Annonce

Annonce

Brev:

Baby vågner op til dåd i forbindelse med natamning


25. januar 2016

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Baby vågner op til dåd i forbindelse med natamning

Hej

Jeg har indtil nu læst med fra sidelinien, men nu har jeg så også brug for lidt råd og vejledning, og jeg synes ikke, jeg har kunne google mig frem til andre med en lignende udfordring.

Det drejer sig om min datter, der netop fylder 6 måneder i dag. Hun er en glad baby, der tager verden i stiv arm og virker til at trives. Hun er en stor pige – 11 kg og 70 cm lang (3918 kg og 53 cm ved fødslen).

Jeg har fuldammet hende indtil for et par uger siden, hvor vi så småt begyndte med mos og grød, og vi er nu oppe på to måltider mad om dagen, morgenmad og aftensmad. I dag er jeg desuden begyndt at indføre en lille snack midt på dagen. Derudover supplerer jeg naturligvis med amning efter behov. Vi har taget det stille og roligt med maden, så hendes system kan følge med, men indtil videre har der ikke været nogle problemer, så det er jo dejligt.

Hun har siden hun var 3 måneder sovet gode lure i sin barnevogn. Om formiddagen tager hun som regel 2-3 timer, om eftermiddagen er det ca 2 timer, og så er der en powernap først på aftenen på ca 30 minutter. Hun bliver puttet ca kl 20, og putningen plejer at forløbe fint. Hun falder i søvn i sin egen seng (som står ved siden af mig i vores soveværelse), mens en af os holder hende i hånden, eller hun ligger med sin bamse. Det afhænger af hendes humør, hvad der er behov for.

Så umiddelbart virker alt jo til at være fryd og gammen men!
Hun har nu gennem et par måneder haft en kedelig tendens til at være vågen i lang tid om natten, når hun har fået mad. Jeg har tænkt, det nok var en fase, men nu har ”fasen” efterhånden varet så lang tid, at jeg er desperat efter en forandring.
Kort fortalt kan hun være vågen mellem 10 minutter og 2 timer, efter hun har fået mad om natten, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at få hende til at falde i søvn.

Hun er (heldigvis) i fint humør, når hun er vågen. Hun ligger i sin egen seng og pludrer og leger med sin sut, men jeg tænker, at en baby på 6 måneder ikke skal være vågen i helt op til 2 timer midt på natten, uanset hvor godt humør hun så er i?

Det er altid i forbindelse med en amning, at det ”går galt”. Hun melder sig, får mad, og kan virke tæt på at være faldet i søvn. Når jeg så lægger hende tilbage i hendes seng, falder hun ikke i søvn igen. Nogle gange er hun lige ved at være der, men efter nogle minutter vågner hun op til dåd, og så er der ellers fest! Andre gange er det som om, hun bliver mere og mere vågen, mens hun får mad, og falder så naturligvis heller ikke i søvn, når jeg lægger hende.

Scenariet finder sted 9 ud af 10 nætter. En sjælden gang imellem ...


Annonce

... lykkedes det – hun drejer hovedet til siden og falder i søvn, så snart jeg har lagt hende efter amning. Men der er intet mønster i, hvornår dette sker!

Jeg synes, jeg har prøvet alt, men intet virker. Jeg har prøvet at lade hende ligge og finde roen selv, jeg har prøvet at nusse hende på ”det tredje øje”, jeg har prøvet at holde hende i hånden, jeg har prøvet at have en hånd på brystet/maven af hende, jeg har prøvet at give hende hendes bamse (som hun kender fra putning), men der er intet mønster i, hvad der virker hvornår. Det virker mest af alt til, at hun først falder i søvn, når hun selv er klar, uagtet hvad jeg gør.

Jeg tager hende dog aldrig op, da hun jo netop ikke er ked af det. Hvis jeg tager hende op, er jeg ret overbevist om, at hun slet ikke falder i søvn.

Jeg har selv tænkt, at løsningen måske er at undgå, at hun bliver sulten i løbet af natten, så hun ikke skal op og have mad. Derfor har jeg nu også prøvet at give hende mad omkring kl 23 (når jeg ammer hende, mens hun sover, kan hun fint sove videre, når jeg lægger hende), men hun kan ikke sove igennem til næste morgen. Hun vågner mellem 3 og 5 timer senere, og så kører møllen.
Hun kan altså godt sove i stræk af 4-5 timer, så som regel er det kun én gang i løbet af natten, at hun melder sig. Men det er jo også rigeligt, hvis det varer 2 timer.

Jeg har også prøvet at få hende tilbage ind i søvnen uden at give hende mad (fx vha sut), hvilket også sagtens kan lykkes, men kun hvis hun allerede har fået mad én gang i løbet af natten. Det kan tælles på én hånd, hvor mange nætter hun har sovet igennem uden at få mad.

Jeg ved godt, at vi i det mindste skal være glade for, at hun er i godt humør, når hun er vågen midt om natten, men det trækker alligevel tænder ud, at jeg hver nat ikke ved, om jeg nu skal være vågen i 10 minutter eller to timer. Derudover vil jeg naturligvis allerhelst hjælpe min datter til at få en så god søvn som muligt. Nogle gange kan jeg også se, at hun prøver at finde ro. Hun drejer hovedet til siden, øjnene bliver tunge, men vupti, så er hun pludselig lysvågen igen. Med en sut der bliver pillet ved, ben der sparker og en lystig pludren.

Så mit spørgsmål er:
Har du nogle tanker/råd omkring, hvad vi kan prøve at gøre for at undgå, at hun holder ”fest” midt om natten? Er det bare en (virkelig lang!) fase, vi skal igennem?

Wow, det var et langt skriv! Jeg er bare efterhånden meget frustreret og depserat efter en løsning, så jeg håber virkelig, du kan hjælpe!

Med venlig hilsen
En mor der ikke er helt så glad for at holde fest om natten, som hendes datter tilsyneladende er

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Spiser min datter nok?

Hej Helen Jeg har en datter, der er født den 22. september 2023, så hun er 5...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Kold modermælkserstatning

Hej Helen Bare et kort spørgsmål fra mig denne gang. Min lille pige er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce