Annonce

Annonce

Brev:

Putning tvillinger 23 mdr.


18. april 2016

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Putning tvillinger 23 mdr.

Kære Helen

Jeg har før haft skrevet til dig angående putning af vores tvillinger, som nu er 23 mdr. Jeg forsøgte at bruge nogle af de råd, du gav, men jeg synes det var svært at få til at passe til os. Fx lød stryge-tøj-metoden skøn, men jeg kan ikke få det til at fungere, da der skal være mørkt i rummet hvor de sover (de deler værelse).

De sover i hver deres tremmeseng og vi har prøvet mange forskellige scenarier. Indtil de var ca. 19 mdr kunne vi putte dem og sige godnat og så sov de faktisk. Herefter har det været et mareridt og det tager nu en hel time at få dem til at sove (jeg ved der er andre der kæmper i længere tid, men jeg synes alligevel det er længe...). Og det er ikke hyggeligt!

Da de var ca 19 mdr var det som om, at de begyndte at føle sig utrygge i værelset når vi ikke var der og jeg kunne læse mig til, at de i denne alder oplever en stigende farefornemmelse. Derfor synes vi det var naturligt, at de nu havde brug for, at vi sad ved siden af dem. Så det gjorde vi. Far sidder ved siden af vores søn og jeg sidder ved siden af vores datter. Vores søn sov det første lange stykke tid meget hurtigt og kort herefter faldt vores datter i søvn. Nu er vores søn blevet meget svær at putte, han vil have vand og tusind andre ting. Når vi siger nej bliver han helt hysterisk! Og der er lige det ekstra oveni, at det faktisk ikke er hensigtsmæssigt for ham at få vand efter han er puttet, for han har refluks og medicinen virker ikke, når han drikker for meget vand efter det er givet. Det er så sådan, at vores datter ikke kan finde ro, før hendes bror sover og derfor sover hun jo også først meget sent nu. Hun laver så ikke så meget hurlumhej, men er egentlig rimelig stille. Hvis vi prøver at putte dem og gå ud, så bliver ...


Annonce

... de dybt ulykkelige.

En putning foregår sådan, at vi giver nattøj på og trækker ind på værelset hvor vi læser bøger (nogen gange gider de ikke have læst højt og så dimser de bare rundt imens vi sidder på gulvet). Når vi så putter siger vi godnat, slukker lyset og ofte har vores søn lige brug for at sidde lidt hos far inden han kommer op i seng. Og så starter cirkus! Så vil han op igen, så skal han lige have en ting, så skal hun lige have en ting, så snakker de, så græder de, så skal de have mere vand. Efter ca 30 min er der nogenlunde ro og så går der yderligere 30 min før begge børn sover. Indimellem "truer" vi med at gå hvis ikke de ligger sig ned, men jeg synes det virker så forkert....

Det er egentlig tåleligt, men grunden til at jeg skriver til dig for at få hjælp er, at det bliver værre og værre og vi bliver selvsagt mere og mere irriteret. Og jeg ønsker sådan, at de skal falde i søvn på en rolig og behagelig måde og ikke med to irriteret og sure forældre.

Vi har også overvejet at skifte deres tremmesenge ud med en stor fælles madras på gulvet så vi kan ligge med dem til de sover, og den vil også kunne bruges når de vågner om natten, så kan en af os ligge sig ind til dem. Men vi er rædselslagne for, at det gør det hele endnu værre idet de sikkert vil løbe i alle retninger ved putning. Nu er de i det mindste i deres seng til de sover (de har ikke fundet ud af at kravle ud af sengen endnu).
De sover ofte dårligt om natten med mange opvågninger og det eneste der virker er, når de kommer ind til os, og det er sådan set fint nok. Men hvor ville det være rart, hvis de kunne puttes lidt mere fredeligt.

Håber det lange spørgsmål gav mening, jeg ser frem til at høre fra dig.

De bedste hilsner,
tvillingernes mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce