Annonce

Annonce

Brev:

Søvn, natteskræk?


11. januar 2015

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Søvn, natteskræk?

Kære Helen,

Nu behøver jeg atter nogle gode råd af dig.

Lillebror er nu blevet 15 måneder gammel og udvikler sig godt. Han er nysgerrig, fremme i skoene, aktiv og glad. Lige som en 15 mdr gammel dreng skal være og vi knuselsker ham jo selvfølgelig :-)

Men der kommer jo et men…Det handler om søvnen og putningen. Jeg har tidligere skrevet til en del til angående hans kost, amning og det faktum at han ikke tog nok på over nogle måneder. Han har fået taget en del blodprøver bl.a. stofskifte, jern osv og alle prøver er normale. Det er jo dejligt. Sundhedsplejersken mener også at hans vægt nu er fin og at han har ramt sin egen kurve. Vi prøver at have faste måltider efter din bog og vi er godt tilfredse med hans spisevaner nu. Han er nok ikke den største spiser, men han kan godt lide mad og han trives omkring bordet og elsker at spise selv. Ja han bliver ligefrem sur hvis man prøver at made ham. Han vil selv.

Jeg har indtil for en uge siden ammet ham om aftenen inden han blev lagt og han er faldet i søvn ved mit bryst. Vi har jo godt vidst at det ikke er det bedste at gøre, men han har til gengæld haft sovet hele natten igennem i 11-12 timer.

Her for en uge siden begyndte han at vågne om natten og han græd helt hjerteskærende og MEGET højt i halvandet time. Det fortsatte i 2-3 dage og det resulterede i at vi gerne ville vænne ham af med amningen, da det virkede som om at han begyndte at søge om natten. Han er således ikke blevet ammet i en uge nu, men vi har nogle meget meget svære og langtrukne nætter.

Han vågner op til flere gange om natten og han er dybt ulykkelig når vi prøver at lægge ham i seng om aftenen. Vi har brugt metoden at få de samme rutiner om aftenen, men ligeså snart at vi ligger ham ned i tremmesengen så skriger han voldsomt. Vi putter ham med hans sovebamse (han ...


Annonce

... har aldrig brugt sut) også siger vi godnat og går. Så begynder han at skrige og vi kommer så ind efter max et minut og trøster ham og kysser ham og putter igen. Indimellem er vi nødsaget til at tage ham op og rokke ham lidt i vores arme og her har han ofte lukkede øjne og er meget træt, men græder så når vi lægger ham ned. Her i aften er det faktisk første gang at det er lykkes for ham at falde i søvn selv, men først efter 35-40 min gråd og gåen frem og tilbage og trøste ham. Så måske er der fremskridt forude?!

Men nætterne er virkelig svære, her kan han være vågen i alt fra 30 min-2,5 time. Han skriger så voldsomt og det bliver værre når vi kommer ind til ham. Hvis vi så bare kunne trøste ham så havde det jo været en anden sag. Men han skriger endnu voldsommere når vi kommer ind til ham og går i flitsbue når vi tager ham op. Hvis far kommer ind til ham så er det værst. Når jeg så går ind til ham efter noget tid så kan han godt falde til ro ved mig. Men han græder jo når jeg lægger ham ned igen. Det er virkelig også blevet hårdt for min ryg da jeg nogen gange har holdt ham stående i soveposition i mine arme.

Kan han have natteskræk? Og hvad gør vi for at trøste ham bedst muligt. Vi har også prøvet at undgå at tage ham op men bare ae ham mens han ligger, men han græder ligemeget. Vi har overvejet at købe en varme bamse, men jeg ved ikke om vi får succes med det. Han sover fra 12.15-14 i vuggestuen, men han kan snildt sove 3-3,5 time herhjemme i weekenden. Så jeg tænker at han måske får for lidt søvn i vuggestuen, og jeg har talt med dem om han kan få lov at sove længere, men det virker ikke til at de har mulighed for at lægge børnene noget før eller evt lade dem sove længere. Det er vi lidt ked af. For ofte gnider han sig i øjnene allerede kl. 17.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Fra Mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


15. februar 2024 | Sovevaner | 14 mdr.

Søvn 14 måneder

Hej Helen. Min dejlige søn på 14 måneder driver os til vanvid om natten....

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Tynd mave?

Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...

Læs hele brevet og Helens svar


13. januar 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Tidlige morgener - 15 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg håber du kan hjælpe et par...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce