Annonce

Annonce

Brev:

Lang putning og opvågninger om natten


3. januar 2017

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Lang putning og opvågninger om natten

Kære Helen

Tak for dit forrige svar.

Vi har et spørgsmål, der fylder meget for os for tiden. Vores datter er 17 måneder gammel og trives rigtig godt. Hun er glad, spiser godt og udvikler sig som hun skal. Vores spørgsmål går på hendes søvnvaner, og særligt hvordan hun falder i søvn.

En typisk aften ser sådan ud for os:

17:30 Aftensmad
18:30 Grød, tandbørstning og pyjamas på
19:00 Putning

Hun sover i egen seng på vores soveværelse (der er ikke mulighed for eget værelse til hende lige nu) og det er her hun puttes. Vi skiftes til at putte, men min mand har bedre held med det end jeg – jeg fornemmer at hun har svært ved at ”slippe” mig, og overgive sig til søvnen. Når vi putter hende, har vi hende på armen, hvor vi svejer let frem og tilbage og synger en sang (hvis vi sidder ned i sengen og prøver at læse eller synge, prøver hun at hoppe ud af sengen eller vil gerne bare tumle rundt ) Hun lytter, og nogle gange lægger hun hovedet på vores skulder.

Hun bliver herefter lagt ned i sengen og vi siger godnat. Det brokker hun sig højlydt over, og hun kommer op på armen igen, vi svejer, kysser godnat igen og ned i sengen igen. Så ligger hun måske 5 minutter, brokker sig/gråd og kommer op igen. Det kan fortsætte i lang tid. Grunden til at vi tager hende op, er at vi synes sengen skal være et trygt og rart sted, og det er det vel ikke, hvis hun skal græde sig i søvn – det har i hvert fald været vores tanke hidtil.

Når jeg lægger ...


Annonce

... hende ned i sengen, rejser hun sig hurtigt op, rækker ud med armene efter mig og græder en hjerteskærende gråd. Jeg kan ikke bære at jeg skal nægte hende at komme op til mig igen, men samtidig synes vi begge, at putningen er alt for omfattende.

Det tager som regel mellem en time og halvanden, selvom hun er synligt træt (gnider øjne, gaber, lukker øjnene når hun kommer ned i sengen, men vågner så op igen) og det tager en stor del af vores aften. Vi vil derfor gerne have etableret en ny rutine, evt. hvor hun kan falde i søvn selv, på en god og rar måde, uden gråd og uden at være ked af det når vi går.

En anden ting er, at hun vågner op på et tidspunkt om natten. Tit når jeg går i seng ca. kl 22., og hun hører mig komme ind i soveværelset. Hun vågner helt op, stiller sig op og vil gerne over i vores seng. Det får hun lov til – simpelthen fordi vi ikke kan overskue en putning forfra. Når hun kommer over til os falder hun i søvn med det samme. Vi er lidt splittede ang. dette – for for det meste er det skønt at putte sammen med hende om natten, men tit ligger hun så uroligt, at vi alle sover dårligere. Vi kunne derfor godt tænke os at hun sov hele natten i sin egen seng (som i øvrigt står lige ved siden af min).

Ellers sover hun godt om natten - måske en enkelt eller to opvågninger, hvor hun lige skal have sin sut og lidt nus og falder så til ro igen.

Jeg håber at du kan hjælpe os med vores to søvn-udfordringer.

Mange hilsner,

Astrids mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


15. februar 2024 | Sovevaner | 14 mdr.

Søvn 14 måneder

Hej Helen. Min dejlige søn på 14 måneder driver os til vanvid om natten....

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Tynd mave?

Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...

Læs hele brevet og Helens svar


13. januar 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Tidlige morgener - 15 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg håber du kan hjælpe et par...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce