Annonce

Annonce

Brev:

Søvn, adfærd mv


7. marts 2013

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Søvn, adfærd mv

Kære Helen

Vi er en familie på 5, bestående af far og mor og tre vidunderlige drenge på hhv. 3 måneder, 2 år og 8 måneder og 9 ½ år.

Vores mellemste barn, T, har fra første dag haft et meget stort temperament og har altid haft ualmindelig svært ved at sove. Som spæd til han var et år vågnede han som minimum hver ½ time og siden da har han vågnet mellem 2 og 20 gange om natten. Han sover i sin egen seng i et værelse ved siden af vores med en stor skydedør i mellem. Vi har altid trøstet ham, når han græd, siddet hos ham til han faldt i søvn, natlampen er tændt, døren er åben, han kan selv gå ned fra sin seng - og siden lillebror kom til verden har far sovet ved siden af ham i en seng, der er stillet op ved siden af hans, så de kan nå hinanden. Men han vågner stadig lige så mange gange om natten, hvor han er ked af det, vred, vil op, er sulten, er tørstig, siger han ikke er træt (selv om det er helt tydeligt at han er ved at falde om af træthed).

Han har mareridt, hvor han taler i søvne, og vi kan høre, at mareridtene handler om ting, der er sket i løbet af dagen fx storebror der har taget et stykker legetøj, noget tøj der ikke sidder ordenligt, noget mad han syntes var ”klamt”, som han siger, småkonflikter med andre børn i børnehaven osv. Det er altså ikke noget han har set i fjernsynet mv, men dagligdagsting.

Når han skal i seng, er det altid med skrig og skrål, og det kan sagtens tage 2 timer før han sover, hvor han græder, skriger, løber frem og tilbage. Vi har prøvet at sidde ved ham og synge og læse, men jo mindre vi selv går i seng, så sover han ikke før der er gået et par timer. Dertil skal siges, at han ofte ikke vil have, at vi synger, men råber, at vi skal gå ud, og bliver så ked af det når vi gør det.
Det bliver simpelthen til et stort cirkus, hvor kan dirigerer det hele. Men hvad skal vi gøre, når han ikke vil have, at vi er der, og bliver ked af det, når vi går. Og når vi sidder ved ham, og han accepterer det, så er det som om, han kæmper i mod at falde i søvn, med alt hvad han har. Når hans øjne bliver tunge, sætter han sig op osv.

I løbet af dagen er han i børnehave fra kl. ca. 9-15. Han sover som regel – uden problemer – 1 time til middag. De dage, hvor han ikke sover, er han nem at putte om aften, og falder hurtigt i søvn. Men han er drøn træt i løbet af dagen børnehaven, og han er helt færdig om aften. ...


Annonce

...

Han er en rigtig sjov og omsorgsfuld dreng med masser af kærlighed. Han slår ikke de andre børn og han kommer ikke i særlig mange konflikter. Men han har svært ved forandringer, tingene skal være som de plejer. Og han vil rigtig gerne bestemme, hvordan tingene skal foregå. Fx hvad vi skal spise, hvad han skal lege – også med sin mor, far og storebror. Hvis ikke det er præcist på hans måde, så bliver han rigtig ked af det og fortvivlet. Det gælder også i børnehaven, hvor han aldrig vil være med til nye ting fx at male, fastelavn, udflugter mv. Han bliver bange når vi tager på udflugter fx til ZOO, hvor han kun vil se på hestene, for dem kender han osv. Jeg har dog ikke indtryk af, at hans søvn (eller mangel på samme) hænger sammen med, om han har prøvet noget nyt i løbet af dage, eller er blevet overstimuleret, som man taler om ift. særligt sensitive børn. Og han er heller ikke genert. Men der er ingen tvivl om, at han er ekstra ”sart” når det kommer til tøj der kradser, varme/kulde.

Ift. kost spiser han det meste i børnehaven, men derhjemme er det meget begrænset hvad han spiser. Vi serverer for det meste mad, han godt kan lide (pasta, boller i karry mv) men ofte rør han det ikke. Vi tvinger ham ikke til at spise eller smage.

Vi synes det er så utroligt svært, at finde ud af, hvordan vi takler ham/situationen. Mest af alt fordi, vi ikke har indtryk af, at der bare er tale om ”hysteri”. Det betyder virkelig meget for ham i hans lille verden, hvad for noget tøj han har på, hvordan legen leges osv. Men samtidig bliver det som sagt til et cirkus, hvor han står i midten og dirigerer.

Vi fik jo en lille ny for 3 måneder siden. T har ikke vist nogen form for jalousi ift. ham, men heller ikke nogen interesse. Han aer ham ikke eller taler til ham, men han har heller ikke ændret adfærd. Vi har ikke gjort noget for at få ham til at vise interesse, men bare tænkt, at det kommer på et tidspunkt.

Et gennemgående problem er selvfølgelig også, at han er træt fordi han sover så dårligt.

Vi er ved at være total desperate. Det går ud over vores søvn, vores andre børn – særligt den store.

Jeg undskylder det meget rodede brev, og jeg håber, at det er til at forstå.

I håb om hjælp til hvordan vi ”løser”/håndterer situationen bedst muligt, og får en glad lille veludvilet dreng ud af det :)

Kærlig hilsen
Den fortvivlede familie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

2.5 årig dreng skubber, slår og river i hår

Hej Helen, Vi har før draget god nytte af dine svar, så vi forsøger os igen....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce