Annonce

Annonce

Brev:

Rodet nattesøvn giver påvirket døgnrytme


15. november 2015

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Rodet nattesøvn giver påvirket døgnrytme

Hej Helen

Jeg har tilmeldt mig din brevkasse, da vi har fået en del problemer med min søns døgnrytme. Det vi har brug for råd om, er hvordan vi får styr på nattesøvnen og dermed forhåbentlig dagsrytmen.

Han er min og min mands første barn og er lige fyldt 6 måneder. Han er generelt en glad dreng og er især meget nysgerrig. Det virker som om han har brug for faste rammer, det har vi blandt andet fået indtryk af ved at hans søvn ofte er særligt påvirket i ferier og weekender når min mand er hjemme.

Hovedproblemet lige nu er at nattesøvnen er blevet meget rodet den seneste måneds tid. Vores søn har ellers sovet godt ind til da og har i perioder også sovet igennem. Han sover i tremmeseng i vores soveværelse, den ene side er taget af og den står op af min side af sengen.

Det startede omkring det tidspunkt hvor han begyndte at kunne rulle fra ryg til mave. Han klynker flere gange om natten, typisk med 1½ times mellemrum. De første uger var det nok at hjælpe ham om på siden (det kunne man se at han prøvede på selv). Den sidste 10 dages tid har det dog ikke været nok, han falder først til ro når jeg tager ham op i vores seng og lader ham ligge og falde til ro på siden med sut og putteklud der. Vi forsøger at se an om uroen ikke driver over af sig selv, men det ender næsten altid med gråd, hvis vi ikke tager det i opløbet. Han græder typisk med lukkede øjne.

Jeg sover pt. alene med vores søn i hverdagene, så min mand kan hænge sammen på sit arbejde. Når uroen starter, forsøger jeg først med sut, putteklud og sideleje i hans egen seng. Når det mislykkes (stort set altid) lægger jeg ham i vores seng hvor han falder til ro. Jeg flytter ham derefter tilbage mens han stadig er vågen. Nogle gange kan han sove videre, andre gange tager jeg ham op igen og lægger ham tilbage. Dette gentager jeg til det lykkes. Når det er ved at være længe siden sidste amning, bliver han ammet, men jeg er tilbageholdende med at give ham brystet, da han jo egentlig har en alder hvor vi kunne vænne ham af med amningen midt på natten.

Han ammes typisk to gange før det bliver morgen, kl. ca. 23/00 og ca. kl. 3/4. Det sker desuden jævnligt at han pludselig er helt vågen ca. kl. 3 eller 4 og ligger og pludrer og tumler, det kan tage op mod halvanden time før det lykkes at få ham til at sove igen.

Vi har to nætter forsøgt at min mand var alene i soveværelse for at se om det hjalp at jeg ikke var der og at der ikke lugtede af mælk. Min mand kunne da ikke få ham til at falde til ro og vores søn græd til jeg kom og lagde mig ved siden af ham i vores seng og gav ham sutten.

De rodede nætter betyder at vores søns overskud er meget småt om dagen og at han er begyndt at sove længere tid om dagen. Den sidste måned har han i gennemsnit sovet 13,5 time i døgnet - 4,5 time om dagen og 9 timer om natten når man trækker vågne perioder fra. Det virker som en lidt skæv fordeling med dag og nat.

Han var ellers begyndt at få mere fast dagsrytme med en formiddagslur på godt halvanden time, en middagslur på knap 2 timer og 1-2 korte lure på 20-30 minutter. Efter natteroderiet er startet sover han flere lange lure, indimellem bliver middagsluren næsten 3 timer lang og det sker også oftere at 3. eller 4. lur bliver halvanden time lang. Hans dagsrytme er ...


Annonce

... derfor slået helt ud af kurs med tidspunktet og varigheden af søvn og dermed også spisetider.

Han vågner ret fast mellem 5.30 og 6 om morgenen og er helt vågen her. Det er yderst sjældent det lykkes at få ham til at sove videre der, også selvom jeg ammer ham (han har da også typisk spist kun et par timer før).

Om formiddagen holder han typisk kun 1½ time før han er klar til lur igen og fordi han vågner så tidligt må vi ofte ud i 4 lure om dagen. Om eftermiddagen kan han være vågen ca. 2 timer og aften ca. 3 timer. Dagen forløber oftest sådan at det passer med putning for natten kl. 19.30, så putning og opvågning er ret fast for nattesøvnen.

Vi har faste vaner/ritualer omkring putning, som forløber roligt lige nu.

Han har fået skemad i halvanden måned og det går generelt godt.

- han spiser stort set altid ½ deciliter og oftere og oftere 1 deciliter pr måltid (morgengrød, middagsgrød eller -mos og aftenmos). Jeg tilbyder ham også frugtmos om eftermiddagen, men endnu ikke formiddag, da han har svært ved at have tålmodighed til de mange måltider som tager meget af hans vågne tid.

Han vil helst være i favn for tiden og det er svært når maden skal gøres klar og han herefter skal koncentrere sig om at spise den. Jeg overvejer derfor lidt at droppe eftermiddagsmåltidet, men ved ikke hvor vigtige mellemmåltiderne er nu?

Udover skemad ammer jeg ham. Optimalt lå amningen jo før dagslurene, men når han puttes til lur er han ofte for træt til at koncentrere sig om at spise hvorfor det tit ender med at blive når han vågner i stedet. Jeg ligger ned og ammer ham i et separat værelse, da han har svært ved at koncentrere sig om det ellers (når vi er afsted f.eks. til mor/barn gymnastik sker det ofte at han ikke får mælk de 2-3 timer fordi han ikke kan koncentrere sig).

Interessen og roen til amningen er generelt noget dalende. Hvis han kun kan koncentrere sig om lidt mælk før luren og han sover 2-3 timer ender jeg ofte med at amme ham når han vågner for at der ikke skal gå for lang tid imellem og han ikke skal få for lidt mælk (han er jo heller ikke helt oppe i fuld måltidsdosis med skemaden).

Kan man sætte en grænse for hvor lang tid der må gå mellem dagsamningerne? Jeg har svært ved at vurdere om han får mælk nok fordi det ofte bliver lidt mange klatspisninger selvom han altid tilbydes begge bryster.

Søvn
- Hvordan skal vi håndtere de rodede nætter - det virker som om problemet med rytmen starter her? Han søger åbenlyst min tryghed så det er nok desværre ikke nu vi kan droppe natamningerne eller flytte på eget værelse, selvom vi har mistanke om at vi også forstyrrer hinanden.

- Skal vi vække ham om dagen hvis han sover meget lange lure og hvornår i så fald?

- Hvordan får vi dagen til at starte senere så vi undgår de mange dagslure? Det virker jo desværre ikke at amme ham morgen og få ham til at sove videre. Jeg ved du anbefaler at skubbe dagslurene stille og roligt, men kan man det når det ikke ligger på faste tidspunkter? Er målet da at han skal senere i seng?

Mad
- Hvordan får vi en mere fast rytme?
- Kan vi bytte om på rækkefølgen så en vågenperiode starter med amning og slutter med skemad?

Håber du har nogle gode råd til hvordan vi kan få mere struktur på dagen

Med venlig hilsen
Rikke

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce