Annonce

Annonce

Brev:

Vores søn vil ikke falde i søvn


13. august 2014

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Vores søn vil ikke falde i søvn

Hej Helen,

Så er jeg tilbage fordi jeg har brug for et godt råd. Denne gang fordi problemer med søvn har resulteret i en meget dårlig vane (fra forældrenes side).

Vores søn på 2 år blev for ½ år siden meget ked af det når vi havde puttet ham og gik fra ham. Han har sovet på sit eget værelse siden han var ½ år og der har aldrig været problemer. Nogle sagde til os at han blot prøvede os af, men vi var slet ikke i tvivl om at han følte sig alene og havde brug for vores nærvær, så det fik han selvfølgelige, Han lå i hans tremmeseng og vi lå på skift hos ham hver aften indtil han faldt i søvn (det kunne nemt tage 1 - 1½ time). Efter et par måneder kunne vi igen gå fra ham uden at han blev ked af det og han faldt selv i søvn.

Efter få måneder startede det igen og det virkede helt uoverskueligt at starte forfra med at den ene part skulle bruge en hel aften på at putte. Der gik derfor ikke lang tid før vi valgte at ligge med ham i vores egen seng - her faldt han selv i søvn i starten. Vi tænkte at det var soveværelset der beroligede ham, så selvom vi altid har været imod tanken om at rykke ham tilbage til soveværelse efter han har lært at sove på eget værelse, så flyttede vi hans seng ind til os. Den ville han dog ikke sove i og her prøvede han os nok af. Vi følte at vi havde kæmpet så meget med søvnen, så vi gav op og lod ham falde i søvn i vores seng. Når vi så gik i seng lagde vi ham i hans egen seng. Han sover meget uroligt og vågner op og er ked af det - uden egentlig at være vågen. Den eneste måde vi kunne få ham til at falde til ro på var ved at han kom over i vores seng, men så sov vi ikke. Nu er det derfor endt med at min mand sover i et andet værelse mens vores søn og jeg sover sammen i dobbeltsengen! Han vågner nu knap så ofte - dog tit en gang hver nat hvor jeg hurtigt kan trøste han fordi jeg ligger lige ved siden af.

Han bruger stadig flere timer på at falde i søvn, men er ikke længere ked af det hvis vi går. Han ligger dog og roder rundt og leger med hans hænder m.m men står ikke op og forlader værelser. Vores erfaring viser at han hurtigere falder i søvn hvis en af os ligger ved siden af ham - han ligger stadig meget uroligt i sengen og det er ofte først når vi kærligt ligger en hånd på ham at der er chance for at han sover. Selvom vi er der kan det dog godt tage 1-2 timer.

Det føltes som om han slet ikke vil overgive sig og at han kæmper for at holde sig vågen samtidig med kan gnider øjne og gaber - problemet er nemlig at han faktisk er træt når han blir puttet. Mange der skal kloge i det tror det er fordi vi putter han hvor han ikke er træt. Det skal lige siges at han er utrolig svær at læse - selv for os - og han har ikke nogle klare signaler der siger at det er ved at være putte-tid. Det er tit først når vi skal til at putte at vi kan mærke om han er for frisk eller for træt til at blive puttet. Han er altid en glad og smilende dreng og det har vi altid kæmpet lidt med. Mange siger at det må være dejligt, men indimellem er det virkelig meget frustrerende at ikke engang vi kan læse ham. Når han først falder i søvn er ham helt udkørt og sover utrolig tungt.

Jeg er bange for at han har fået en dårlig oplevelse med at sove og derfor ikke vil overgive sig. Jeg kan ikke komme i tanke om en specifik situation, men vi snakker indimellem kærligt, men bestemt til ham og siger at han skal ligge stillg og lægge sig til at sove.

Vi har overvejet at putte ham senere, men vi kan slet ikke overskue hvis det så betyder at det hele bare rykkes og han så falder i søvn kl. 22 i stedet for kl. 21.
Han har tit sorte rander under øjnene og føler mig sådan som en dårlig mor når han sidder der og ligner en der næsten ikke kan hænge sammen.

I samme periode som han fik problemer med at falde i søvn til aften fik vi meget svært ved at putte ham til middag og måtte stå og trille med barnevognen. Herefter vågnede han flere gange og var ked af det og så havde vi svært ved at få ham til at sove igen. Derfor er vi også begyndt på at putte ham til middag i vores seng, hvor vi sover ved siden af ham. Det er hårdt at bruge så meget tid på at ligge sammen med ham, men vi går meget op i hans søvnrutine.

Vi har få gange opgivet at få ham til at sove til ...


Annonce

... middag, men det har resulteret i en dreng der blev meget ked af det og som slet ikke kunne overskue noget. Dette gjorde det heller ikke nemmere at putte ham om aftenen.

Vi har prøvet alle de gængse råd; bad en times tid før han puttes, samme putteritualer med grød, tandbørstning, godnathistorie og en kort sang, sørge for at soveværelset er køligt o.s.v.

Det skal siges at han ikke er et ørebarn. Han havde i en længere periode væske på det ene øre, men det forsvandt af sig selv. Vi går stadig til kontrol for at sikre og at det ikke er det der driller.

Har overvejet om han evt. kunne ha ondt i maven fordi han som min. får 1 banan om dagen. Han har skiftende alm. og hård afføring i klumper.

Vores søn er et meget observerende barn som lige skal se det hele an. Han er meget bevidst om hvor han hører til og er ikke tryg ved fremmede eller folk han sjældent ser. Jeg synes derfor det gir mening at han har brug for trygheden og vi vil så gerne give ham den, men det skal bare være på den rigtige måde.

Han har i lange periode også problemer med at sove til middag hos hans dagplejemor og hun siger at hun aldrig har set noget ligende - hun er også kommet ud til ham efter 1-1½ hvor han stadig ikke sover. I en periode sad han også tit op og sov når hun tjekkede til ham. Hos hende sover han altid i barnevognen.

I en periode forsøgte vi at han blev vækket efter 2 timers middagslur, men dagplejepædagogen siger at en dreng på hans alder skal ha lov til at sove så længe som muligt til middag.
Som noget helt nyt har han de sidste 14 dage sovet på en madras på legeværelset hos hende og så falder han i søvn inden for 15 - 30 min. Måske har barnevognen været for lille.

Vi har altid gået meget op i søvn rytme og uanset hvad dagens program sørger vi for at vi står op på det samme tidspunkt (+/- en halv time), at han spiser og blir puttet både til middag og aften på de samme tidspunkter. Hans rytme er som følgende:

Kl. 06.30 - står op og får havregørd med banan + mælk
Kl. ca. 09.00 - frugt og snack + vand
Kl. 11.00 - rugbrød + mæk
Puttes kl. 12 og sover i 1-3 timer
Kl. ca. 15.00 - frugt og snack + vand
Kl. 17.30 - varm aftensmad + mælk
Kl. ca. 18.00 - bad hveranden aften
Kl. 18.30 - havregrød med banan + mælk
Kl. 19.00 - puttes

Jeg vil lige nævne at han har en god appetit og spiser rigtig godt.

Dette søvnmønster er efterhånden meget uholdbart og blevet en dårlig vane som vi trænger til at få brudt. Vi vil så gerne have ham over i hans egen seng og også gerne ud af soveværelset (men ikke for enhver pris - hvis han føler sig mest tryg skal han selvfølgelig blive). Hvad skal vi gøre?

Der har være noget store ændringer i hans liv, som jeg lige vil nævne selvom søvnproblemerne jo er startet inden: vi mistede vores højt elskede hund for 3 måneder siden - det var meget pludseligt og hun blev kun 5 år gammel. Hun var en stor del at vores liv og han har givet udtryk for at han også savner hende. Vi har været meget opmærksomme på at han ikke skulle se os være kede af det, så vi har ikke grædt foran ham og udadtil været som vi plejer.

Vi har solgt vores hus (hvor vores søn altid har boet) - han virker til at tage det meget roligt og vi fornemmer i at han hviler i blot at være sammen med os, men jeg går ud fra at det påvirker ham på en eller anden måde. Vi flytter en måned til halvanden ud til mine forældre - han er meget tryg ved både dem og er vant til at komme i deres hjem. Herefter flytter vi i et større hus i samme by som før og vores søn beholder i hele periode den samme dagplejer.

Mens vi bor hos mine forældre regner vi med at vi alle sover i det samme værelse, men når vi flytter i det nye hus kunne vi virkelig godt tænke os at vores søn igen skal sove på sit eget værelse. Hvordan gør vi dette bedst muligt?

Han er en lang dreng på 93 cm og jeg fornemmer at han føler tremmesengen er trængt. Hvornår anbefaler du at skifte til en større seng? Måske kunne det gøre en forskel.

Når han ligger i vores seng bruger han tit vores pude og jeg er kommet til at tænke på om det ikke duer? Skal vi fjerne den når han sover i vores seng? Jeg har netop i dag købt en junior pude til ham.

Vi er spændte på at høre fra dig.

Hilsner fra Lulu

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce