Brev:
Farsyg dreng - 2 år, 4 mdr.
Hej Helen.
Vores søn er nu 2 år og 4 mdr. og en herlig lille gut. Han er rigtig god til at tale og gør det ofte... Han er generelt en meget kærlig dreng, der gerne vil putte, knuse og kramme - og som kopiere vores ord og siger dem til os fx. Jeg elsker dig helt vildt mor, jeg elsker dig helt vildt far.
Og jeg elsker også min søn helt, helt vildt... :-)
Grunden til at jeg skriver til dig er, at min søn i i perioder er meget far-syg. Det er far der skal tage ham ud af bilen, putte, skifte, børste tænder, hente m.m. Min mand har meget skiftende arbejdstider og i perioder er jeg meget alene med vores søn - efter sådan en uge er han først lidt mor-syg en dag, og derefter er han meget opmærksom på hvor far er. Nogle perioder er det lidt som om, at han blot ønsker den modsatte end den der tilbyder sig. Hvis jeg er den første ved ham om morgenen - ber han om far, og omvendt. Men i andre perioder er det "kun" far der dur.
Vores søn har uden tvivl en fantastisk far - men det fylder meget i mig, at han så ofte kun ønsker hans far. Det får mig til at tvivle på, om jeg er en god mor for min søn - og gør mig usikker i min tilgang til ham. Hvis jeg tænker med hjernen ved jeg, at jeg min mand og jeg hver især er ligemeget for vores søn. Og det er ganske ofte mig, der tager initiativ til lege, oplevelser osv. Men mit hjerte bliver bare så ked af det, når vores søn vælger mig fra - hvilket i perioder gør, at jeg nærmest trækker mig lidt i baggrunden.
Egentlig har jeg bestemt, at hvis jeg skal tage vores søn op, og han ber om sin far, siger jeg fx. Nu er det mor der er her - jeg vil rigtig gerne tage dig op. Så piver han og siger at far skal tage ham op. Så gentager jeg, at i dag er det mor der tager dig op - nogle gange går jeg ud af værelset en kort tid og så kalder han evt. på far igen - jeg gentager og efter en tid kalder han så på mig. Og jeg tager ham op og fortæller hvor glad jeg er for at sige godmorgen til ham.
Men jeg kan mærke, at jeg trækker mig i forhold til konflikter herom, da jeg frygter endnu mere dårlig kontakt til ham.
Førhend har jeg nok været den der har været mest sikker på, hvad vi skal gøre i konflikt-situatoner, og jeg har ofte følt, at jeg skulle afslutte dem efter at der fx. er givet en advarsel. Det lyder meget alvorligt, men jeg tænker her på situationer hvor han fx. slår eller gør krav på et eller andet mad eller drikke, som han ikke må få. Eller hvis madsituationen en sjælden gang går helt i hårdknude. Men nu lader jeg i højere grad min mand gøre de konflikter/regler han sætter op for vores søn færdige.
Vores søn har i peioder sagt: Gå væk mor - og enkelte gange slået ud efter mig. Hvilket jeg naturligvis bliver meget ked af. Jeg har ofte forsøgt at sige til ham at jeg bliver ked af at høre det, og at han i stedet kunne spørge om jeg vil lege, vil flytte mig, vil hjælp m.m. Ligesom vi naturligvis altid har sagt, at han ikke må slå - og fortalt ham hvad han må i stedet fx. ae. Vi siger altid til ham at han ikke må slå, og bliver han ved, får en en advarsel og evt. en lille time-out på værelset. Han ved godt at han ikke må slå - og taler ofte om det. ...
... Hvis han fx. kommer til at slå og jeg lige kigger på ham, siger han hurtigt: "Jeg klapper dig bare - mor". Og bagefter siger han undskyld, og at han ikke gør det mere.
Vi har lige været på ferie med mormor og moster - så der var fuld opmærksomhed på vores søn fra 4 voksne. Vi har leget og hygget os helt vild, men i peioder havde han denne vrede i mod mig.
Jeg har her i ferien haft på fornemmelsen, at han viste denne modstand i mod mig, for at få opmærksomhed. For det giver meget opmærksomhed både fra mig, far, mormor og andre omkring os. Kan børn i denne alder overhovedet tænke sådan?? Kan det være en strategi for ham?
Jeg talte med min mand om, om han ville være den der sagde fra overfor ham i disse situationer. Altså at hvis han siger "Gå væk mor" - og slår, så vil far heller ikke lege, knuse m.m.
Og det var som om, at det hjalp lidt på det. Det omvendte, hvor jeg skulle sige fra og tale om det gjorde det bare værre og værre.
Men er det en korrekt måde at gøre det på?
Skal jeg lade far komme til i alle situationer, eller ind i mellem holde kærligt på, at nu er det mor der gør et eller andet?
Jeg vil jo så gerne...
Til aften startede jeg med at skulle skifte ham - hvilket han ofte bliver ked af, fordi han ikke vil i seng. Men det gik fint indtil far kom ud på badeværelset, så skulle mor gå. Så det blev far der gav nattøj på, børstede tænder, læste og puttede. Efter 5 min. kaldte vores søn og jeg gik ind til ham. Han sagde at han ville have vand, men at far skulle komme. Jeg sagde at det nu er mor der er her - og spurtge om jeg skulle hente vand. Han pev lidt og bad igen om far og jeg gentog. Han smilte og sagde at han kaldte mig "far" og at han gerne ville have vand, så det hentede jeg til ham.
Da han fik vand kaldte han mig igen far eller mormor - imens han smilte. 5 min. senere kaldte han på mig - jeg skulle give ham dyne på. Derfter skulle jeg ae ham, og han sagde "Mig er så sød ved dig - eller dig er så sød ved mig". Og så spurgte han om jeg ville holde hans hånd. Og han holdte min hånd fast længe. En sådan situation siger mig, at det kan være fint, at jeg insistere på at give ham vand m.m. Men er der noget jeg overser?
Når vi er alene er der aldrig noget med, at han ikke vil lege, knuse mv. Så kan vi lege de skønneste lege sammen og pjatte.
Jeg er gravid og min mave bliver større og større. Når vi tumler skal han "passe på mors mave" og jeg kan ikke i samme grad løfte ham. Kan sådanne ting spille ind? Jeg tænker om han på en eller anden måde kan føle, at jeg fravælger ham. En dag kiggede han op på mig og sagde: "Mor du kan godt løfte mig - bare lidt" - og så kom jeg til at tænke på, om det kunne være lidt af grunden? Jeg tog ham op og sagde "Ja - mor kan godt løfte dig lidt - og vil rigtig gerne. Jeg kan løfte dig for at give dig et stort knus. Han så meget glad ud.
Når jeg tænker efter, kan han også have korte perioder hvor mor meget vigtig - og min mand fortæller ofte om, hvordan han taler om mig, når jeg ikke er der. Han spørger efter mig, kan blive ked af det hvis jeg skal gå osv.
En masse tanker og oplevelser...
Med venlig hilsen
Mig
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Toårig dreng og sproglig støtte
Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...
5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år
Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...
5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder