Annonce

Annonce

Brev:

1 årig datter kan ikke sove alene og uden bryst


11. september 2015

Kategori:
Alder:
12 mdr.

1 årig datter kan ikke sove alene og uden bryst

Kære Helen

Jeg har en dejlig datter på snart et år. Det problem, jeg virkelig håber, du kan hjælpe mig med, er, at hun ikke kan sove alene og uden bryst. Det er et stort problem for mig, da jeg er alene med hende og om 2,5 måned skal tilbage på arbejde, hvor jeg i gennemsnit kommer til at have en ugentlig nattevagt.

Mine forældre vil gerne passe min datter, når jeg har nattevagt, men som det er nu, kan de ikke hjælpe hende med at falde i søvn.

Jeg har sovet sammen med hende fra hun var nyfødt, og jeg har ligeledes altid ammet hende i søvn. Hun er aldrig blevet glad for sut, så om natten bruger hun mig som sin ”levende sut”, når hun vågner. Til at begynde med sov hun i min seng, derefter fik jeg installeret en ”side bed”, som hun trillede over i, når hun var på vej ind i søvnen. Jeg tør ikke længere have hende i denne seng, da jeg er bange for, at hun forsøger at kravle over siderne. Nu sover hun på en madras på gulvet.

Vores dage ser ca sådan ud:

Op ca kl 6.30.
Morgenmad bestående af grød ca kl 7.30.
Formiddagslur ca kl 9.00-10.30. Her falder hun i søvn, når jeg triller en tur med hende. Hun kan slet ikke falde i søvn i barnevognen, hvis ikke jeg kører med hende.
Op ca 10.30. Mellemmåltid bestående af brød, ostehaps, frugt, evt den grød, der er tilbage.
Frokost kl 12. Brød, ost, grøntsagsmos. Frugt.
Kl 13 ammes hun og trilles i søvn igen. Sover ca 1,5 time til 14.30.
Op ca 14.30. Mellemmåltid bestående f.eks. af avokado og lidt frugt.
Ca kl 17 aftensmad bestående af det, jeg også spiser.
Jeg vil egentlig gerne give hende et sidste ...


Annonce

... måltid ved 18.30/19-tiden, men hun kræver oftest bryst inden og vil oftest ikke spise derefter.
Ca 19.30 – ammes i søvn. Slipper selv og triller væk fra mig på madrassen, hvorefter jeg går fra hende. Hun vågner hyppigst 1-3 gange før midnat, og skal lige sutte et par minutter for at falde i søvn igen. Jeg går i seng ved midnatstid, og derefter vågner hun også og skal sutte lidt 1-3 gange. Ved 5-tiden vågner hun og vil have bryst, hvor hun ikke bare sutter lidt, men spiser en del.

Jeg har rådført mig med min sundhedsplejerske, der har rådet mig til først at stoppe med at give hende bryst fra midnat til kl 6. Jeg skulle ikke tage hende op, men ae og berolige hende. Det virker desværre ikke. Hun bliver helt ulykkelig og græder og skriger, til hun får brystet.

Jeg har forsøgt at vænne hende til en sutteklud, men den smider hun bare væk. Det næste trin skulle være, at jeg lægger hende i egen seng om aftenen og får hende til at falde i søvn dér ved at ae hende og tale beroligende. Da det ikke lykkedes mig at fjerne natamningerne, forsøgte jeg med putningen. Samme resultat: hun kører helt op, bliver dybt ulykkelig og jeg formår ikke at fortsætte projektet, men tager hende op og ammer hende i søvn som vanligt.

Jeg er virkelig bekymret for, hvordan min lille pige skal klare det, når jeg skal arbejde om natten. Jeg bliver på en eller anden måde nødt til at lære hende at falde i søvn og sove om natten uden bryst, men aner efterhånden ikke mine levende råd.

Jeg håber, du har et godt råd til mig.

På forhånd tusind tak for svar :-).

Med venlig hilsen
Anna

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


15. februar 2024 | Sovevaner | 14 mdr.

Søvn 14 måneder

Hej Helen. Min dejlige søn på 14 måneder driver os til vanvid om natten....

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Hvor meget skal min datter sove?

Hej Helen Jeg har en datter, som er 10 måneder gammel. Hvor meget skal hun...

Læs hele brevet og Helens svar


11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2024 | Transport og ferie | 10 mdr.

Pylret baby 10 måneder

Kære Helen Tak for dine rigtig gode tidligere svar på vores spørgsmål! Her...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce