Annonce

Annonce

Brev:

Samsovning - nu på madras?


27. oktober 2015

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Samsovning - nu på madras?

Hej Helen,

Jeg skrev for nylig til dig, idet vi gennem længere tid (faktisk altid) er blevet lidt udfordrede på søvn (og mangel på samme) i vores lille familie. Tak for din rådgivning i forhold til problemstillingen. Jeg vil tillade mig at besvare din sidste mail, idet jeg tror, det måske kan bringe os videre.

1. Vi er meget opmærksomme på, at vores dreng ikke powernapper i løbet af dagen. Jeg har læst i dine bøger, at 10-15 min faktisk kan påvirke hans søvnrytme radikalt (specielt, hvis han sover efter kl. 16), så det sker ikke. Heller ikke på vej hjem fra vuggestuen.

2. Vi har fået tjekket hans øre samt luftveje hos en øre-, næse- halslæge, og vores dreng har ikke problemer med nogle af delene. Han er sund og rask - gudskelov! Det burde altså ikke være årsag til hans urolige nætter.

3. Du snakker om vanebetinget afbrudt søvn, og her må jeg jo indrømme, at jeg ofte giver ham sutten, når han vågner og græder om natten. Dog skal det siges, at han sagtens kan sove uden sin sut, for han spytter den normalt selv ud, når han er faldet i søvn - og sover videre uden den i flere timer. I dagstimerne kan han sagtens selv lokalisere sin sut og putte den i munden, så jeg tror, jeg vil smide et par ekstra-sutter ned til ham i sengen og så håbe, at han med tiden lærer at finde dem selv, så jeg ikke behøver at give ham en sut.

4. I øjeblikket sover han med en babydyne, men jeg vil helt sikkert købe en juniordyne nu, hvis du mener, det kan hjælpe. Generelt er han et meget varmt barn, så han hurtigt svedig og klam, hvis vi forsøger at svøbe ham. Dog skal det siges, at han altid bliver svøbt i sin ...


Annonce

... voksi-pose, når han sover udenfor i weekenderne, og det fungerer rigtig godt for os. Er det mon en god idé, at vi køber en temperaturregulerende juniordyne (fx en TEMPRAKON) og så forsøger at svøbe ham om natten også?

Situationen er i øjeblikket den, at vi er ved at udfase natflasken (i øjeblikket får han kun 50 ml omkring midnat), og han sover faktisk ret godt (og i sin egen seng) indtil kl. 03.30 om natten. Juhuuu... Herefter bliver han dog meget urolig, vågner ofte, sætter sig op i sengen og græder osv. osv. Han udviser den samme urolige adfærd, uanset om han sover i sin egen eller i vores seng. Min mand har nu foreslået, at vi lægger en madras på gulvet ved siden af hans tremmeseng, så en af os kan sove ved siden af ham i en periode. Det fungerer simpelthen ikke for os, at vi er nødt til at rende frem og tilbage mellem hans og vores soveværelse sent om natten. Kunne det være en løsning med en madras ved siden af tremmesengen i et stykke tid, eller vil det bare føre til en anden form for vanebetinget afbrudt søvn, tror du?

Det skal måske lige tilføjes, at vores søn "kun" er i institution fra kl. 9 til 15 hver dag, og både min mand og jeg prioriterer at tilbringe så meget tid med ham som muligt - både ved at have rolige og hyggelige morgenseancer sammen men også ved at tumle og lege sammen om eftermiddagen og først på aftenen (indendørs såvel som ude). Hans urolige søvn skyldes derfor (forhåbentlig) ikke, at han lider "afsavn" i forhold til nærhed og kontakt med os.

Jeg er spændt på at høre, hvad du tænker om ovenstående, Helen. Dine fif og råd vil som altid blive værdsat!

Bedste hilsner,

Cille

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce