Annonce

Annonce

Brev:

Søvnproblemer og sammenhæng med astma og allergi


7. september 2009

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Søvnproblemer og sammenhæng med astma og allergi

Hej Helen.

Så er jeg tilbage igen med nogle problematikker og tanker, som jeg gerne vil have din mening om.

Jeg har haft skrevet til dig før, da vores datter har været urolig og sovet meget dårligt siden april måned. Jeg vil forsøge gøre en MEGET lang historie kort.

Hun er lige blevet 1 år-født 5 uger for tidligt. Udvikler sig rigtig fint og er en meget glad pige, som ikke er bange for noget, fremmede osv. Overhovedet ikke Mor-syg osv.

I april måned startede øreproblemer, sprængte sin trommehinde, fik dræn først i juni pga massiv betændelse og væske. Herefter indlæggelse pga høj feber - man fandt ikke fokus. ved udskrivelsen tog hun sig stadig til ørerne, men lægerne sagde det skyldes "dårlig vane". Hun sku ha tryghed osv da hun stadig skreg og græd ulykkeligt flere gange om natten. Det har stået på hele sommeren- midt i august tog ørelægen dræn ud uden den store virkning.

Hun har p.t lige fået lagt nye titaniumsdræn selv om ørerne er tørre - men det var lægens råd. Hun tager sig nemlig stadig meget til ørerne og er tit helt rød bagved. Hun vågner også om natten en 4-6 gange og græder trøsteløs og tager sig til ørerne-især når hun bliver lagt.

Jeg er helt i vildrede for føler jo hun er irriteret over et eller andet. Iflg ørelægen kan astma og allergi give disse symptomer - men umiddelbart tror jeg ikke det er det..... Også maven sku iflg ham give disse symptomer, men hun har afføring hver dag, der er normal. Hun har haft en navlebrok, der nu ser pænt ud-dog kan man stadig ane "noget blåligt" midt i navlen.

Det er en stor historie ovenstående, men faktum er, at efter en sommer med en pige der konstant døgnet rundt kører rundt i ørerne (og også tit munden), aldrig sover mere en højest et par timer i træk, 3 penicillin kure, indlæggelse, feberture osv osv er man egentlig godt brugt men faktisk også lidt nervøs, når ørelægen nu ligesom melder pas og siger det IKKE er ørerne.....

Kan der være noget astma og allergi i det her? Ved godt du ikke er læge, men du har vel set en del :-). Og kan børn tage sig til ørerne både nat og dag uden det er dem, der gør ondt? Hvad med tænder-kan der være så langvarige smerter og ubehag der i flere måneder? Kan ...


Annonce

... der være smerter i munden på hende?

Det siger nok sig selv, at der i forbindelse med dette er søvnproblemer også. Både nat og dag faktisk. Jeg ammer stadig til natten-og har også gjort det rigtig meget i forb med sygdoms perioder i løbet af natten. Nu er vi nede på 3-4 gange. Vi ligger på en lille briks sammen og sover, da hun vægrer sig ved tremmesengen og kræver tryghed kan jeg mærke.

Det er svært at trøste, synes jeg, når hun ikke bruger sut. Nusseklud osv kan kun bruges af og til. Og hun nulrer mit hår, hvilket også giver hende ro. jeg ved godt, at dette ikke kan fortsætte i længden, men tror du, at når hun bliver større, at hun så vil blive lettere at få puttet i egen seng, samt få beroliget om natten uden amning? Med storebror gik det helt af sig selv som 15 mdr gammel - men han brugte også sut...

Lige p.t er vores nattesituation ikke det store problem, da jeg har orlov et halvt år endnu - men på sigt skal det jo ikke være sådan. Bare svært, når man føler der er noget galt når hun vågner og græder. Hun vågner og skriger og skriger ligger på ryggen med arme og ben ude til siden og forsøger man røre hende, vende hende eller lign slår hun ud efter os. Hun bliver ved at græde højt og trøstets kun ved lidt bryst. Ofte vækkes hele huset af det. Hun græder/klynker jo også og mosler rundt hvor hun bare falder i søvn igen et par gange i løbet af natten også.

Nå men håber du har nogle råd til vores natte situation???
I barnevognen om dagen er det også blevet træls at putte hende. Hun græder når man lægger hende og vupti er hun oppe og sidde igen. Jeg går somme tider en tur med hende, men det hjælper ikke og det ender ofte med hun sidder og falder i søvn eller også giver jeg op og går hjem, og så må hun nærmest være oppe til hun segner...... Men så bliver hendes søvn om dagen jo forskudt og vil gerne have ro om aftenen også :-) Men jeg synes måske en lur er for lidt endnu????

Jeg har prøvet at lade vognen stå ude i haven - hun sidder og kigger lidt, men bliver så ked af det og lægger sig ikke bare ned og sover.

Det blev et langt brev med mange spørgsmål - og jeg kunne have fortsat endnu:-).

Håber du kan give mig lidt af dine tanker!!!

Med venlig hilsen
C

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce