Annonce

Annonce

Brev:

Spisning - taber sig


18. januar 2011

Kategori:
Alder:
21 mdr.

Spisning - taber sig

Hej Helen,

Det er jo ved at være noget tid siden jeg har skrevet til dig sidt. Godt nytår :)

Min datter E har jo altid været småtspisende og det går ikke bedre med hende.. hun er nu 20 mdr. og lever stadigvæk mest af flaske.

Vi går hos en børnelæge på Glostrup Hospital og kommer til nogle kontrolvejninger indimellem, i fredags fik vi beskeden at E de sidste 1½ måned ikke havde taget på, men tværtimod tabt sig 200 g. Hun vejer nu ca 1½ kg under det hun burde.

Lægen har skrevet et brev til vores kommune og der skal komme en person og snakke med os om E, observere hende og os.. målet er at E skal i dagpleje og tælle for 2 børn. Jeg er ret ked af at hun måske skal flyttes, da hun elsker vuggestuen og endelig er faldet til og sover middagslure på 2-2½ timer.

Jeg er virkelig fortvivlet og vil meget gerne have dit bud på hvad det kan være der gør at mind datter er så uinteresseret i mad. Vi har lige været på ferie (kun min datter og jeg), hvor vi i 15 dage har besøgt noget familie i udlandet, hun startede med at være syg men da hun blev rask spist hun rigtig fint (i forhold til at hun aldrig spiser normalt) og var interesseret i mad og sagde selv til når hun blev sulten. Dagene var selvfølgelig anderledes end herhjemme, der var ingen tidsplaner eller andet, vi stod op og spiste når vi var sultne, skulle ikke ud af døren på et bestemt tidspunkt og det hele var bare så godt.

En uge efter vi er kommet hjem er hun stoppet med at spise fuldstændig.. de sidste 72 timer har hun måske spist 2 dl fast føde sammenlagt.. ellers er det 2-3 sutteflasker hun har levet af og vand.. hun vil ikke have noget som helst. Det er det samme i vuggestuen..

Børnelægen mener det er psykisk stadigvæk, hun mener E er meget følsom overfor larm, uro og det er derfor hun ikke spiser... og det kan hun have ret i, for har vi gæster (selvom det blot er en voksen og et barn) spiser E slet ikke noget fordi hun har så travlt med sine omgivelser. Det er grunden til at E skal i dagpleje, hvor dagplejemor skal have ekstra tid til at sidde og hjælpe hende med maden.

Men jeg er i tvivl om det er psykisk, hun kan have 2-3 eller 4 dage, hvor hun faktisk spiser utrolig godt.. lige så man bliver overrasket over hvor meget ...


Annonce

... hendes lille mave kan rumme. Pludselig stopper hun med at spise og dette stop varer alt fra 4-6 uger..

Hun er ikke interesseret i mad overhovedet men vågner mange gange om natten og vil meget gerne have flaske (hun bliver ligeglad med flasken når hun spiser godt, så er den kun til hygge).

Hun er begyndt når vi henter hende i vuggestuen at være så træt så træt, hun går rundt med sin pude i hånden og lægger sig ned alle steder: på gulvet, op af sofaen eller bordet osv. hun siger hele tiden "E sove" og tit går hun ind på værelset og vil være helt selv og "smider os ud".

Dette bekymre mig rigtig meget, for uanset hvor lidt hun har spist tidligere, har hun aldrig virket så træt, hun ligner en der slet ikke sover og har mørke rander under øjnene...
Jeg frygter hun fejler noget fysisk, hun er aldrig blevet undersøgt for noget.

Vi køber pt Infantrini mælk til hende på apoteket, som hun får i sin flaske, men det hjælper ikke på noget..

Jeg ser lidt frem til at snakke med personen fra kommunen, måske de har nogle råd vi kan bruge. Børnelægen var inde på at jeg evt. skal gå ned i tid på arbejdet og skabe den samme ro i hverdagen som vi havde på vores ferie, så hun ikke er for mange timer i vuggestue.

Hvad læser du ud af alt det jeg skriver...?
Lyder det udelukkende psykisk og ville hun da spise nogle få dage og så slet ikke i en lang periode?

Og hvad mener du om at hun skal flyttes til en dagpleje nu hvor hun er knap 21 mdr og i forvejen har haft rigtig svært ved at falde til i vuggestuen (jeg kan ikke lide tanken om at hun skal væk fra alle sine venner og starte forfra med at lære at sove et nyt sted).

Det blev lidt langt, men jeg glæder mig meget til at læse dit svar.

Positivt kan jeg dog fortælle at E begyndte at gå da hun var 19 mdr. og vi næsten ikke mærker til hendes hypermobilitet.

Hilsen
CE

P.s til vores 18 mdr's undersøgelse af SP, gav jeg E et stykke agurk så hun kunne se hvordan E "spiser" den og hun kunne godt se at E bare slikkede lidt på den og smed den, hun mente at E var bagud i sin mundmotorik (?) og nok nærmere svarede til en 8-9 mdr. gammel baby. (dog spiser E alt i de få dage hun har appetit uanset om det er agurk, kød, brød, yoghurt osv.)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 1 mdr.

Vredes udbrud - 2 år, 1 mdr.

Hej Helen. Vores datter er nu 25 mdr og er en glad pige med et stort...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2024 | Sovevaner | 22 mdr.

Rutiner og weekend, del 2 - Lur

Kære Helen Tak for dit svar på mit forrige brev. Det er rigtig godt at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce