Brev:
Ked af det i vuggestuen?
Hej Helen
Jeg har læst mange af dine gode svar, men har nu behov for et helt konkret råd i forbindelse med min datter.
Jeg er alene med hende og har været det fra start. Hun har rigtig god kontakt til alle sine bedsteforældre der ofte er på besøg og passer hende når jeg arbejder i weekenderne. Hendes far kommer også jævnligt (1-2 gange om ugen) hvilket fungerer fint. Enten hygger vi os sammen når de er her og ellers tager de på tur. Alt det er jo rigtigt fint og både min datter og jeg nyder samværet med alle i familen.
Problemet er når hun skal passes i vuggestuen. Hun startede da hun var 9 måneder og det var en meget svær og hård tid. Det tog over 2 måneder før hun blev"kørt ind". Der var en del problematikker der dog løste sig hen a vejen og vi havde en status samtale, hvorefter det begyndte at gå helt godt. I en periode tilmed så godt at hun ikke pev når jeg afleverede hende, men det er dog som oftest stadig sådan at der bliver fældet en tåre når jeg går.
Inden sommerferien var hun begyndt at slå mig. Det kom i forskellige situationer og var altså ikke kun fordi hun var vred og afmægtig. Nogle gange når vi lå og puttede kom der en hånd flyvende for fuld kraft, hvorefter hun bare lå afventende og kiggede på mig med et smil på læben. Jeg sagde selvfølgelig "nej" og "av" osv og greb hendes hånd. Hvis det fortsatte vendte jeg mig væk fra hende /gik væk hvorefter hun kom og aede mig. Jeg undrede mig meget over hvorfor hun pludselig var blevet så voldsom og spurgte personalet i vuggestuen om det var noget de oplevede og havde problemer med. Til det fik jeg et svar jeg blev temmeligt ked af. Pædagogen sagde at min datter "jo havde fået nogle ordentlige slag af de store børn, da hun jo var den mindste"...! Nu var hun ikke læmgere den mindste og havde lært at sådan kunne man sige fra overfor de andre, så nu delte hun selv klask ud.
Pædagogen skyndte sig samtidig at sige at de voksne selvfølgelig slår hårdt ned på det hvis de ser et barn slå og at de ikke havde oplevet det som et problem hos min datter og at dét at slå var en naturlig del i udviklingen. Jeg gik hjem og læste lidt om det fandt frem til at det havde noget med manglende sprog osv at gøre og slog mig til tåls med det. Fortsatte dog med at sige fra og forsøge at gøre det "rigtigt" og håndtere det på en god måde som du skriver til flere herinde.
Ferien kom og på en eller anden måde ebbede det ligesom ud. Hun slog stadig, men mest når hun var sur/utilfreds og sjældent på mig, men derimod i gulvet/på væggen/i sofaen osv.
Efter ferien var det som at starte forfra i ...
... vuggestue med tårer, gråd og hun klamrer sig til mig på en måde hvor hun hægter sig fast om halsen på mig og skal vrides af... Nå ja, hun skal jo lige køres ind igen tænkte jeg. Efter en uge begyndte hun at slå igen og det tog til. Jeg spurgte igen i vuggestuen om hun blev slået af de andre børn, om hun slog på dem eller om hun "bare" så det ske imellem de andre børn. Hertil blev der svaret at de ikke havde oplevet nogen problemer med det og at det er en del af hendes udvikling. Jeg synes dog ikke jeg fik svar på, hvordan det kan være hun holdt op med at slå i 3 uger hvorefter det starter igen i takt med at hun kommer tilbage i vuggestuen...
Da jeg skulle aflevere idag begynder modstanden allerede 100 m før vi når hen til vuggestuen, hvilket aldrig er oplevet før. Hun plejer selv at gå, men hun ville op og prøvede at få mig til at gå den anden vej alt imens hun hægtede sig fast om halsen på mig. Da vi når ind har hun fast om min hals med et jerngreb. Jeg prøver at tale hende til ro uden held og der er et "nyt barn" der lige er startet der sidder og græder højlydt på skødet af en pædagog der forsøger at trøste. En anden pædagog kommer hen til min datter og jeg, og jeg deler min oplevelse/bekymring over min datters "pylren" med hende.
Hun fortæller at min datter synes at det er rigtigt svært med den nye dreng der græder meget og tager pædagogernes opmærksomhed. Hun fortæller at min datter bliver rigtig vred og ked af det når de krammer og trøster den nye, hvilket de gør rigtigt meget (hendes ord). Hun siger samtidig at det er vigtigt at vi kommer derover HVER dag. Da det er tid til frugt og støjniveauet er højt virker pædagogen noget stresset (sur) og siger at NU skal jeg sige farvel og gå for de skal til at spise (havde været der 5 min.) og griber fat i min datter der stadig her mig i jerngreb og trækker hende fri samtidig med at jeg lige så stille forsøger at få hendes arme til at slippe og kysse hende farvel. Det gør jo pokkers ondt i krop og sjæl at gå fra sit barn der er helt opløst...
Ligenu er jeg dybt frustreret og desperat for hvordan pokker jeg får vuggestuen til at blive en god oplevelse? Skal jeg fortsat tage dét at hun slår som helt naturligt og en del af alderen? Er der noget jeg kan gøre anderledes? Skal jeg endnu engang forsøge at få en samtale med personalet om det hele? Eller er det på tide at kigge efter et andet sted hun kan være når jeg er på job? Jeg er jo glad for vuggestuen,- både fordi den ligger bekvemt og fordi jeg mener at broderparten af personalet er yderst kompetente....
Frustrerede og desperate hilsner
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.
Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...
5. februar 2024 | Sovevaner | 22 mdr.
Rutiner og weekend, del 2 - Lur
Kære Helen Tak for dit svar på mit forrige brev. Det er rigtig godt at...
2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...
15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.