Annonce

Annonce

Brev:

Vågner (stadig) om natten


15. marts 2015

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Vågner (stadig) om natten

Hej Helen,

Endnu engang skriver jeg til dig for at få råd, og endnu engang omhandler mit spørgsmål søvn.

Vores dreng fylder 7 måneder lige om lidt, og er uden tvivl en dreng med en enorm nysgerrighed på livet og alt skal undersøges. Han er nippet til at kravle, og står grinende og rokker frem og tilbage på alle fire.

Han har aldrig sovet meget om dagen, og jeg har efterhånden accepteret at han altid vågner efter 35 minutter når han sover lur om dagen. Dette er på trods af utallige forsøg på at trille barnevognen på det tidspunkt hvor han vågner, gå tur med barnevognen, beroligende ord og en mange andre ting. Han sover tre lure om dagen. Som en konsekvens af den forholdsvis begrænsede dagssøvn, da sover han gerne 12 timer om natten. Det er det som fungerer herhjemme.

Vores problem er (stadig), at han vågner ofte om natten og er meget ked af det. I mit sidste brev foreslog du en mere fast rutine om dagen, og det forsøger vi på. Vi har din bog omkring mad, og forsøger at følge dagsplanen i den.

Vores dag er typisk således (kan rykkes 30 minutter til hver side):
Kl. 0730: Vågner og vi hygger inde i sengen
Kl. 08: Morgenmad (havregrød) og senere lidt frugt
Kl. 915: Ammes og puttes til lur
Kl. 10: Vågner fra lur
Kl. 1130: Frokost (grøntsagsmos) og lidt frugt i hånden
Kl. 1230: Ammes og puttes til lur
Kl. 1315: Vågner fra lur
I løbet af eftermiddagen får ...


Annonce

... han frugtmos og frugt i hånden. Ammes nogen gange, men vi er ved at trappe ud på det her tidspunkt
Kl. 16: Puttes til lur
Kl. 1645: Vågner fra lur
Kl. 18: Aftensmad (grøntsagsmos med fisk eller kylling)
Kl. 19: Vi gør klar til natten med amning og sang.
Kl. 1930: Sover til natten

Fra han puttes til natten og til næste morgen kan han have alt fra fire til 12 opvågninger. Han begynder at græde efter at have ligget uroligt i lidt tid, og er slet ikke rigtig vågen når han bliver ked af det.

Han er meget svær at trøste, og enten skal han vågne helt op ved at tage ham op og derefter putte ham efter 20 minutter eller også skal han ammes for at komme videre i søvnen. Sang, beroligende ord mv. har desværre ingen effekt.
Han sover i vores seng, da det er det letteste, og vi har ikke plads til en tremmeseng med aftaget/nedslået side ved siden af vores seng.

Vi har forsøgt at jeg sover i stuen, således at han ikke kan lugte min mælk fx. Det resulterede i en meget ulykkelig dreng, og det har hverken far eller jeg lyst til.

Han vågner ikke pga. at han skal have hjælp til stillingsskift, da han ligger på ryggen altid. Ørene er ligeledes tjekket, og der er ingenting.

Er det "bare" en del af hans udvikling og fordi han måske er en dreng som drømmer meget? Jeg vil så gerne forstå hvorfor han bliver så ulykkelig, og er meget svær at trøste.

Venlig hilsen
Mor til H

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Spiser min datter nok?

Hej Helen Jeg har en datter, der er født den 22. september 2023, så hun er 5...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Kold modermælkserstatning

Hej Helen Bare et kort spørgsmål fra mig denne gang. Min lille pige er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce