Brev:
Hvornår er hidsigheden så voldsom at det ikke længere er normalt?
Kære Helen
Tak for dine gode svar på mine tidligere spørgsmål. Sjovt nok skrev jeg sidste gang fordi min ældste datter var hidsig - nu skriver jeg fordi min yngste datter er hidsig! Mon det ligger i generne? :-)
Spøg til side - jeg er faktisk nået dertil hvor jeg er meget ked af det og dybt bekymret for om hun er normal. Og jeg er ved at stå af - kan ikke håndtere hende mere.
Hun er 18 mdr. gammel og er en dejlig pige. Hun har altid haft et rygende temperament og har altid haft hidsighedsanfald, men nu har det taget overhånd.
Hun går i vuggestue og trives dejligt og de har aldrig problemer med hende, og tror faktisk ikke på mig, når jeg fortæller om hvordan hun er derhjemme.
Der er flere niveauer af hendes hidsighed - det mildeste er, når hun f.eks. ved aftensmadsbordet bliver sur over at vi skærer kødet ud for hende osv. Det er nok normalt nok. Vi lader hende være lidt sur, snakker med hende, og afleder hende. Så bliver hun god igen og middagen fortsætter.
De lidt værre anfald er f.eks. i skiftesituationen, hvor hun nægter at ligge på puslebordet! Hun vrider og drejer sig og er fuldstændig tosset.
De voldsomme anfald som virkelig bekymrer er om natten. Hun er sød til at lægge sig til at sove og falder i søvn med det samme. Men omkring kl. 22 vågner hun og går amok! F.eks. den anden dag da jeg var alene hjemme med hende. Hun skreg og vred sig og kastede sig rundt i sengen og ind i tremmerne. Jeg tog hende op for at beskytte hende rent fysisk. Hun bed mig til blods fordi hun ikke ville have at jeg rørte ved hende, og vred sig så voldsomt at jeg nærmest tabte hende.
Hun lå så på gulvet på maven og slog ansigtet ned i gulvet flere gange - fuldstændig vanvittig oplevelse. Jeg vendte hende om og hun havde slået sin næse til blods så der var blod over det hele. Jeg kunne ikke komme til at tørre hende af, hun ville simpelthen ikke have at jeg rørte ved hende. Slog hovedet mod alting osv. Jeg endte med at fore sengen, lægge hende derned ...
... og så sidde ved siden af hende uden at røre ved hende. Uden at gøre noget - ud over at sidde og lade mine egne tårer trille.... Efter ca. en halv time faldt hun til ro. Hun sov så ca. et kvarter, og så vågnede hun og begyndte at klynke, ville gerne op og jeg lagde mig sammen med hende inde i min seng og hun sov resten af natten arm i arm med mig. En helt anden pige.
Hjælp mig! Hun slår jo sig selv ihjel af bar hidsighed! Det kan da ikke være normalt? Og hvorfor kan jeg ikke få lov at trøste hende? Jeg er jo hendes mor...
Hun er ikke ved at få tænder, er ikke syg, har dræn i ørerne...
Jeg synes det er en helt utrolig forfærdelig oplevelse, og det er sket flere gange, med mere og mindre intensitet. Det beskrevne eksempel er det værste. Jeg kan ikke rumme at hun skader sig selv, og at jeg ikke kan være der for hende. At hun bider mig og kradser mig og sparker til alting.
Jeg vil jo bare gerne hjælpe hende...
Jeg prøver at tale til hende og siger sååå og søøøde skaaat, slap nu af, jeg forstår godt du er frustreret (selvom jeg på ingen måde forstår det) osv. Men hun er uden for rækkevidde - hun hører slet ikke hvad jeg siger. Hendes sut og soveklud som hun ellers elsker, kaster hun ud af sengen og flipper ud hvis jeg prøver at sætte sutten i munden af hende.
Min mand er af den opfattelse at vi må respektere at hun ikke vil have vores hjælp, men hvordan kan jeg det som mor? Jeg skal da hjælpe hende?
Og hvad når hun bliver ældre? Vil hun altid have så svært ved at håndtere sit temperament? Hvordan lærer vi at håndtere hende så vi kan lære hende at håndtere sig selv?
Puha - det var mine frustrationer. Jeg overvejede at ringe til psyk og indlægge hende - men ville lige køre problemet forbi dig først! :-)
Håber du kan hjælpe en mor i nød. Jeg elsker min lille pige og indimellem anfaldene er hun den sødeste lille pige fuldt af sjov og ballade.
Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre.
Venligst
den meget frustrerede og bekymrede mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...
15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....
13. januar 2024 | Sovevaner | 15 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg håber du kan hjælpe et par...
3. januar 2024 | Kost og ernæring | 21 mdr.
Kære Helen Godt nytår. Åh, det der med mad. H er en skøn lille...
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.