Annonce

Annonce

Brev:

Rigtig meget nattegråd


27. august 2014

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Rigtig meget nattegråd

Hej Helen.

Tak for dit sidste svar omkring vækning/ikke vækning og dagslure, det var lige hvad jeg havde brug for.

Dog er det hele vendt på en tallerken, og vores søn er begyndt at vågne mange gange om natten og skriger og græder. Oftest er det kun mig der kan få ham til at holde op og han virker fuldstændig ulykkelig.

Somme tider er det som om han måske stadig er lidt i en drømmeverden, for han kan ligge og virkelig græde, men med lukket øjne. Dog så meget at jeg ikke bare kan lade ham ligge.

Der går alt fra en time til 2,5 time (hvis vi er heldige) imellem han vågner om natten, og hans lurer er også pludselig blevet ret korte på omkring 1-1,5 time af gangen.

Det har stået på et par uger nu, og vi ved simpelthen ikke hvad vi skal stille op. Heldigvis skal jeg ikke på job foreløbig, men alligevel så vil vi gerne have nogle bedre nætter - for alles skyld.

Jeg ammer pt når jeg putter ham ved 20.30-tiden og så prøver jeg at holde det til kun 2 gange yderligere om natten. Men hvis han er helt ulykkelig kan det være det eneste der dur og så kan jeg komme op på 4 gange.

Det skal tilføjes at han spiser rigtig lidt i løbet af dagen og viser stort set ingen interesse for mad. Faktisk er jeg gået tilbage til mos og grød nu, for at få noget i ham.

Han sover på sit ...


Annonce

... eget værelse, men prøvede faktisk i nat at se om det hjalp at tage ham ind i sengen, men det havde ikke nogen effekt.

Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op eller hvor jeg skal starte. Overvejer om det er amningen der måske gør at han har vænnet sig til at vågne. Skal jeg prøve at lade ham græde lidt? Tror måske bare han så vil græde sig helt op i det røde hvor der er endnu længere tilbage til roen. Føler bare jeg er nød til at gøre noget. Har en paraply klapvogn som vi triller ham i og så ligger ham over, og den virker godt til at få ham til at sove, men han vågner stadig efter en time og skriger og græder igen.

Ved ikke hvorfor han er så ulykkelig og utryg om natten, om dagen er han glad og tilfreds og når han vågner om morgenen, så ligger han bare og leger med sin bamse - helt bekymringsfri.

Han vil ikke bruge sut, men han har en favorit bamse som han krammer når han skal sove og så har han en spilledåse som jeg putter ham med om dagen. Det kan tage lidt tid, men det virker og han overgiver sig til sidst. Om aftenen falder han som regel i søvn ved mit bryst.

Vi sidder lidt fast :( Og vi er bare så trætte men vil rigtig gerne prøve at ændre det her mønster han er røget ind i.

Håber du har en ide til hvordan vi kommer videre herfra.

På forhånd tak!

Venlige hilsner
Anne

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce