Annonce

Annonce

Brev:

Sover elendigt om natten


8. oktober 2012

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Sover elendigt om natten

Hej Helen

Efter at have fulgt din brevkasse og side igennem 4 år og fundet mange gode svar på mine "problemer", har jeg nu behov for et mere direkte og præcist svar. Det gælder lillesøster Emma på 6 måneder (storesøster er 4 år) som sover elendigt! Akkurat som storesøster, men hun tog sut, hvilket hjalp lidt på natteroderiet.

Emma er født til tiden og vejede 2800 g og 47 cm ved fødslen og var sund og rask og hun ammes fuldt ud, dog er hun nu begyndt på skemad og får nu to måltider dagligt og vejer nu 6,3 kg og er ca. 64 cm. Hun har siden fødslen døjet med maven, der gik længere og længere tid mellem afføringerne.

Den første meconium eller hvad det hedder kom efter ca. 49 timer, derefter gik der 4 dage før den næste, så 7, så 10, så 14, så 16 og helt op til 28 dage mellem afføringerne. INdimellem disse afføringer, pruttede hun indimellem nogle MEGET ildelugtende prutter. Lactulose blev også afprøvet uden held. Ved hver gang kommer der ca. 1,5 dl afføring hel normal babyafføring og Emma skriger og skriger imens.

Hun har for nyligt fået lavet en biopsi fra tarmen med henblik på at undersøge om hun har morbus hirschsprung og får nu 1/2 brev movicol dagligt, hvilket gør at hun nu har afføring ca. hver 4-5 dag, stadig mens hun græder, men hel normal konsistens og farve. Om natten har hun mellem 1 og 5 skrigeture som varer fra ca. 5min til 20 min og indimellem kommer der efter skrigeturen en prut eller bøvs andre gange kommer der først prutter hen ad mod morgenen. Hun er pt. vågen ca. 1 gang i timen om natten, indimellem får hun bryst (det søger hun næsten altid - hun ligger næsten altid ved mig) men det ender oftest altid ud i en skrigetur selvom jeg prøver at bøvse lige efter.

Hun starter altid ud med at ligge uroligt, klynke og så går det over i gråd ligemeget om man tager hende op eller ej. Jeg tager dog hende næsten altid op, så min kæreste kan få lidt ro, og går ind i stuen med hende,hvor jeg vugger/hopper hende i armene. Hun falder så i søvn hos mig, men vågner i det øjeblik hun bliver lagt - og jeg har hende svøbt i dynen så skiftet fra favn til seng, ikke skal blive for stort - lige lidt hjælper det. Så tager jeg hende op igen og det kan jeg gøre en tre gange før hun forbliver sovende når jeg lægger hende. Jeg kan meget sjældent amme hende i søvn, oftest skal jeg vugge/hoppe hende i armene svøbt i dynen og indimellem med hårtørreren tændt, for at få ro på hende - hun går i flitsbue ofte.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg kommer ud af dette med at skulle op og hoppe mv. Det er også lidt som om at når hun skifter søvnfase om natten, at hun ikke selv kan sove videre?! Vi har prøvet MANGE sutter, men hun skubber dem bare ud i siden og gumler lidt på dem, og er hun træt eller ked, vil hun slet ikke have den, og hidser sig blot mere op, hvis hun får den. Vi har også prøvet ...


Annonce

... sutteklud og stofble, men nej.
Jeg har også prøvet at svøbe hende i dynen, lægge hende i vuggen og køre med den, men hun er fuldstændig hysterisk, så det syntes jeg også er synd. Og hun virker ellers træt uden at være overtræt, når jeg lægger hende.

Med hensyn til maden, så virker hun til at være glad for skemad, men hun vil helst slubre maden i sig fra tallerken, er ikke interesseret i at åbne munden for skeen, hun får hvis det er slubrekonsistens ca. 1 dl grød (risgrød evt. med frugtmos, øllebrød - er lige startet på dette, grøntsagsmos) Ofte får hun dog kun lidt i sig og så skriger og græder hun helt vildt - og vi må stoppe og jeg prøver at bøvse og lidt tid efter får hun lidt bryst, hvor hun dog bare spiser lidt. Hun har aldrig været god til at åbne munden, heller ikke for brystet, her suger hun bare brystvorten ind. Hun er meget glad for vand i kop, og får her ca. en halv dl max. Jeg syntes jeg prøver at fylde hende godt op med mad op dagen, men hun spiser sjældent helt igennem ved brystet - føler jeg.

Vores dag ser således ud:

ca. 6.30/7.00 står vi op og gør storesøster klar til børnehave
ca. 8.15 ammes og puttes i barnevogn (kan ikke holde hende vågen længere end en time)
ca. 10.30 vågner, skiftes og får skemad og bryst og leger
ca. 12.00/12.30 puttes i barnevogn - sover ca. 1-1,5 time
ca. 13.00/13.30 vågner, skiftes og ammes og leger
ca. 15.13 henter storesøster - falder ofte i søvn på vej hjem i barnevognen - sover ca. 15 min.
ca. 16.00 hjemme igen, skiftes, ammes og leger
ca. 17.00 får skemad
ca. 18.30 - 19.30 svinger meget - får nattøj på og ammes, svøbes i dynen, vugges og sover ca. 20 min i sengen
ca. 21.00 går i seng med mor og far, ammes - op og svøbes, vugges mv. og sover så ca. 22.00
så vågner hun herfra ca. 1 gang i timen, hun ammes ca. kl. 24 eller 01, hvor hun spiser fint, spiser igen ved en 4/4.30 tiden, hvor hun spiser fint og indimellm igen ved en 5.30 tiden. Indimellem disse måltider er hun vågen og enten skriger (indimellem af smerte) eller er urolig.

Hvad skal jeg gøre for at få hende til at sove bedre om natten? Og hvordan vænner jeg hende af med at skulle falde i søvn i min favn? Jeg har prøvet det med at stoppe med at vugge hende så snart hun faldt til ro, men så tager det bare meget længere tid før hun falder rigtig i søvn og lægger jeg hende lige inden hun falder helt i søvn - ja så græder hun - føler mig helt på bar bund. Og hvor længe kan hun blive ved med at have ondt pga luft? Troede det gik over ved en 4 måneders alderen - men hendes er bare eskaleret, for før skemaden havde hun ikke disse vilde skrigeture, så kunne jeg amme hende i søvn, hvor hun slap inden hun sov helt.

Ps. jeg har læst din bog om børn og søvn, men jeg har vist mest brug for et helt specificeret svar kan jeg mærke.

På forhånd tak!

Venlig hilsen
en søvnig mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce