Brev:
Storesøsters reaktion på at have fået en lillebror
Hej Helen.
Vi har en dejlig datter Liv på 2 1/2 år, og i marts fik hun en lillebror Oliver (nu næsten 5 mdr.) Liv tog det at bliver storesøster flot synes vi. Vi inddrager hende i alt med ham, og hun får lov at være med. Hun kysser og aer ham, gir ham sutten og legetøj og hun taler og fortæller meget om ham. Hun omtaler også altid os alle 4 når hun snakker om vores familie. Oliver elsker at se på Liv og griner og smiler meget til hende.
Men i løbet af den sidste måneds tid, er Liv begyndt at blive meget ked af det. Hun vil ikke sove om aftenen, hun vil ikke i vuggestue og hun nægter nogle gange at sove og spise i vuggestuen (der er i øjeblikket feriesammenlægning med andre institutioner - det gør det jo ikke bedre for hende). Hun vil hele tiden have sin mor og far, og det får hun også. Jeg synes ikke hun bliver glemt i forhold til Oliver, vi er gode til at lave noget med hende alene hver især, mens den anden har Oliver. Eller alle 3 mens han sover.
Om aftenen når hun skal sove, så tager det mellem 1 1/2 - 2 timer før hun falder i søvn. Hun siger: "Jeg kan ikke mere mor, sove". Jeg bliver så ked af det, når hun siger sådan. Vi har prøvet alt synes vi i forbindelse med putning. Hun kommer i seng kl. 19.30-20. Vi læser en bog, synger en sang, snakker lidt om dagen og så siger vi godnat og går ud af værelset (men er stadig ovenpå, hvor vi alle sover). Så begynder hun at græde og vi går ind igen og siger godnat. Det gør vi så rigtig mange gange, men hver gang bliver det bare værre og hun skriger tilsidst, og man kan høre på hendes skrig, at det er afmagt.
Hvis vi i stedet sidder og holder hende i hånden til hun sover, så tager det stadig ligeså lang tid, for det synes hun er hyggeligt, men hun vil ikke sove alligevel. Når vi går ...
... ud af værelset, så ordner vi vasketøj eller rydder op ovenpå, så hun kan høre vi er der. Det hjælper ikke. Hun er også begyndt at gå ud af sengen, og vi følger hende tilbage hver gang og siger godnat. Til sidst bliver vi så nogle gange nødt til at tage hende ind i vores seng, men det varer stadig lang tid før hun sover. Har også prøvet med stille musik og lydbøger, duer ikke.
Vi kan mærke hun har brug for os, og det får hun også. Vi synes bare, det er lidt irriterende, at der hver aften går næsten 2 timer med putning og at vi nogle gange bliver nødt til at gå med i seng. Vi har jo også Oliver, og det passer ikke altid sammen med hans mad og søvn.
Hvad skal vi gøre?
Ang. vuggestue, så siger hun også om morgenen lige når hun vågner, at hun ikke vil i vuggestue. "Kan ikke mere vuggestue" siger hun. Hun skriger og klamrer sig til mig, når jeg afleverer og vil ikke slippe. Jeg er der et øjeblik hvor vi lige snakker og så siger vi farvel og at jeg henter hende igen. Hun sriger og skriger. Pædagogerne siger, at hun holder op efter et stykke tid, men bliver ked af det i løbet af dagen nogle gange. Og hun nægter også at sove og spise nogle gange.
Vi leger herhjemme både inde og ude, hun elsker at være ude, og hun er glad og tilfreds i løbet af dagen.
Vi vil ikke være for strenge ved hende, hvis hun er i periode hvor det ikke er godt for hende. Men det er frustrerende hvad vi gør forkert eller ikke gør rigtigt.
Hvad skal vi gøre?
Vi har også været begyndt at trappe ud af sutten, sådan at hun kun har den når hun skal sove, og ellers har en bamse. Men det slækker vi på i øjeblikket, så hun får sutten når hun er meget ked af det.
Jeg sender et andet brev med spørgsmål ang. pottetræning og mad.
Mange hilsner fra
Lars og Natalie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.
Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Toårig dreng og sproglig støtte
Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...
5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.