Annonce

Annonce

Brev:

Luller sig selv i søvn med gråd


7. april 2017

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Luller sig selv i søvn med gråd

Hej Helen...

Tak for en fantastisk brevkasse. Jeg glæder mig til at læse og drage nytte af den 😊

Jeg skriver til dig fordi vi har udfordringer med vores søn der nu er 4 måneder, der lige siden fødslen har haft svært ved at overgive sig til søvnen.

Vores søn kom til verden på en meget naturlig og rolig måde.
De første to uger fuldammede jeg ham, men gik over til at supplere med flaske derefter. Jeg har i to måneder nu ammet morgen, middag og aften kun og ellers har han fået flaske.

Vores søn har som skrevet siden fødslen haft svært ved at overgive sig til søvnen. Han har svært ved at lukke ned og har brug for megen hjælp hertil. De første ti uger af hans liv hoppede vi stort set konstant på pilates bold for at få ham til at sove. Selv i barnevognen blev han ulykkelig og han blev derfor taget op. På bolden ku der gå lang tid før han faldt hen og han vågnede også kort tid efter når vi lagde ham og vi ku starte forfra.

Efter ti uger besluttede vi os for at sætte ind overfor søvnen i barnevognen - dette i håbet om at give ham bare lidt struktur på dagen og lære ham ikke at sove til Konstant aktivitet. Jeg vælger at ligge ham i barnevognen, holde min hånd på hans skulder og kører med barnevognen fra side til side alt i mens jeg siger "shy". Jeg finder hurtigt ud af at denne metode virker og at der kommer meget mindre gråd. På den måde får vores søn nu sovet længere lure til ære for både ham selv og os, og vi ser hurtigt et mønster i hans dag. Om aftenen har vi forsøgt at gøre det samme med hans bed side crip, men dette uden held. Han bliver dybt ulykkelig og hysterisk.

Vores problem er de at sidste par uger har han reageret ekstremt voldsomt i barnevognen. Når han ligges græder han allerede og gråden bliver kun voldsommere og voldsommere. Jeg må flere gange tage ham op så han kan mærke mig, hvorefter jeg atter fortsætter putningen. De sidste par dage har jeg leget med tanken om at vores søn nu er nået så langt ud at han rent faktisk bruger gråden til at lulle sig selv i søvn, og den tanke bryder jeg mig ikke om. Det skærer i mit hjerte hver gang jeg skal putte ham og jeg kan se hvor ulykkelig han bliver, men jeg ved jo hvor vigtigt det er ham ham At få sovet og blive hjulpet dertil da han ikke kan selv.

Alle hans lure i løbet af dagen foregår i barnevognen og om aftenen i ...


Annonce

... bed side eller hos os i sengen.

Om aftenen er han ofte utrolig urolig og har generelt svært ved at falde til ro. Vi har opgivet at putte ham i bed side da vi simpelhen ikke synes han skal blive så ulykkelig. Derfor falder han nu enten i søvn på pilates bolden eller med mit bryst i Munden. Når han vågner om natten falder han kun i søvn igen hvis han får brystet.

Vores dag ser således ud:
07: Vågner, pusler, leger.
09: Puttes i barnevognen med flaske
12: Vågner, ammes, leger.
13.30-14: Puttes i barnevognen med flaske
14,45: Vågner, men forsøger altid at få ham lullet videre i søvn. Lykkes dette ikke tager jeg ham op og vi leger.
16.30: Puttes i barnevognen med flaske
17,15: Vågner og leger.
18,45: Bades, Pusler, ammes.
20.00: Putningen starter.
20.45: Sover.
00: Flaske
03.00: Flaske
05: Ammes, hvis behovet er der.

Vi har valgt at give ham flasken i barnevognen inden han skal sove da vi oplever han ikke kan koncentrerer sig om at spise ellers. Det skal siges at fra 21-07 kan han vågne 3-4 gange for at få brystet for at ku sove videre.

Jeg synes vi har formået at få en god struktur på dagen, og jeg tænker os at han sover det han nogenlunde skal. Problemet er simpelthen bare indsovningen.

Vi er meget opmærksom på at stimulere ham tilpas så vi hverken over eller under stimulere ham.

Mit spørgsmål er simpelthen: Kan jeg på nogen måde ændre på at min søn skal blive så ked før han giver slip og falder i søvn? Har du nogle gode råd til putningen om aftenen så vi slipper for enten bold eller bryst og hvordan kommer jeg væk fra at skulle give ham brystet hver nat inden han kan sove videre?

Jeg kan mærke at jeg indtil nu ikke har været så generet af det med brystet, men nu hvor han bliver ældre er jeg bange for at give ham det til vane. Jeg er helt sikker på at han ønsker det for tryghedens skyld, men jeg ville ønske jeg kunne give ham den på en anden måde. På den måde kan far også komme mere på banen. Det skal siges han ikke vil tage sut, men har sin nusseklud som trygheds "ting" istedet.

Vores dreng har alle fire måneder været meget tryghedssøgende hos mig og bliver ofte pylleret hos far.
Generelt set er vores dreng meget nysgerrig, glad, opmærksom, ser folk an og er meget tydelig i sine signaler og behov.

Jeg håber du kan hjælpe 😊

Med venlig hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsorlov

I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...

Læs mere i Babylex

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce