Annonce

Annonce

Brev:

Trivsel i vuggestuen


22. november 2010

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Trivsel i vuggestuen

Kære Helen.

Det er efterhånden noget tid siden, jeg sidst har søgt råd hos dig. Familielivet kører rigtig godt og vi trives alle sammen. Troede vi...

Vores datter er netop blevet et år gammel. Hun begyndte i vuggestue for 1½ måned siden - altså 10½ måned gammel. Vuggestuen anbefalede hurtig indkøring og det viste sig også hurtigt, at vores datter var glad for at være der. Allerede på 3. dagen sov hun formiddagslur der, og 4. og 5. dag havde hun 'hele' dage fra 9-15. Den efterfølgende uge gik også fint, men så fik hun øjenbetændelse og derefter holdt vuggestuen efterårslukket, hvilket betød, at vores datter var hjemme i to uger.

Siden da har hun været syg med hals- og mellemørebetændelse af to omgange - med tre ugers mellemrum, hvilket har betydet en meget ustabil tilstædeværelse i vuggestuen.

Hun har netop været hjemme i 4 dage, men blev afleveret i morges. Hun har aldrig jublet over at blive afleveret, men har i løbet af de sidste par uger dog ikke grædt - blot set lidt trist ud imens hun har vinket farvel. I morges var hun en smule ked af det, men kun i 10-15 sekunder - inden far var ude af stuen, var hun stille.

Da vi hentede hende i eftermiddags sad hun med store røde øjne hos en pædagog. Vi fik at vide, at hun stort set havde været ked af det hele dagen. Jeg fortalte pædagogerne, at det naturligvis var deres vurdering, men at de gerne måtte ringe til os hvis det skulle gentage sig, hvortil de svarede, at de jo ikke kunne ringe til os hele tiden. Det fik mig til at spørge, om hun da ikke var glad til hverdag, hvilket var min opfattelse. Derfor forventede jeg ikke at ...


Annonce

... høre, at de faktisk synes, at hun er meget ked af det i vuggestuen.

Når jeg tænker over det, har vi aldrig hentet hende, hvor hun har siddet og leget. Hun har altid siddet på skødet - eller er blevet hentet fra soverummet. Dette tillagde jeg altid, at hun måske netop var vågnet og derfor havde brug for at sidde på skødet for at vågne rigtigt.

Pædagogen fortalte mig desuden også, at hun er meget kontaktsøgende, hvilket de også kan se, når vi henter hende, hvor hun meget gerne vil kramme. Vi er også da en 'kramme-familie', men det er vel ikke ensbetydende med noget negativt?

Det slog mig helt ud, det pædagogen sagde, og fordi jeg kunne mærke tårerne presse sig på hos mig, kunne jeg ikke overskue at gå videre med samtalen. Dette var naturligvis ikke så hensigtsmæssigt fra min side, men det kom virkeligt som en overraskelse for mig, idet pædagogerne tidligere har givet udtryk for, at vores datter trives i vuggestuen.

Min mand og jeg skal naturligvis finde ud af hvor dybt dette bunder - om der er tale om et reelt problem, eller om det er mig, der lige nu gør det til et problem. Men hvad siger du til det?

Jeg har stor tiltro til pædagogerne og det øvrige personale. De er alle fantastiske og det glæder mig at se vores datter lyse op, når hun ser 'sine' pædagoger. Dette er slet ikke et udtryk for, at jeg er utilfreds med deres måde at håndtere pasningen af vores datter på. Blot en kæmpe frustration over forskrækkelsen og overraskelsen over, at vores datter mod forventning åbenbart alligevel ikke trives i vuggestuen.

Jeg ser frem til at læse dit svar.

De bedste hilsner herfra!

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


15. februar 2024 | Sovevaner | 14 mdr.

Søvn 14 måneder

Hej Helen. Min dejlige søn på 14 måneder driver os til vanvid om natten....

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Hvor meget skal min datter sove?

Hej Helen Jeg har en datter, som er 10 måneder gammel. Hvor meget skal hun...

Læs hele brevet og Helens svar


11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2024 | Transport og ferie | 10 mdr.

Pylret baby 10 måneder

Kære Helen Tak for dine rigtig gode tidligere svar på vores spørgsmål! Her...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce