Annonce

Annonce

Brev:

Sover pludselig dårligt om natten


10. januar 2017

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Sover pludselig dårligt om natten

Kære Helen

Tak for dit hurtige svar på mit første brev for nogle uger siden. Det var rart at få din faglige vurdering af min lidt særlige situation, hvor en kronisk lidelse skal gå hånd i hånd med lille Thomas' søvn.

Jeg er tilbage med et nyt brev og en ny usikkerhed noget hurtigere end forventet. Jeg håber, at du bærer over med mig, hvis brevet er lidt forvirret, og jeg ser frem til dit svar.

Thomas er nu 9 uger gammel. Indtil for et par uger siden har han været enormt eksemplarisk og typisk sovet et godt stræk på 4 til 5 timer om natten. For et par uger siden ændrede rytmen sig imidlertid.
Han kan stadig sagtens have nætter, hvor han sover uforstyrret igennem som tidligere. Men som noget nyt græder han, når han bliver puttet, og soverytmen har i det hele taget ændret sig, således at han falder senere til ro end hidtil.

Thomas bliver skiftet omkring kl. 22.30, da vi ikke synes, at han skal ligge så mange timer med fyldt ble. Ofte er der både urin og afføring på dette tidspunkt. Så tager jeg ham med ind i soveværelset, hvor han ammes i sengen. Her spiser han længe, hvis han kan få lov til det. Gerne en time til halvanden. Jeg ved, at han gerne skulle være mæt langt tidligere, og det er også den eneste amning i løbet af døgnet, hvor han gerne vil ligge så lang tid.

Når han har spist færdig og er blevet puttet, bliver han urolig og græder. Han kan græde helt utrøsteligt for til sidst at falde til ro ved siden af mig i sengen. Men nu er klokken typisk omkring 01.15. Nogle nætter sover han normalt fra dette tidspunkt. ...


Annonce

... Men mange nætter vågner han med nogle timers mellemrum, klynker højt eller græder decideret. Her hjælper det nogle gange at amme ham lidt igen; andre gange ikke.

Min mand og jeg har flere gange målt Thomas' temperatur om morgenen, når han har opført sig som beskrevet en nat. Han har heldigvis ikke haft feber endnu. Han spiser godt, tager flot på og har som sagt både godt med urin og afføring. I løbet af dagen sover han generelt udmærket (et par rigtig gode lure på mindst et par timer hver) samt en del powernapping. Han er glad, pludrende og smilende, men meget kontaktsøgende.

Det sidste, der skal nævnes, er, at Thomas uden tvivl plages af mavekneb. Han kan være meget utilpas grundet smerter og luft i maven. Det gør sig naturligvis også gældende om aftenen/natten, men vi er lidt usikre på, om det "bare" er maven, der driller, når det konsekvent er værst på samme tid af døgnet.

Vi har fået at vide af vores læge, at spædbørn snildt kan have "dårlige dage", og at det højst sandsynligt er maven, der generer Thomas. Ikke desto mindre vil jeg gerne have din vurdering af situationen. Vi er naturligvis også opmærksomme på, at han kan være midt i et udviklingsspring, men vores læge hælder som sagt til "mave-teorien".

Vores egen sundhedsplejerske har givet udtryk for, at det er lidt usædvanligt, at han først har fået problemer med søvnen efter egentlig at have været rimelig nem at lægge i seng. Min mand og jeg er i hvert fald usikre på hele situationen, og vi ser som sagt frem til at høre fra dig.

Kærlig hilsen
Thomas´ mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2024 | Kost og ernæring | 2 mdr.

Flaskegivning liggende

Hej Helen Rigtig godt nytår til dig og din familie! Nu er det blevet min tur...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce