Annonce

Annonce

Brev:

Urolig søvn - 10 mdr.


5. juli 2014

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Urolig søvn - 10 mdr.

Kære Helen

Så har jeg lige brug for igen at vende vores søns søvnvaner med dig. Dejligt at have denne mulighed for at skrive til dig :-)

Vores søn sover desværre stadig meget uroligt. Han falder fint i søvn i sin egen seng ved en 20 tiden, nogle gange tager det måske 20 min, men han er for det meste glad og hygger sig, til han lægger sig på siden, og falder i søvn. Jeg sidder hos ham, og han kan godt lide at jeg er tæt på, gerne med en hånd på ham. Men han vågner stadig efter 1/2 time 44 min og derefter med 10 min interval en 4-5 gange, hvor han nogle gange bare lige skal trilles på siden, men nogle gange er vi nødt til at tage ham op. Det ødelægger helt vores par tid sammen om aftenen, og det er vi lidt ærgerlige over.

Derefter er der roligt i måske 1 1/2 - 2 timer, og så vågner han igen, og her vil han virkelig helst ikke sove alene i sin seng længere, så jeg giver mig, og lader ham komme op i sengen. Det er bare nemmest. Han sover straks videre, glad og tilfreds. Han er heldigvis ikke så motorisk urolig om natten mere. Hvis jeg insisterer på at han skal sove videre i sin egen seng, sover han uroligt og har flere opvågninger.

Jeg kunne jo rigtig godt tænke mig at han blev bedre til at sove uden alle de afbrydelser, ikke kun for partidens skyld, men jo også for ham :-) han falder fint i søvn uden at vi ammer, og han virker ikke umiddelbart til at vågne af at mangle sutten... Om ikke andet er han god til at finde den og putte den i munden, nærmest sovende.

Om dagen sover han 2 lure. Den lange lur er formiddagsluren, som faktisk nåede op på 2,5 time, og så en eftermiddagslur på ca 1 t og 15.... Da Asger altid har sovet mindre end gennemsnittet, undrede det mig at han begyndte at sove længere og længere om dagen, men tænker at det må være fordi han har sovet dårligt om natten? Nu ...


Annonce

... har jeg skåret lidt i den tid han må sove om dagen han må nu max sove 2 timer om formiddagen, og helst kun 1,5. Eftermiddagsluren har jeg ikke pillet ved, prøver at han ikke sover senere end 16. Han begyndte faktisk at få svært ved at falde i søvn ved eftermiddagsluren, hvis han havde sovet 2,5 time om formiddagen.
Om dagen vågner han ikke af søvnfaserne, men jeg ligger også med ham, og vi sover sammen.

Hvad synes du at jeg skal gøre for at hjælpe ham til at sove videre selv? Skal jeg begynde at øve at han skal falde i søvn selv? Jeg er bange for at hvis jeg begynder at lægge ham i sin seng om dagen, så går der koks i det hele, og hverken han eller jeg får sovet...

Han er et meget nemt barn på de fleste områder... Meget glad og tillidsfuld, og let til grin. Spisningen driller dog, det er lidt svært at få noget i ham, han vil selv, og det kan han jo ikke endnu. Tror dog alt i alt jeg får lokket ok med mad i ham, når dagen er omme. Vi slutter med natgrød lige før han lægges. Tror det passer meget godt med alderen :-)

Jeg ammer før eftermiddagslur, før godnat, og tidlig morgen omkring kl 04.30. Der begynder han at rotere i søvne, men sover roligt videre når vi har ammet. Tror dog ikke han får så meget, det er meget slunkent med mælkeforsyningen efterhånden.

Må vidst hellere summere op oven på denne smøre:
Er det fordi han har brug for mig til at sove videre, at han vågner uden selv at kunne komme videre i søvnen? Skal vi til at lære ham at falde i søvn alene?
Skal jeg insistere på at han også skal sove i sin seng om dagen, eller er det ok vi putter sammen?
Er 3 timers søvn om dagen ok på nuværende tidspunkt?
Der er sikkert flere spørgsmål, men kan ikke komme i tanke om flere!

Kom endelig med dine tanker, jeg glæder mig til at høre fra dig

Mange hilsner

Asger og mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Amning | 8 mdr.

Nedtrapning af amning ifb. opstart af arbejde

Kære Helen Jeg skriver til dig med to bekymringer i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Hvor meget skal min datter sove?

Hej Helen Jeg har en datter, som er 10 måneder gammel. Hvor meget skal hun...

Læs hele brevet og Helens svar


11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex

Morgenmad og børn

Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.

Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce