Annonce

Annonce

Brev:

Brystet som søvnassociation


6. januar 2015

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Brystet som søvnassociation

Kære Helen

Nu er min datter blevet 7 mdr, og jeg har brug for lidt gode råd omkring at falde i søvn uden brystet i munden.

Hun er glad, mild og stortrives, og er en dejlig baby på 10 kg og 73 cm lang.

Jeg har fra start forsøgt at lære hende at falde i søvn selv, selvom jeg altid har ammet hyppigt. Jeg har hele tiden forsøgt at lægge hende i egen seng lige inden hun sover helt, og det er som regel gået fint. Men de sidste par måneder er hun tit faldet i søvn ved brystet om aftenen og natten, og er meget længe om at få spist færdigt. Det gør oftest at jeg selv falder i søvn, og når jo så ikke at lægge hende inden hun sover. Når så jeg vågner og hun sover, så kan jeg lægge hende i egen seng, men hun sover kun ca 10-20 min og max en time, så vågner og græder hun, og så falder hun først til ro ved brystet igen...

Hun har også været en del syg de sidste par måneder, som har gjort at hun har sovet mest sammen med mig, for at jeg skulle kunne hænge sammen. Men hun er ellers rykket på eget værelse for 3-4 ugers tid siden. Det går fint bortset fra hun vågner så mange gange og har brug for brystet for at falde i søvn.

Det skal lige nævnes, at når hun er blevet ammet godt og længe om natten, så slipper hun tilsidst veltilfreds og lader sig "falde tilbage på ryggen" og sover. Vil ikke have sutten i munden. Og så kan jeg lægge hende uden problemer. Disse gange sover hun længst inden hun vågner igen, men altså kun op til en time, få gange to timer. Hun har som nævnt været syg længe og har astmatisk bronkitis. Det gør jo så også at hun nogen gange vågner pga hoste :-(

Så nu er mit spørgsmål, hvordan jeg blidt får vænnet hende af med kun at falde i søvn med brystet i munden? Jeg tror hun har fået denne "dårlige" søvnassociation... Om dagen ammer jeg også inden lur, men der går jeg med barnevognen til hun sover eller lægge hende når ammet færdigt og næsten sover. Det går fint, men hun vågner dog også her nogle gange. Det har hun altid gjort. Nogle gange vil hun have sut og andre gange vil hun ikke.

Hun sover pt to lure, ca 1-2 timer om formiddagen og ca 1-1 1/2 om eftermiddagen. Om aftenen er hun træt ved 18-19 og puttes. Vi står op ca 6.30. Her har hun nogle gange været vågen en times tid.
Jeg giver hende skemad ...


Annonce

... tre gange om dagen (morgen, middag og aften) når hun har sovet, og jeg ammer hende inden lur, som du har anbefalet. Hun spiser dog ikke meget af skemaden, max 1/2 dl pr gang. Får vand af kop til maden.

Så jeg er i tvivl om hun får nok skemad, men jo også svært at give hende mere, når ikke hun vil have det...? Måske ammer jeg for meget ift skemaden... Nogle gange vil hun ikke have mere mad, men søger så brystet i stedet for.

Med hendes alder bør hun jo snart kunne skippe amningen midt på natten ikk? Men så skal jeg jo være sikker på hun får nok om dagen, og det er jeg ikke pt.

Jeg har ikke regnskab på antal amninger om natten, for jeg er for træt til at huske det, men det er ofte og nogle gange kun som tryghed og falde i søvn som sagt, og andre gange spiser hun længe med søvn ind imellem. Og hvor jeg også tit falder i søvn imens.

Håber du kan hjælpe os lidt på rette vej. Det er for øvrigt ikke en mulighed at lade far tage over hverken med putning eller i løbet af natten. Jeg tager hende også hurtigt op for at hun ikke skal vække sin storesøster, og det har jo nok gjort, at jeg har lagt hende for hurtigt til brystet fordi jeg ved det giver ro, men det er jo så ris til egen mås nu :-/

Jeg håber du kan give mig råd om hvordan jeg vænner hende blidt af med kun at kunne/ville sove på mig med brystet i munden, og i stedet hvordan jeg kan lære hende at falde i søvn selv og sove i sin egen seng uden så mange opvågninger.

Når hun vågner nu, forsøger jeg selvfølgelig at hjælpe hende i søvn igen ved kærtegn, nusser, synger lidt ( som når hun puttes) osv men det virker ikke før jeg tager hende op og til sidst ender vi i min seng, fordi jeg er så træt. Om aftenen ammes hun mens jeg læser historie mv for hendes storesøster og her falder hun også i søvn ved brystet.

Lige et sidste spørgsmål.. Hvor gammel skal baby være før man giver det dårlige søvnvaner som fx vores situation? Jeg synes jo tryghed er det vigtigste, og det får hun jo ved at ligge på mig, men har bare brug for at hun lærer at sove trygt selv for at jeg og familien kan hænge sammen. Det har min datter på 4 nemlig af forskellige årsager ikke lært og derfor rider det mig lidt som en mare hvis lillesøster heller ikke lærer det...

På forhånd tak for din hjælp :-)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce