Brev:

Pludredialoger

Kære Helen

Jeg er lidt bekymret for min kontakt med min lille søn, der inden for de næste par dage bliver fem måneder.

Jeg har et større barn, der lige inden fødslen af min lille søn blev diagnosticeret som havende Aspergers syndrom. Vi havde et meget voldsomt fødselsforløb med min første søn, der havde iltmangel. Af denne grund var jeg i dyb krise i meget lang tid efter hans fødsel og syntes hele tiden jeg så tegn på det ene og det andet, der skulle være en følge af iltmanglen. Min søn har ikke andre følger end førnævnte Aspergers syndrom.

På grund af min større søn har jeg denne gang været bekymret for, at der skulle gå noget galt. Jeg havde planlagt alt, for at der skulle være struktur på dagene, så jeg vidste, at jeg også ville få tid til min større søn, så han ikke skulle føle sig helt tilsidesat. Jeg havde aftalt med min mand, at han skulle tage vores lille søn en halv time hver dag, så min store søn kunne få mig fuldt ud her. Han skulle også tage sig af vores lille søn, så jeg vidste, at min lille søn fik kontakten med min mand, fordi jeg tænkte, at der var risiko for, at jeg kunne få en eller anden form for efterfødselsreaktion på grund af forløbet med min store søn.

Men dette løfte holdt min mand desværre ikke. Han tog ekstraarbejde halvanden måned efter fødslen, hvilket resulterede i, at min store søn stod ved siden af mig, der sad med den lille, og råbte og skreg på en måde, jeg aldrig før havde oplevet ham. Når jeg skiftede den lille og regnede med at kunne tale med ham her, så kaldte min store søn på mig inde fra stuen for at fortælle mig noget uafbrudt. Han kan ikke finde ud af at aktivere sig selv, men skal enten leges med eller hjælpes i gang med noget, og det hænger sammen med hans diagnose. De næste uger følte jeg, at jeg hverken kunne være der ordentligt for den lille ny eller for min store dreng. Vores lille dreng sov rigtig meget først på dagen og var mere vågen, når min store dreng var hjemme. Det var altså her, der var mest mulighed for kontakt med ham.
Min mands travle periode faldt også sammen med, at vi skulle til flere møder angående vores søn og hans fremtid, så det hele var ret hektisk.

Da min søn var cirka 2½ måned, kontaktede jeg vores sundhedsplejerske, fordi jeg ikke syntes, jeg kunne få gang i en pludredialog med min søn. Aftenen inden hun skulle komme begyndte min lille søn at tale til mig og svare mig, når jeg talte tilbage til ham. Han efterlignede nogle af de lyde jeg lavede. Et par uger efter indledte han igen en pludresamtale, mens jeg ammede ham og havde besøg af sundhedsplejersken igen. Sundhedsplejersken syntes, vi så ud til at have en fin kontakt, og jeg forklarede, at det altså bare slet ikke fungerede sådan normalt. Sundhedsplejersken syntes, jeg skulle glæde mig over, at min søn kunne finde ud af at føre samtale, og når jeg så ikke lige syntes, han gjorde det, skulle jeg bare tænke, at jeg jo vidste, han kunne, og så skulle han nok gøre det igen. Hun var ikke bekymret for ham.

Herudover er det kun sket et par gange, at vi har haft det, jeg opfatter som en pludresamtale, altså hvor der virkelig er tale om ping-pong. Alle gange, hvor det er lykkedes, har været gange, hvor jeg var i fuld gang med at sige noget til en anden. Fokus var altså slet ikke på min søn. Da han var helt lille, kunne vi få ham til at række tunge, når vi gjorde det.

Omkring denne periode syntes jeg, min lille søn virkede utilpas og uoplagt. Han sov meget i halvanden måned, så var det ligesom om han vågnede op og bare var superglad. Jeg har aldrig fundet ud af, hvad ...

... årsagen var. Jeg var til læge med ham, fordi jeg syntes, hans stemme havde ændret sig og tænkte, han kunne have en infektion, han begyndte at sige agy i stedet for agry og lin i stedet for ling etc. Det var som om, han ikke længere kunne sige g-lyden. Men lægen kunne intet se og foreslog, at det kunne være en virus længere nede i halsen. Min søn taler dog stadig på samme måde. På mine gode dage tænker jeg, at det ikke betyder noget, på mine dårlige dage tænker jeg, at min søn kan have trukket sig i denne periode, fordi han ikke har følt, der var nærvær nok til ham. Eller fordi det ikke var rart med al det råberi. Og det gør mig ret ked af det, hvis det er sådan, det forholder sig.

Jeg har gentaget min lille søns lyde, og han har produceret nye lyde, som jeg har gentaget. Jeg er i den senere tid begyndt at snakke tilbage til ham med rigtige ord, i stedte for bare at efterligne hans lyde, for at sætte ord på, hvordan jeg synes, han har det eller bare for at snakke lidt til ham med rigtige ord, fordi jeg tænkte, at det måske ville gøre en forskel. Men jeg har ikke den samme fornemmelse af, at vi fører en samtale. Jeg føler ikke den samme grad af kontakt. Men føler snarere, at der er tale om lyd-/ordudveksling. Jeg oplevede helt lykkefølelse de gange, hvor jeg syntes, der var virkelig var tale om regulære samtaler.

Jeg har fin kontakt med min søn. Jeg kan sagtens få øjenkontakt med min søn. Jeg har de sidste dage fået ham til at grine, når jeg griner. Jeg kan let få et smil tilbage fra ham, når jeg smiler til ham. Når min søn kommer over til en fremmed, kigger han efter mig, så jeg tror da ikke, det kan være helt galt med vores relation.

Min søn kan høre og har ikke væske på ørerne, sidstnævnte ved jeg, fordi jeg har været til ørelæge med ham. Hans pludren har været meget agry – agy og ing-ling-ging. Men i de senere uger har han lavet mange skrig- og hvinelyde, og i de senere dage er han begyndt at lave pludresætninger eller hvad jeg nu skal kalde dem – lange pludreenheder, hvor jeg næsten ikke kan få et ord indført, fordi han pludrer videre og videre. Jeg føler ikke, at han venter på, at jeg skal sige noget, men jeg forsøger alligevel at sige noget tilbage til ham, selv om jeg også er ked af at afbryde ham, og her stopper han op.

Nu er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg har større forventninger til pludresamtaler end hvad man overhovedet kan forvente. Jeg er meget opmærksom på, at det er vigtigt at kunne føre samtale allerede når man er helt lille, fordi jeg mener, det er vigtigt for at man ikke skal føle sig alene i verden, og så må jeg også indrømme, at jeg rent egoistisk føler, at det er helt vildt fantastisk dejligt at have denne kontakt med min søn. Jeg er også meget opmærksom på pludresamtalerne, fordi man ikke kan føre sådanne samtaler, når man er lille, når man har aspergers. Jeg ved ikke, hvad det normale er, da jeg ikke har noget at sammenligne med.

Min sundhedsplejerske, som ellers er utroligt sød, mener problemet ligger i mit hoved. Hun har set, at min søn kan samtale, og så kan han det, og så behøver jeg ikke bekymre mig mere om det. Så jeg kommer ikke rigtigt videre ved at tale med hende om det. Jeg har nemlig prøvet igen. Derfor har jeg valgt at sende denne enormt lange beskrivelse til dig.

Jeg håber, du kan bringe mig videre.

Kan jeg gøre noget for at få gang i pludredialogerne? Har jeg fået helt galt fat i, hvad pludredialoger er?

Er løbet kørt nu, hvor han er fem måneder – og er det tegn på, at han får sociale problemer?

Hvad tænker du om det hele?

Venlige hilsner fra
LSK

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar

9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar

2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar

24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar

18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: