Hej Helen!

Ved et tilfælde er det opdaget, at min søn på knap tre år har væske i ørerne. Han er 100% symptomfri og den mest glade dreng man kan forestille sig. Sprogligt er han (ifølge børnehaven) meget fremmelig og det kom meget bag på dem, da jeg fortalte, at han er "ørebarn". De holder (ligesom jeg selv) et ekstra vågent øje på ham i forhold til evt øreproblemer, men ser ligesom jeg selv intet, der indikerer evt problemer eller gener. Han sover godt, spiser godt, sjældent syg, rivende udvikling sprogligt og motorisk, god hørelse, utrolig glad dreng, der virker til at trives.

Desværre synes vores ørelæge, at han skal have anlagt dræn, da han har haft væske på ørerne siden februar. Det kom vildt meget bag på mig, og jeg spurgte derfor lidt ind til det. Det eneste argument hun kunne give som grund til indgrebet var, at hvis han ... (læs videre efter annoncen)

... ikke havde haft væske i ørerne, ville hans sprog have været endnu bedre, - hvilket for mig er et elendigt argument, da han jo er bedre end aldersvarende sprogligt. Det var som om ørelægen beordrede en anlæggelses af dræn, - hvilket jeg så valgte at gå i mod. Selvfølgelig skal han have anlagt dræn, hvis det er det bedste for ham, jeg har bare enormt svært ved at se meningen med det, når han absolut ingen symptomer har....

Han har tidligere haft væske på ørerne, der selv forsvandt... Havde han bare eet symptom, ville det give mening for mig. Det eneste argument jeg kan se for at anlægge dræn på ham er, at ørelægen får en pæn sum penge for at udføre operationen.... Desværre bor vi i udkantsdanmark, hvor der ikke er andre øreklinikker i nærheden.

Hvad sker der ved at gå med væske i ørerne, hvis man er total symptomfri?

Med venlig hilsen
NM