet mig til at ignorere det, da det kan være en måde at søge opmærksomhed på. Og det kan jeg godt følge dem i. Kan dog ikke lade være med at tænke på, at hvis det drejer sig om følesen af frustration, som hun ikke kan rumme, om det da er muligt at lære hende at rumme den? Findes der metoder til dette? Eller hvad tænker du om det?

Og i situationen med andre børn, der irriterer hende, ved at skubbe, slå osv., hvad kan man gøre der? I dagplejen er det jo ikke hvert sekund, at de voksne kan have øjnene på hvert enkelt barn og se, hvad der sker. Og jeg kan et eller andet sted godt forstå, at hun ikke bare aer dem, men ønsker at skubbe dem væk.

Hun slår i øvrigt ikke længere mig og sin far.

Ser frem til at høre dit bud på en løsning :-)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex

Colostrum (råmælk)

Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.

Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.

Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.

Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger


Annonce