Brev:
Ikke vild med vuggestue-konceptet
Kære Helen,
Så er jeg på banen igen. Vores efterhånden store pige er blevet helt vild med sin far, og det er fantastisk at se hende kaste sig i armene på ham, når han kommer ind af døren :-)
Nu hedder udfordringen så "vuggestue" i stedet... Hun startede lige så langsomt op i slutningen af januar, hvor hun var 10 1/2 måned. Der havde vi 3 uger, til min mand skulle tilbage på arbejde (han havde den sidste del af barslen).
Inden vi startede hende op, var far og hende på besøg nogle gange om formiddagen til lidt leg og frugt, efter storebror var blevet afleveret (han går i samme institution). Så hun kendte godt stedet lidt, da indkøringen startede. Vi tænkte, at det ville være en fordel for hende - og at indkøringen ville gå nemmere. MEN vi er blevet klogere...
Den første uge (hvor far var sammen med hende de første tre dage) nægtede hun at spise og drikke dernede. Lidt lige som den gang far ikke måtte give hende flaske, når hun skulle sove. Hun var meget ked af det, og de ringede efter os ret hurtigt. Og sove - det kunne de slet ikke få hende til. Når hun var blevet hentet virkede hun ikke særligt påvirket af det, og vi trillede hjem og hun sov sine lure herhjemme.
I uge to blev vi enige med personalet (som vi i øvrigt er meget trygge ved og kender, da storebror gik på samme stue), at hun skulle prøve at overgive sig til søvnen dernede. Vores udgangspunkt var at se en udvikling, der så småt begyndte at bære hen i mod, at hun kunne passes der i længere tid af gangen. Personalet var enige, og var villige til at tage "kampen op" med trøst osv. Jeg sidder nu lidt tilbage med fornemmelsen af, at det måske gik lidt for hurtigt for hende...
Den uge tog det mellem 10 minutter og 2 timer(!) for dem at putte hende - og hun sov max en halv time derefter. Jeg tolker det helt klart som et udtryk for, at hun var utryg i de nye omgivelser - lige som hun var utryg ved sin far, da han begyndte at putte hende. Når hun ikke var træt og putteklar, begyndte hun dog at få det bedre dernede. Hun kravlede rundt og legede og pillede i ting, og blev kun ked af det en gang i mellem - som jeg tænker er helt forventeligt.
Tredje uge var en blandet affære, hvor hun i følge personalet havde to gode dage og en, der var lidt dårligere. (Derefter blev hun syg og var hjemme torsdag og fredag) Det var stadig svært for dem at putte hende og søvnen varede stadig kun 30-40 minutter, hvilket betød, at hun aldrig rigtig var frisk...
Nu er vi så gået ind i fjerde uge... De fortæller stadig, at hun har gode perioder i løbet af dagen, hvor hun kravler og går lidt rundt (hun tog sine første skridt i søndags!), leger med legetøjet, krammer udvalgte voksne osv. De fortæller, at hun dog også kan blive rigtig ked af det og kravle over mod døren - vel i håbet om at se mig eller hendes far... Men her er jeg egentlig ...
... fortrøstningsfuld, og forsøger at overbevise mig selv om, at det nok skal gå, og at der trods alt er sket en udvikling i forhold til, at hun den første uge var ulykkelig konstant, hvis vi ikke var der.
Problemet er nu søvnen og hendes evne/vilje til at overgive sig til den. De bruger stadig rigtig lang tid på at putte hende (på nær i mandags, hvor hun lagde sig til at sove formiddagslur med det samme), og hun sover stadig kun 30-40 minutter ad gangen, og nu hvor hun er i institutionen fra ca 9 til 15.30 får hun altså for det meste kun lidt over en times søvn på hele dagen, hvor imod hun sover det dobbelte herhjemme. Det betyder også, at hun er meget træt, når hun kommer hjem. Personalet fortæller, at hun rent faktisk lægger sig til at sove mange gange, mens de putter hende... lukker øjnene, ruller om på siden - for så 10-20-30 sekunder senere at græde og sætte sig op. Vi oplever det samme om aftenen, hvor hun også kan være lang tid om at overgive sig til søvnen, men her er hun da heldigvis tryg.
Den manglende søvn påvirker hendes dag i vuggestuen meget. For det første er hun sjældent rigtig frisk, og det betyder, at hun også lettere bliver pylret og ked af det. Og når hun er rigtig træt "æder" de dårlige perioder af de gode, og jeg er bange for, at det kommer til at påvirke hele hendes opfattelse af det at gå i vuggestue. For det andet bliver dagen præget meget af de lange putte-seancer, og det er tydeligt, at de slider på hende - og påvirker hvordan hun ellers håndterer det at være væk fra mor og far. Og det betyder sikkert også noget for hendes evne til at knytte sig til personalet, når de sikkert opfattes som "de onde mennesker", der tvinger hende til at sove.
Jeg ønsker jo brændende, at min datter skal trives i vuggestuen, men jeg bliver så meget i tvivl om det vi gør, når hun bliver ved med at protestere så kraftigt. Så for at komme til sagen, har jeg et par spørgsmål, som jeg håber, du kan svare på.
1) Har du erfaring med andre børn, der har vægret sig så kraftigt mod at sove i vuggestuen?
2) Hvordan kan vi (personalet og mor/far) i fællesskab hjælpe hende til at overvinde den utryghed, der blokerer for søvnen? Både i forhold til at overgive sig - og sove længere end hun gør nu. Det skal her siges, at det er underordnet hvem der putter hende - om det er en hun kender mere eller mindre. Hun græder lige meget hvad.
3) Vil det fx hjælpe, at jeg henter hende tidligt i en periode (som jeg har mulighed for pt), så hun kun skal sove dernede een gang og dermed slipper for at den lange putte/skrige seance to gange pr. dag? Grunden til at jeg ikke henter hende før anden lur, er, at jeg inden længe ikke har mulighed for at hente tidligt - og jeg er bange for at gøre hende en bjørnetjeneste, når hun så lige pludselig skal være der fuld tid.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Mange hilsner
Anne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...
21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.
Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...
19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.
Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...
30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...
27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.