Annonce

Annonce

Brev:

Trivsel - 2 år, 8 mdr.


3. april 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Trivsel - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen.

Tak for dine tidligere svar. Jeg har nu igen brug for at få vendt nogle ting omkring min datter.

Vi flyttede i marts fra lejlighed til hus i en anden by og dermed også institution. Derudover blev hun storesøster i december og far rejser en del i forbindelse med hans arbejde i forsvaret.

Min datter er 2 år og 8 mdr (er født 8 uger for tidligt) og har altså inden for kort tid oplevet mange forandringer. I forbindelse med institutionsskiftet er hun gået fra en vuggestue til en småbørnsstue i en børnehave.

Sagen er, at hun ikke er rigtig glad. Hun er MEGET morsyg, pjevset, kan ikke være i et andet rum end mig, vil ikke sove i sin egen seng, sky overfor andre og får ofte nogle meget voldsomme grådanfald. Så voldsomme, at jeg slet ikke kan trænge igennem til hende, og de kommer uden varsel og uden jeg altid lige kan gennemskue hvad der udløste det.

I den gamle vuggestue har hun haft 3 sygedage på det år hun gik der og nu har hun været syg 2 gange 1 uge siden 1. marts.
En af dagene efter hun var syg den første gang, græd og græd hun hele dagen. Hun har et godt sprog, men kunne ikke fortælle hvorfor hun var ked af det. "Jeg er bare så ked af det" sagde hun.

Hun er ked af det, når jeg afleverer hende i børnehaven, hvilket foregår ved, at jeg er der ca 15-20 sammen med hende, hvor jeg hjælper hende igang med at lege. Men det er ikke fordi hun er ked af, komme afsted om morgenen og taler også om børnehaven og børnene derhjemme. Men hun er helt opløst når jeg afleverer hende og kan ikke komme hurtig nok hjem, når jeg henter hende igen. Hun er i børnehave fra kl 9 til 14-14.30.
Hun er bange for alt nyt. Både at prøve nye legepladser og ...


Annonce

... få nyt tøj på. Det hele skal ses an. Hun giver hurtig op med at lave fx et puslespil, bygge med klodser eller lign. hvis det ikke lige lykkes til at starte med.

Der ud over prøver hun virkelig grænser af. Gør ting hun ved hun ikke må. Vil ikke selv tage tøj eller sko af/på som hun ellers godt kan etc.

Mine bekymringer går på, hvor meget der skyldes de forandringer hun oplever i sit liv og hvor meget der skyldes en del af hendes udvikling. Og det næste er selvfølgelig, hvordan jeg imødekommer hende og hjælper hende på vej til at bliver en glad pige igen.

Jeg synes, at jeg inddrager hende i alt hvad jeg laver, i det omfang hun har lyst selvfølglig. Også i forhold til praktiske ting og leg med hendes lillebror. Når han sover leger og hygger jeg med hende, for at hun skal føle, at vi stadig har noget kvalitetstid sammen uden lillebror. Men en gang imellem må hun jo vige pladsen og det siger hun som regel ikke noget til. Hun er meget glad for sin lillebror, men hun må jo opleve, at han tager noget af den tid og opmærksomhed fra hende, som hun tidligere havde med os.

Her til aften røg hun igen op i det røde felt, efter at nogle venner vi havde haft på besøg var kørt. Da jeg endelig fik lidt ro på hende, sagde hun, at det var fordi hun savnede de pågældende venner. Hun kan også sige, at hun savner sin far sem p.t. er bortrejst, men aldrig med sådan en reaktion.

Jeg ved ikke, om du kan fornemme hvad der sker for min datter. Jeg synes det hårdt at opleve hende sådan og så er det selvfølgelig også hårdt, når jeg har en 3 mdr gammel dreng der også kræver noget opmærksomhed.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

På forhånd tak.

Mange hilsner
Desiree

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

2.5 årig dreng skubber, slår og river i hår

Hej Helen, Vi har før draget god nytte af dine svar, så vi forsøger os igen....

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2024 | Udvikling | 2 år, 7 mdr.

Vild dreng

Kære Helen Tak for dine gode råd i forhold til søvn. Dem vil vi forsøge at...

Læs hele brevet og Helens svar


5. januar 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Putning af far

Kære Helen Vi har brug for gode råd til putning af vores søn på 2,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce