Annonce

Annonce

Brev:

Svær at putte om dagen


8. august 2014

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Svær at putte om dagen

Hej Helen,

Først alt det gode. Har en fantastisk lille datter der er 9 uger på tirsdag (født d. 10/6). Hun tager godt på og trives med flere tunge bleer og afføring 2-4 gange om dagen. Hun sover godt om natten når vi først får hende til at overgive sig til søvnen, og kan som regel få mad i løbet af natten uden hun vågner helt op.

Om dagen har jeg svært ved at greje hende. Synes ikke dagene ligner hinanden - og det der virker den ene dag virker ikke den anden dag. Så moren her bliver lidt forvirret. Om dagen prøver jeg at køre følgende rutine:

Nanna vågner - amning fra et bryst så det tømmes - skiftning - leg og pludren og tumlen rundt - ligge lidt for sig selv i liften og geare ned - amning igen fra modsatte bryst. Alt dette varer 1-2 timer. Hvis Nanna kun har sovet en kort lur, springer jeg den første amning over, da jeg er bange for hun ellers får for meget mad - nanna siger aldrig selv nej til brystet, og gylper generelt meget.

Jeg har svært ved at finde ud af hvornår hun er træt. For selvom hun gaber 2-3 gange (og jeg er ret sikker på det ikke er fordi hun keder sig) kan jeg bruge 1-1.5 time på at putte hende i barnevognen ude i haven. Jeg står ved hende og holder hendes arme (de spjætter ellers rundt så hun hele tiden får smidt sutten væk) og hun falder fint til ro, og er ikke ked af det. Jeg rokker lidt med barnevognen i håb om at dette også hjælper. Men hun ligger bare og stirrer ud i luften i op til 1.5 time før hun til sidst falder i søvn. Hun bliver kun ked af det hvis sutten ryger væk.

Efter 1/2 time vågner hun op fordi hun skal gylpe eller også ligger hun uroligt - uden der kommer gylp op. Herefter kan jeg ...


Annonce

... bruge en time på at få hende til at sove igen, hvor jeg holder ved hende, vugger med barnevognen eller evt. gir hende sutten. Som regel lykkedes det mig at få hende til at falde i søvn efter 1 time. Herefter sover Nanne tungt og godt uden opvågninger i op til 1.5 time. Det er derfor svært for mig at lade vær med at bruge al den tid, når jeg ved det ender ud med god søvn for hende.

Middagsluren på 1-1.5 time tages også i barnevognenen, men som regel når vi den ikke og springer direkte til eftermiddagsluren.

Eftermiddagsluren tager vi sammen i sengen hvor jeg ammer hende mens jeg ligger ned. Hun falder ikke i søvn af det, men jeg bøvser hende af og ligger hende tæt op af mig med sutten. Herefter græder hun i intervaller, falder lidt hen og klynker lidt, men falder godt i søvn efter kort tid (15 mins). Og sover her fra 1-3 timer i sengen.

Nanna er klar til at blive puttet til natten omkring kl. 18. Her har vi ritual med evt at give hende bad, pussle hende og jeg ammer hende igen i sengen, hvor hun spiser godt til. Herefter ligger vi hende i slyngevuggen. Her spræller hun lidt til at starte med, men jeg holder ved hende og giver hende sutten, og efter kort tid falder hun til ro og ligger og stirrer. Her kan hun så ligge og stirre i 1-1,5 time mens vi vugger hende. øjnene lukker mere og mere i, før hun til sidst falder i søvn.

Vi har prøvet at lade hende ligge i liften i 20 mins inden jeg ammer for at se om gearer lidt ned af det. men det hjælper ikke rigtig.

Håber du har nogle råd. - Jeg er træt af at putte - og det fylder utrolig meget. Vil hellere bruge tiden på leg og kontakt med min datter.

Med venlig hilsen
Susanne

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2024 | Kost og ernæring | 2 mdr.

Flaskegivning liggende

Hej Helen Rigtig godt nytår til dig og din familie! Nu er det blevet min tur...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse og nogle fantastiske og velskrevne bøger. Begge dele har ofte hjulpet os siden vi blev forældre for ca. 1½ år siden!

Tak fra familien i København.


Annonce