Annonce

Annonce

Brev:

Svært at finde søvnen


3. september 2015

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Svært at finde søvnen

Kære Helen

Så er vi tilbage med endnu et spørgsmål om søvn og putterutiner :-)

Vores store skønne datter er blevet to år og har indtil for nyligt sovet rigtig fint og har haft relativt nemt ved at falde i søvn om aftenen.

Men over de sidste par uger er hun begyndt at have meget svært ved at finde søvnen. Hun ligger længe og blinker og gnider øjne, men falder ikke i søvn.

Vi plejer at sidde med hende i armen i en gyngestol, og hun sover typisk på 10-20 minutter, efter vi har læst godnathistorie. Så lagde vi hende over i sengen, hvor hun nemt sov videre.

Nu sidder vi med hende, men efter 30 - 60 minutter bliver det tungt, og hun bliver rastløs. Så lægger vi hende i sengen og sidder ved siden af og holder på hende gennem tremmerne. Nogle gange falder hun i søvn i løbet af 15-30 minutter. Nogle gange (når jeg selv er begyndt at blive meget træt) tager jeg hende med ind i vores seng, og der falder hun typisk i søvn i løbet af 15-30 minutter. Men så er klokken også blevet omkring 22/22.30.

Skal vi mon bare lægge os med hende i vores seng fra begyndelsen? Det har vi aldrig gjort før, og hun sov heller ikke i vores seng, da hun var helt lille. Men det lader til at virke nu - i ...


Annonce

... hvert fald når hun sidst på aftenen er meget træt.

Vi har også overvejet at lave hendes tremmeseng om til juniorseng, så vi ikke skal sidde med hende i gyngestolen. Så kunne vi læse med hende i sengen og sidde/ligge ved siden af, til hun falder i søvn. Men er det for tidligt med juniorseng?

Hvis hun falder i søvn i vores seng, skal vi jo også bære hende tilbage, og hvis hun så vågner i løbet af natten (og det gør hun for det meste), bliver hun sikkert overrasket over pludselig at ligge i sin egen seng i stedet for vores.

Den dårlige søvn betyder svingende humør, og det har også betydet nogle kedelige episoder i vuggestuen. Heldigvis har vi nogle meget søde pædagoger, som er gode til at hjælpe hende. Men vi vil selvsagt gerne have styr på søvnen, så hun har det aller bedste udgangspunkt for dagen, når vi afleverer hende.

Til sidst skal jeg lige sige, at vi bor i lejlighed nu, men flytter i hus den 1. oktober.
Og i den forbindelse skal hun begynde i ny vuggestue (også 1/10), så vi er også meget opmærksomme på ikke at ændre for meget i hendes rutiner lige nu (fordi der kommer til at ske så meget over de næste måneder).

På forhånd mange tak for hjælpen.

Kærlig hilsen
Skattepigens mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce