Annonce

Annonce

Brev:

Søvntilbagefald - hvad nu?


30. august 2017

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Søvntilbagefald - hvad nu?

Hej Helen,

Først og fremmest tusind tak for din store hjælp! Vi fulgte dine step-by-step råd til at få vores datter Ella til at sove uden hjælp til at falde i søvn og det virkede simpelthen så godt. Både fordi det var en rar metode for os - noget vi virkelig kunne stå inde for. Og også fordi Ella bare tog så fint imod det. Allerede fra første nat, sov hun meget meget bedre. Hun græd i 40 min den første nat (men min kæreste var jo hele tiden ved hendes side), 15 min. 2. nat og 3. nat slet ikke. Hun sov igennem, vågnede kun let 1-2 gange om natten, men kunne synges i søvn lige så stille! Ingen natamning overhovedet! Voksentid for første gang i et år!! Fantastisk! Det gik så godt efter halvanden uge, at vi valgte at putte hende i egen seng. Jeg sov stadig i stuen just in case ift. amning, men en aften var jeg alene med hende og måtte putte hende. Ingen problemer, det gik helt glat. Hun har nu sovet på denne måde i ca. 19 dage.

Men. Lige pludselig havde vi en dårlig nat, hvor hun græd mere, da hun opdagede at vi var gået fra rummet. Hun var ked af det og ville ikke så gerne være i sin seng. Men det lykkedes. Dagen efter var værre og nu har det støt eskaleret i ca. 4 dage. Hun græder meget voldsomt, peger på døren i soveværelset imens hun græder som i "jeg vil ud" og bliver mega ked af det, når vi synger godnatsangen for hende (som hun ellers plejer at falde til ro ved). Også selvom hun får lov at være i vores seng sammen med én af os. Hun bliver meget vred, vil ikke røres, fjerner vores hænder og sidder bare og græder. Vi er slet ikke i tvivl om, at hun var træt nok. Hun kan nærmest ikke holde sig vågen over natgrøden. Lige nu ser hendes skema sådan her ud:

04.30: vågen og ked (tydeligvis ikke frisk). Falder i søvn igen efter lidt tid
05.00: Vågen og vil ikke sove mere (stadig træt dog). Ser tegnefilm i sengen imens min kæreste vågner (måske ...


Annonce

... ikke optimalt I know)
06.00: Står op og bliver morgenammet (i stedet for natammet)
07.00: Morgenmad, vand og herefter rolig leg
08.00: 1. lur. i barnevogn. Får bolle i vognen. Sover ca. efter et kvarter i ca. en time
09.15: Snack
10.00: Leg udenfor, på legeplads, legestue eller lign.
11.00: frokost
12.00: 2. lur i barnevogn. Får bolle. Sover det samme.
13.30: Leg, læsning eller lign. Hun vil meget gerne være udendørs.
14.00: Snack og vand
15.00: Leg og hygge hjemme eller ude
17.30: Aftensmad
18.00: Bad og nattøj
18.30: Natgrød
18.50: Amning
19.10: Putning med godnatlæsning, børste tænder osv.
19.30: sover
22.30ish: vågner og skal putttes igen

Vågner lidt et par gange om natten. Normalt kan min kæreste nemt få hende til at sove igen. Svært for tiden.

Hun er mere morsyg og er desuden ved at få begge sine fortænder, som lige er brudt igennem.

Nu til det, der egentlig er mit spørgsmål. I sådanne perioder, skal man så holde fast i de indbyggede rutiner og putteritualer? Eller skal man være large, tage hende med ned, hvis hun har brug for det, lade hende se lidt tv eller sidde med en bog. Lade hende sove i vores seng? Amme hende ekstra? Eller er det bedre for hende, at vi holder fast i, at hun sover i egen seng osv.? Dét med egen seng har været umuligt de sidste tre dage. Men skal vi prøve mere ihærdigt? Og hvornår synes du jeg skal komme tilbage til at sove i soveværelset sammen med dem? Hun er meget morsyg og klynger sig til mig. Skal jeg bare give hende lov til det, når nu det er dét hun har brug for? Eller er det okay at lade min kæreste overtage hende? Har også tænkt på om hun måske skal puttes endnu tidligere, da hun nærmest når at blive overtræt. Hun viser allerede træthedstegn ved 16 tiden. Så vi kunne også indføre lur. nr. 3 igen? Ville sætte stor pris på din mening :)

Mange venlige hilsner
en meget taknemmelig mor!

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


15. februar 2024 | Sovevaner | 14 mdr.

Søvn 14 måneder

Hej Helen. Min dejlige søn på 14 måneder driver os til vanvid om natten....

Læs hele brevet og Helens svar


11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


13. januar 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Tidlige morgener - 15 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg håber du kan hjælpe et par...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce