Annonce

Annonce

Brev:

Søvn! - 7 mdr.


3. marts 2015

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Søvn! - 7 mdr.

Kære Helen

Jeg har netop læst din bog om børn og søvn med stor iver! Vi kan VIRKELIG godt bruge noget hjælp til vores nattesøvn herhjemme!! - Bogen har helt klart givet mig en klar idé om, hvordan vi kan ændre mange ting.

Vores dejlige lille datter er 7 snart 8 måneder gammel og til daglig en glad lille størrelse. Hun spiser rigtig godt og elsker at smage på alt! Især det hun selv kan få op med fingrene. MEN Vi har i ca 4 måneder haft fuldstændige åndsvage nætter!! Jeg kan ikke sige at det udelukkende er at hun er svær at putte eller vågner 8-10 gange (hvert 45 min) hver nat og er umulig at få til at sove uden amning, eller at hun vågner kl 04.30 om morgenen og synes det er sludretid og i det hele taget tid til at stå op! For det skifter nemlig mellem alle disse ting. Nogengange på én gang andre gange lidt i perioder, men overordnet kan jeg ikke huske at jeg har fået en ordenlig nats søvn i ca 4 måneder! Jeg får ca 3-4 timers søvn og min kæreste lidt mere da det er mig der tager hende om natten, indtil jeg nogengange grædefærdig og vildt frustreret må give op hen af 3-4 stykker om morgenen... Vi er simpelthen desperate!

Jeg synes ikke vi har urealistiske forventninger til hvad der kan lade sig gøre. Jeg ønsker mig inderligt at hun kunne nøjes med at vågne blot 3 gange efter putning og at hun frem for alt kunne lægges i seng igen uden kamp og frustration fra begge sider. Det skal nævnes at der har været en stor omvæltning i vores allesammens liv da vi er flyttet for 1 mdr siden. Det spiller helt sikkert en stor rolle i det her, og har gjort at søvnbesværet er blevet om muligt endnu værre og hun er blevet ekstrem seperationsangst og særligt morsyg! Men jeg må dog understrege at hun allerede lang tid før flytningen har haft søvnproblemer!

Lidt konkret sådan her er søvnmønsteret lige nu og ca de sidste 1,5 mdr: Hun sover formiddagslur i barnevogn tidligt allerede typisk kl 08-9 ell 9.30 da hun jo også er træt efter så afbrudt nattesøvn.
Sover igen til middag i barnevogn ved 11 tiden og ca 2-2,5 time
nogengange snupper hun en sen kort lur kl ca 17.
hun puttes ca kl 19.30 (nogengange før fordi hun simpelthen er så træt!) i egen seng.
Her tager hun så oftes nattens længste stræk på 2-3,5 time.

Når hun vågner herefter er det ragnarok!! vågner konstant, så jeg ikke kan nå at falde i søvn før hun vågner igen. Virker ikke som om hun falder i dyb søvn, fordi hun ofte vågner 15-20 min efter hun lige er blevet lagt. Hun vil nærmest kun sove i mine arme med brystet i munden! Hun har aldrig sovet hos mig i sengen (andet end lidt morgenhyggeputteri efter kl 05), men hendes seng stod dog i vores soveværelse før flytning, hvor den nu står på hendes eget værelse. Vi troede det ville gavne hendes søvn, da hun før vågnende bare en af os vendte sig i sengen, men det er ikke blevet bedre endnu!

Efter at have læst din bog er det blevet klart for mig at det er to ting hun har problemer med; Søvnrytmeforstyrrelse og søvnassociationen. Ang. søvnrytmen så sov hun ret godt de første 3,5 mdr, derefter havde hun to ugers tid med diarre og skulle have skiftet ble mange gange i løbet af natten og siden da kom hun aldrig tilbage til en god rytme. Jeg har altid ammet hende i ...


Annonce

... søvn og først nu forstår jeg hvorfor man anbefaler at lære dem tidligt, at kunne lægges i sengen før de sover, så de lærer at falde i søvn på egen hånd! For med alt det her natteroderi ammer jeg typisk 10 gange på en nat! Ofte flere gange i træk fordi hun er begyndt at være opmærksom på når jeg lægger hende tilbage og vågner og bliver rasende, hvis hun ikke bliver taget op og lagt til brystet igen!

- Det skal måske også lige nævnes at hun har et ret kraftigt temperament!! Hun giver tydeligt udtryk for glæde og griner højt og får grineflip nogengange, men hun giver også ligeså tydeligt udtryk når hun er sur! Hun kan komme helt op i det røde felt og være fuldstændig hysterisk, næsten utrøstelig. og på det seneste er hun også begyndt at 'skælde ud'! - Det lyder ihvertfald som om man får et ordenligt møgfald!
Og der kommer hun særligt op om natten, hvis jeg forsøger at putte på andre måder end med amning, eller hvis far prøver! Hun bliver så rasende at hun næsten ikke kan få luft af gråd og skrig og det er ligemeget om hun bliver taget op, nusset, sunget for osv. Det eneste der kan geare hende ned er selvsagt amning, eller at aflede hende ved at ændre scenarie. - Altså simpelthen gå ud i lyset med hende distrahere hende med yndlingslegetøjet snak og kigge på forskellige ting, og det er jo ikke så fordelagtigt om natten, når vi gerne vil have så lidt aktivitet som muligt...

Det jeg forstår på din bog vi kan gøre er gradvist at udskyde hendes dags-lure, så de ligger lidt senere på dagen og dermed forhåbentlig kunne få bugt med at hun er så piv-frisk midt på natten eller vågner kl 4-5 stykker om morgenen.

Derudover er det noget med at trappe gevaldigt ned på amning! Både dag og nat ammer jeg aaaalt for meget! Jeg giver som regel efter når hun vil have bryst, fordi jeg langt hen af vejen troede det var forkert at nægte hende... Og så er planen at far skal på banen om natten, så hun forhåbentlig lettere accepterer at der ikke ammes mellem fx 00-05. Det jeg så gerne vil spørge dig om er; er det for voldsomt for hende med så stor en ændring om natten når nu hun er vant til at jeg ammer hende mange gange? Og det andet jeg vil høre er hvordan far bedst tackler når han skal tage over og hun bliver rasende? Er det ok at tage hende med ud (tænde lys) og berolige hende sådan for så at prøve igen at putte hende? Eller er det bedst at blive i mørket med hende på hendes værelse og berolige hende der? - Dette har vi forsøgt hun skreg nonstop i 3 timer og faldt til sidst om af udmattelse, men ved selvfølgelig ikke om det ville hjælpe hvis vi gjorde det konsekvent flere dage i træk? - (det føles bare forkert!)

Jeg skal lige nævne at selve putningen kl 19.30 går rigtig godt efter jeg med held og uden større kamp har indført at jeg ikke ammer hende i søvn, men at hun blot får et bad bliver ammet (vågen) i stuen og derefter bliver lagt uden problemer i sengen og sover efter ca 10-15min pludren/lidt gråd... Men det er som sagt en helt anden sag om natten!!

Jeg håber du kan hjælpe os med det sidste ang hvordan vi griber situationen an, for vi er meget klar på at gøre whatever it takes, for at gøre situationen bare en smule mere menneskelig for os alle!

Med venlig hilsen
Krista

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce