Brev:
Aftenputning og nætter
Kære Helen,
Beklager det lange brev – er for udkørt til at redigere i det.
Jeg skriver ang min dejlige søn på 2 år og 7 mdr. Det drejer sig om aftenputning.
Jeg har, da han var 6-7 mdr. gammel, lært ham at falde i søvn selv via en revideret og mildere udgave af godnat og sov godt metoden. Det indebar en masse skrig og skrål, men det har givet mange rolige aftener for os begge sidenhen, hvilket vi har brug for da jeg er alene med ham (han er donorbarn) og har et krævende arbejde, som også trækker tænder ud for tiden.
Der har selvfølgelig været tilbagefald ind imellem - fx ifm. sygdom eller udebesøg hvor jeg har slækket på principperne. Men nu er den HELT gal!
Det startede for ca en måned siden. Da lå han stadig i tremmeseng. Han ville pludselig ikke have at jeg gik ud af værelset og græd og græd. Han begyndte at sige at han ikke ville sove. Jeg blev en uges tid ved med at gå ud og så gå ind med jævne mellemrum og én dag var der pludselig intet problem men så var det der igen den næste og nogle gane tog det 10 min andre gange 45 min.
Jeg har læst om at børn i den alder kan blive bange for mørke og at de kan have mareridts oftere, der gør dem utrygge og bange. (Det havde nu ikke virket som om der havde været flere opvågninger der kunne tyde på mareridts op til dette end vanligt). Når jeg spørger om han er bange siger han ja (men har ikke sagt det på eget initiativ, hvilket han ellers kan gøre i andre situationer) og svaret på hvorfor, er: ”at du går ud”, så det bliver jeg ikke meget klogere af. Ville være nemmere hvis det var mørket eller monstre som vi så kunne tale om.
Han falder ikke til ro ved at jeg siger at der ikke sker noget og at jeg passer på ham. Jeg ved jo også at det er en alder hvor de prøver grænser så jeg var (og er )i syv sind ang om jeg skulle holde fast eller om jeg skulle give mere omsorg og blive hos ham. Han havde også noget væske på ørerne (men det var ikke en decideret mellemørebetændelse der havde givet det). Lægen synes ikke det så slemt ud han har egt. ikke virket som om han havde ondt – dog taget sig til dem nogle gange, men vuggestuen har intet bemærket. Når jeg har spurgt om han havde ondt har han svaret både ja og nej.
Jeg prøvede først med en lampe der kaster stjerner ud i rummet. Det virkede i 2-3 dage, så var den gal igen. Jeg havde også prøvet med panodil men det gjorde heller ingen forskel. Jeg ringede til en veninde og derefter besluttede jeg mig for at tvivl om disse ting skulle komme ham til gode og at jeg ville blive inde hos ham om aftenen igennem noget tid. Var bare (og er) bange for at denne ”periode” ikke går over af sig selv fordi jeg kommer til at give os dårlige vaner som han så bliver afhængig af.
I et par dage faldt han til ro ved at jeg sad inde på hans værelse på en slå-ud-sofa når han skulle sove. Så ville han have mig over ved siden af sin seng og der kunne opstå gråd og brok og diskussioner som var/er meget opslidende hvis jeg ikke gjorde/gør som han vil have. Nogle gange sagde jeg til sidst til ham at hvis han ikke tiede stille, ville jeg gå ud og nogle gange gjorde jeg alvor af det men han kørte på med det samme krav straks jeg kom ind igen – nogle gange med gråd og andre gange med klagende stemme.
Ligeså stille over et par uger fik han mig over ved siden af sengen, så til at ae sig, så til at holde i hånd siddende, så holde i hånd liggende (undervejs var lyset i gangen også blevet tændt fast, men han ville ikke længere have stjernelampen tændt eller den vågelampe vi også havde forsøgt med). Det var først da jeg overgav mig og holdt ham i hånd at han faldt til ro. Han var dog fortsat meget længe om at falde i søvn (plejer at blive puttet 19.30 og sove næsten med det samme, men nu tager det 1-1,5 time). Men det var kun et par dage at det var nok at ligge og holde ham i hånden. Så ville han have mig op at sidde for at holde i hånd eller han ville over på sovesofaen sammen med mig.
I desperation prøvede jeg en aften ”kaninen der så gerne ville sove men han havde bare modstand på den”. Nu gav jeg mig altså ikke mere og insisterede på at han skulle sove med mig i hånden liggende ved siden af og ikke yderligere. ( Det tænker jeg da må være rigeligt!) Det værste var/er ikke at det tog så lang tid men at der skulle være så meget diskussion/krav fra ham. Og jeg fandt ud af at det der bedst fik ham til at stoppe og falde i søvn var at ignorere ham langt det meste af tiden. Han kunne ligge og brokke sig selvom jeg lå og holdt ham i hånden.
I mellemtiden havde jeg fået tjekket hans ører ved en ørelæge, som foreslog dræn og jeg havde store forhåbninger til resultatet. Men det er udeblevet. Nu er det 10 dage siden han fik lagt dræn. Men jeg skal dryppe i en uge pga flåd. Et par dage efter drænet var lagt (da vidste jeg endnu ikke at det ville blive nødvendigt at dryppe ørerne og at der derfor stadig var betændelse) besluttede jeg mig for at nu måtte det være tid til at bruge til -og -fra metoden igen da det var som om, at det, at han kunne se mig på værelset fik ham til at blive ved med at stille nye krav. Den eftermiddag havde han ikke fået lur da han ikke ville sove så jeg håbede at det ville gå hurtigt om aftenen.
Han fik en barbapappalampe med ned i sengen fra den aften. Men ak, han sprang ud af tremmesengen og var helt i panik og så turde jeg ikke blive ved. Så den aften faldt han igen i søvn med mig liggende med hånden ind til ham.
Efter et par timer hoppede han ud af tremmesengen igen da jeg tilfældigvis var derinde for at tjekke ham før jeg gik i seng. Han lagde sig over på den udslåede sovesofa og jeg måtte ligge med ham der nogle timer hvor han sparkede rundt, før han sov. Om morgenen måtte jeg ind til ham igen.
Næste dag fik han en åben seng. Da begyndte jeg at læse godnathistorie for ham på sengekanten (tidl har han siddet hos mig på sovesofaen imens jeg sang en sang og så blev han puttet.). Den første aften var der ingen krav om holde i hånd eller lign. Og han syntes det var hyggeligt at få læst i sengen. Da bogen var færdig blev jeg siddende på gulvet ved siden af hans seng og efter en evighed sov han. Men allerede dagen efter ville han holde i hånd mm. (jeg vil det helst ikke, da han dels kan vågne og savne min hånd og dels er det svært at slippe væk uden han opdager det og i sidste ende skal han jo lære at falde i søvn selv- igen).
Jeg holdt fast i at jeg blot skulle sidde der på gulvet, hvilket han ikke var tilfreds med. Efter lidt tid hvor jeg flere gange havde ...
... måttet gå ud af rummet og nedenunder med en lukket låge øverst på trappen med ham tudbrølende bagved accepterede han det dog (jeg satte ord på hvorfor jeg gik og hvad jeg forventede af ham). Men fordi han hver gang jeg gik ud af værelse, kom løbende skrigende i hælene på mig besluttede jeg at metoden hvor man bliver ved at lægge barnet tilbage i juniorsengen indtil det lærer at blive der ville være for hård for os begge lige nu (den havde jeg ellers overvejet at gå i gang med) nu hvor han havde fået åben seng.
Men det tog stadig1- 1,5 time før han sov (også selvom jeg er begyndt at putte senere).
Så var min plan at jeg gradvist ville sætte mig længere og længere væk fra hans seng og begynde at bruge din ”strygetøj metode” og jeg nåede da også over på sovesofaen (som står 1-1,5 meter fra hans seng)- ikke uden brok men dog ikke så meget som tidligere. Jeg følte han var begyndt at lære at jeg holdt fast i hvad jeg sagde om hvor jeg ville sidde nå han skulle sove. Og når han først var faldet i søvn var der generelt ikke noget bøvl om natten. Heller ikke uden panodil.
Men så for et par aftener siden vågnede han pludselig og græd en time efter jeg var gået i seng. Han sad på sengekanten og barbapappalampen var faldet på gulvet. Han lagde sig ned og slappede af da jeg sad med en hånd på ham. Jeg var træt og det trak ud, så jeg satte mig og hvilede hovedet på en kommode ved siden af hans seng uden at røre ved ham. Det var han ok med, men da jeg så prøvede at lægge mig på sovesofaen på hans værelse græd han og sagde at jeg ikke måtte sove og skulle komme over til ham.
Jeg havde svært ved at styre min irritation (som nok bunder i at jeg får tanker om at han er utaknemlig når mange andre børn ”blot” kræver at forælderen skal være på værelset for at de kan sove – men jeg ved godt at han jo blot er et lille barn) og det kunne han mærke og jeg endte med at holde ham i hånden. Langt om længe kunne jeg gå men kort efter var den gal igen og efter flere forgæves forsøg (og ingen søvn som følge af panodil heller) kom han med i min seng og så faldt der ro på (for ham – jeg blev sparket adskillige gange). Tidl. har han blot set det som invitation til leg hvis jeg har forsøgt at ligge sammen med ham.
Da vi sov lidt længe næste dag og jeg overvejer om han ikke har brug for luren alle dage mere undlod jeg at putte ham til lur næste dag. Det klarede han fint men allerede om eftermiddagen begyndte han at snakke om at han ville ligge i min seng om aftenen og græd når jeg afslog dette. Jeg føler virkelig det er en glidebane og helt uholdbart at han skal ligge i min seng. Da aftenen kom, startede vi putningen ca ved 18.30-19 tiden og han fik panodil for en sikkerheds skyld (der er ikke flåd fra øret længere, men lidt medicinrester). Men han VILLE ikke op i sin seng, men ind til min seng. At jeg tilbød ham at holde i hånd i hans egen seng var slet ikke godt nok. Først efter at jeg var gået nedenunder med ham skrigende bag lågen flere gange fik jeg ham op i hans seng og han faldt så hurtigt i søvn imens vi holdt i hånd. Da var kl. blevet 19.30. Men en time efter var han helt ulykkelig og jeg måtte holde i hånden igen i lang tid. Dette fortsatte flere gange gennem natten men der kom ro på da jeg lagde mig tæt på ham på sovesofaen på hans værelse – han lå i sin seng og det gik at undlade at holde i hånd.
Om eftermiddagen (i går) fik han lur igen. I aftes fik han igen panodil og han ville gerne op i sin seng (havde tilsyneladende forstået at min seng var udelukket). Da historielæsningen var færdig var kl 20. Og så startede jeg med strygetøjmetoden hvor jeg lagde tøj sammen inden på hans værelse. Det gjorde at jeg kunne bevæge mig lidt rundt hvilket jeg ellers ikke kan. Jeg kunne også gå ud kortvarigt og lægge noget på plads. Han lå i sengen og hyggede sig og det var en dejlig meget mere afslappende følelse at putte på denne måde. Men han blev ved med at ligge og lege og lege (og ind imellem tale til mig).
Jeg tør ikke bede ham for meget om at lægge sig ned osv. da det kan få ham i negativt mode hvor han så pludselig begynder at stille alle sine krav vedr. putningen. Han fik en lille bog han læste lidt i og legede med sine tøjdyr og da kl. blev 21 begyndte jeg så småt at stille små krav til ham. Efter alt det her hurlumhej er startet plejer han senest at sove ved 21 tiden. Kl. i går blev dog 21.30 før han sov. Da havde jeg sagt at han skulle lægge bogen fra sig. Og det gjorde han så. Jeg havde også flere gange spurgt om vi ikke skulle slukke barbapappalampen (for jeg synes den lyser for meget og måske holder ham vågen og der er lys ude fra gangen) men det vil han ikke og der bliver først ballade hvis jeg gennemtvinger det. Og jeg kan jo ikke så godt tage den fra ham nu hvor han har fået den. Overvejer at lade opladeren ”blive væk” så den en dag ikke kan lyse og så give ham stjernelampen med ned i sengen i stedet for(den lyser mindre kraftigt. I den korte periode vi brugte stjernelampen under putningen hang den på en væg)
Jeg hørte et par lyde fra værelset i nat men ellers ro. Men her til morgen var han træt og pylret og græd da jeg afl. ham. Han skal op senest 6.30 i hverdagene.
Min plan er lige nu at fortsætte med strygetøjmetoden fra i aften (mon han falder lidt hurtigere i søvn når han har vænnet sig til den??) og generelt prøve at putte ham så læsningen er færdig ca kl 20.30 så han forhåbentlig er mere træt. Og så overvejer jeg at sløjfe hans lure i weekenderne (med mindre han nærmest lader til at skrige på dem). I vuggestuen er jeg slet ikke i tvivl om at han har brug for lurene da han plejer at være træt over frokosten. Hvis planen virker så han falder hurtigere og trygt i søvn kan jeg jo prøve at putte ham lidt tidligere dag for dag derefter, som du nogle gange anbefaler.
Mht ørerne overvejer jeg at få dem tjekket ved ørelægen snarest, hvis han igen begynder at vågne ofte om natten, hvis det flyder igen eller hvis han viser andre tegn på at der er noget glat med dem.
Hvad tænker du om denne plan? Og om det hele? Har han mon et ægte behov for at jeg holder ham i hånden /ligger med ham eller er det ”når man giver fanden en lillefinger så tager han hele armen” vi har gang i her?? hvilket der så må sættes en stopper for (fx ved at jeg går ud efter godnathistorien og fortsætter med at lægge ham skrigende tilbage i sengen indtil han har lært det?? Eller en gylden middelvej? Jeg er i syv sind og helt udkørt.
Håber du kan hjælpe os videre.
Med venlig hilsen
den udkørte mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Toårig dreng og sproglig støtte
Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...
5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.