Annonce

Annonce

Brev:

Vil kun ammes i søvn


20. juni 2017

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Vil kun ammes i søvn

Kære Helen

Vi er i Asien hele familien i to måneder. Mindstemanden på 8,5 mdr er den sidste uge blevet umulig at putte uden at blive ammet helt i søvn. Han ammer nu alt for meget. Hver halvanden/anden time om natten og 2-3 gange om dagen, når han skal sove.

Amningen eskalerede allerede fra flyveturen, hvor jeg ammede ham meget hele natten i flyet for at han ikke vækkede de store af vores børn. De første nætter ammede jeg også ekstra, fordi jeg prøvede at holde ham sovende for, at han kom ind i den nye dagsrytme her, hvor dag og nat er næsten byttet om. Den første uge kunne far dog godt putte ham til lur i favnen, men pludselig vil han kun ammes og bliver helt ulykkelig ellers. Jeg har forsøgt at liste sutten i hans mund igen og igen, når han har spist lidt, men han bliver igen ulykkelig - jeg kan først få brystet ud uden vedvarende gråd, når han er klar til slet ikke at sutte mere dvs sover let. Han når ikke at registrere, at brystet fjernes, sådan som du anbefaler, når man blidt afvænner fra at amme i søvn. Jeg har dog kun prøvet ad 3-4 omgange, hvor jeg forsøgte adskillige gange.

Jeg er i tvivl om, hvad der er på spil.
Måske driller maven. Han har lidt forstoppelse, og vi har nu givet ham ekstra movicol for at klare det (han får i forvejen fast movicol pga forstoppelse i samråd med børnelæge). Han spiser kun lidt kogte grøntsager, fisk/kylling og brød fra god restaurant og ellers har vi køkken her i villaen og laver havregrød, grøntsagsmos og giver ham skrællet frugt. Han får både mos, brød og bløde stykker af grønt/frugt. Han drikker kun mineralvand fra flaske, og jeg skolder alt eller skyller det i mineralvand. Så hvis det er fremmede bakterier, der gør det, er det små mængder, der skal til i hvert fald.

Måske er han ekstra tørstig pga varmen og den høje luftfugtighed. Han sover dog i køligt rum med aircondition. Men den ekstra amning burde jo slukke tørsten rigeligt! Og vi giver ham vand ofte. Hans tis ser også lys nok ud.

Måske er det indtrykkene, der giver uro. Men vi bor i egen villa og har været samme sted i en uge nu og bliver her 3 uger endnu. Vi er ikke på en masse udflugter, men har 3/4 af tiden her i villaen, hvor vi bare bader og højst spiser på restauranten lige ved siden af. Og vi lader ham ikke blive båret rundt af andre (selvom tilbudene er mange her). Så der burde være ro nok på til en baby, synes jeg. Selvfølgelig er det en anden hverdag end bare mig og ham derhjemme, men han er jo omvendt vant til sine brødre, og far har også altid været meget indenover.

Han har aldrig sovet ret godt, men tåleligt de to sidste måneders tid dvs 4 timer i streg om natten om op til 2,5 time om dagen (for det meste med lidt syngen og vuggen undervejs i vognen eller med hånden på hoften).

Han ...


Annonce

... spiser selvsagt ikke en masse mad om dagen med al den amning. Han spiser vel 1 dl i gennemsnit ved hvert måltid, og vi giver ham mad 1-2 gange mellem hver lur. Han burde vel få 2 gange mellem hver lur, men hvis jeg ved, han endte med at amme sig i søvn, så giver jeg ham ikke mad igen efter kun en time fx. Så venter jeg hellere og lader ham blive mere sulten til eet måltid tættere på næste lur. Men stor appetit har han ikke.

Han trives ellers. Griner, undersøger og er oppe på knæ og "rokke". Han er lidt pylret i disse dage, men har også masser af gode timer, hvor han trives.

Han er en stor dreng på næsten 13 kg og 80 cm nu. Men var næsten 5 kg, da han blev født, så det skyldes, at han startede stor. Han mangler dog ikke noget på sidebenene og var til den tunge side på kurven, da sundhedsplejersken besøgte os lige inden afrejse.

Jeg havde tænkt at amme ham lidt mere end normalt i hans alder for dels at sikre væske i varmen og dels fordi han så er dækket bedre ind af mine vacciner. Jeg er altså glad for at amme og har også masser af mælk, men jeg kan ikke holde til at sove så afbrudt om natten ovenpå det søvnunderskud, der i forvejen er fra det første halve års meget afbrudte søvn. Jeg tænker heller ikke, at det er godt for ham at amme så forholdsvis meget.

Vi ønsker at afvænne ham blidt, så det med at lade ham skrige sig hæs, er ikke vores stil! Omvendt må vi også handle nu, inden der etableres for stærk en vane. Vi aftaler hele tiden at prøve at lade far tage over, men når han så græder, bliver vi meget i tvivl om, om han simpelthen bare har ondt i maven/har tænder på vej/er overvældet/i tigerspring/find selv på flere... og så lader vi ham amme, fordi vi ikke nænner andet, hvis nu han faktisk trænger til nærheden eller væsken. Vi er "bløde" anlagte, og det kræver noget af os at lade ham græde, selvom han er i favn. For det er det, der sker uanset hvad vi gør, hvis han ikke får brystet....

Bonusinfo: Han vil(le) gerne tage flaske og har fået det 1-2 gange om måneden om natten tidligere (sidst for et par uger siden). Vi har flaske og modermælkserstatning med hjemmefra.

Mit spørgsmål til dig er, hvor og hvordan vi skal sætte ind.
Jeg længes naturligvis mest efter bedre nætter, men jeg tænker måske også, at dagsamningerne tager noget plads for den rigtige mad. Hvilke amninger starter vi med at fjerne - og skal vi tålmodigt fortsætte med at prøve at erstatte brystet med sut/vuggen/syngen osv eller må der lidt barskere metoder til? Eller har du andre forslag?

Samtidig vil jeg høre, hvor mange amningerr, du tænker, vi skal "lande" på her, mens vi rejser. Mon ikke mere end de normale ca 3 amninger i døgnet, ville være godt ift ekstra væske og dækning fra mine vaccinationer?

Mange hilsner fra
Moderen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

14. marts 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Kold modermælkserstatning

Hej Helen Bare et kort spørgsmål fra mig denne gang. Min lille pige er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Amning | 8 mdr.

Nedtrapning af amning ifb. opstart af arbejde

Kære Helen Jeg skriver til dig med to bekymringer i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Afviser pludselig skemad

Kære Helen Min dreng er nu 6.5 måned gammel, og det er gået rigtig godt med...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Afhængig af sutten

Kære Helen Vi har brug for dit råd ift. brug af sut. Vores pige på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce