Annonce

Annonce

Brev:

10 måneder og dårlig nattesøvn


19. december 2015

Kategori:
Alder:
10 mdr.

10 måneder og dårlig nattesøvn

Hej Helen.

Jeg har en dejlig datter på 10 mdr.
Min datter er blevet fuldammet til hun var 6 måneder og da hun var 8 måneder gik vi så småt over til flaske, men det uddyber jeg længere nede.

Indtil min datter var 3 måneder, sov hun hver nat 8-9 timer i træk, fik en ammetår og kom i egen seng og sov 2-4 timer igen.
Men en dag var det slut, hun begyndte at vågne, mange gange i løbet af en nat og det var bare så nemt at stikke hende brystet, så vi kunne få bare lidt søvn.

Dette mønster fortsatte i 4 måneder. Hendes længste søvnstræk var 3 timer, fra hun kom i seng om aftenen, til hun vågnede første gang. Derefter hed det, vågen hver 1-2 time resten af natten. Er dog altid faldet hurtigt i søvn efter amning.

Grundet de mange amninger om natten, kunne jeg ikke holde mig vågen, selvom jeg satte ur osv. der skulle vække mig, så jeg kunne få hende i hendes seng igen. Hun sov derfor i sengen hos min mand og jeg alle nætter, fra hun vågnede første gang.
Siden hun var 2 måneder, har vi sunget sange som en del af putteritual.

Da hun var 7 måneder, tænkte vi at nu skulle hun på eget værelse, for at se om hun ville sove bedre. Vi ændrede putteritual til følgende: amning i stuen, derefter på værelse og læse en bog, synge 3 sange og i seng og få trykkemassage og derefter falde i søvn. Dette lykkedes rigtig hurtigt, på trods af at hun altid er blevet ammet i søvn, da hun simpelthen ikke har villet ligge selv og falde i søvn, så det var en kæmpe sejr og vi håbede på at dette ville hjælpe til en bedre søvn. Det gjorde det bare ikke.

Da min datter blev 8 måneder, købte vi en tyngdepose, i håb om at den kunne hjælpe på nattesøvnen. Den fungere egentlig fint nok og min datter kan godt sove 4-6 timer i træk. Vi har haft nogle gode nætter, hvor hun har kunnet få sutten og derefter bare vendt sig om og sovet videre. Men det er altså ikke mange gange.

Jeg har i ca. en måned i træk sovet på vores sofa i stuen, ved siden af hendes værelse, da der er langt fra vores soveværelse. Når jeg sover på sofaen har jeg nemmere ved at klare at være oppe om natten og få hende til at sove igen. Da vi gerne ville at hun sov hele natten i sin egen seng. I en periode gik det rimelig godt, dog startede vores morgener som regl ved 5 tiden, hvor hun plejer at strække den til 6-6.30 ca. Dette har jeg imidlertid stoppet igen og tager hende lige nu som regl med ind til os første gang hun vågner, da jeg slet ikke kan få hende til at falde til ro og sove igen i hendes egen seng.

Også da min datter var 8 måneder, besluttede vi at prøve en godnatflaske, samt flaske om natten, i håb om at det ikke var lige så attraktivt at vågne om natten, når det ikke var bryst. Dette var dog helt lige meget. Da min produktion dermed begyndte at falde, havde min datter ikke tålmodighed til at få gang i nedløbsrefleksen og endte ofte med at blive frustreret om dagen, hvor jeg ammede. I stedet for at få mælkeproduktionen op igen, besluttede jeg der at stoppe amningen og gå over til flaske, da det virkede som en nænsom måde at blive afvændt fra brystet. Det er gået super godt. Hun har ...


Annonce

... på intet tidspunkt bedt om brystet og er super glad for sin flaske.

Siden min datter var 6 måneder har hun fået tilbudt fast føde og hun spiser idag rigtig godt. Hun får dagens tre hovedmåltider samt formiddags- og eftermiddags mad. Derudover får hun nu en godnatflaske og en flaske sen aften, 400 ml. i døgnet. Hun bliver desuden tilbudt sødmælk og vand til sine måltider. Selvom min datter nu kun får mad en gang om natten/sen aften, vågner hun stadig en del gange.

Det er absolut ikke mit indtryk at hun er sulten, men at hun har en let opvågning, har mistet sutten eller andet. Når hun så har fået sutten eller er hjulpet til en anden stilling kan hun ikke falde i søvn igen. Hun kan ligge i lang tid og klynke og det ender ofte med jeg tager hende med i seng, da det er så hårdt. Den seneste uge har det dog ikke hjulpet at tage hende med ind i vores seng. Her ligger hun også bare og klynker og brokker sig, for til sidst at blive rigtig ked af det.

Når jeg så tager hende op og rejser mig fra sengen, ligger hun straks hovedet på min skulder og lægger sig til at sove. Når jeg prøver at ligge hende igen, starter det forfra. I nat, efter at have prøvet at få hende til at sove i to timer, satte jeg hende til sidst i slynge og hun sov efter 5 min. Jeg kunne derefter ligge/sidde i sengen lidt med hende i slynge, hvorefter jeg bandt den op og trillede hende ned ved siden af mig. Derefter sov hun i 6 timer, uden opvågning, hvilket var helt vildt dejligt. Men jeg synes at det er en glidebane, både at gå rundt med hende om natten og især at tage slyngen i brug. Vi er glade for vores slynge, men den skal helst ikke bruges om natten tænker jeg.

Hun har en nusse/putteklude som hun er rigtig glad for og både har om natten og i barnevognen om dagen, men nogen større effekt har den ikke.

Hun er glad for at blive nusset, men det hjælper hende ikke til at falde i søvn. Når hun falder i søvn i sin seng om aftenen, vil hun helst holde i hånd. Jeg prøver altid at lade være eller at tage hånden til mig så snart det er muligt, men det hjælper tilsyneladende heller ikke på hendes søvn, at hun ikke holder i hånden. Når min mand eller jeg putter hende, bliver vi hos hende til hun sover. Jeg har prøvet at forlade rummet. Hvilket hun slet ikke vil have og bliver ked af det.

Om dagen sover hun i sin barnevogn og har oftest lidt protester mod at blive lagt, dog hvis hun er rigtig træt, går det hurtigt over igen. Hen over sommeren, ville hun slet ikke ligge i sin vogn og jeg har kæmpet en kamp med at få hende til at sove der. Det går meget bedre og hun sover sine to lure der, ofte en kort om formiddagen og en længere ved 13-13.30 tiden ca. Hendes dagssøvn er oftest 2 1/2-3 timer, men der er også dage hvor den er væsentlig kortere.

Jeg er snart så frustreret og kan slet ikke forestille mig at hun nogensinde lærer at sove igennem. Jeg begynder på arbejde i midten af Jan. 2016 og har svært ved at overskue det, hvis vi har sådan nogle nætter.

Håber virkelig du har nogle gode råd. Da jeg snart er desperat.

Rigtig glædelig jul.

Med venlig hilsen
Camilla

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Amning | 8 mdr.

Nedtrapning af amning ifb. opstart af arbejde

Kære Helen Jeg skriver til dig med to bekymringer i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce