Hej Helen.

Nu nærmer tiden sig snart hvor min dreng skal starte i vuggestue, så jeg har brug for lidt hjælp til, hvordan jeg tackler det, da det fylder rigtig meget i mit hoved.

Han skal starte til august hvor han vil være 10 måneder. Jeg har ikke noget arbejde at komme tilbage til, så der er rigtig god tid til indkøring, hvilket er meget vigtig for mig, så vi kan tage det stille og roligt og i hans tempo.

Jeg har været væk fra ham et par gange 1½ times tid hvor han har været hjemme med sin far og så har min mor passet en enkel gang i et par timer og det var gået helt fint, for ham i hvert fald:) men ellers har vi ikke haft behovet, så har ikke set nogen grund til at få ham passet.

Han skal jo som sagt starte i vuggestue om lidt over 1 måned og jeg har det virkelig skidt med det. Jeg får kvalme og ondt i maven bare ved tanken og får faktisk helt tårer i øjnene over at skulle "efterlade" ham dernede. Min ... (læs videre efter annoncen)

... frygt er at han er ked af det dernede og der ikke er tid til ham osv.

Han kan godt være en følsom dreng der bliver ked af det hvis der er nogle han ikke er helt tryg ved som snakker til ham osv, men det bliver bedre og bedre. Han bliver ammet og sover i vores seng om natten. Vi har prøvet nogle gange at han ligger i sin egen, men han bliver så ked af det, og det fungere fint for os allesammen. Så han er jo faktisk sammen med mig døgnet rundt.

Mit spørgsmål er hvordan bliver man klar? Jeg ved at alle mødre har svært ved at give slip på deres børn når de skal i vuggestue, men jeg har det virkelig skidt og hvis vi havde råd så havde jeg gået herhjemme med ham indtil han er 1½.

Er det en god ide at begynde at få ham passet lidt engang imellem for at han vænner sig til det, eller har det egentlig ikke nogen betydning?

Jeg håber at det er til at forstå og ikke er blevet for rodet:)

Mange hilsner
"pylremoren"