Annonce

Annonce

Brev:

Den søvn den søvn


1. juli 2014

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Den søvn den søvn

Kære Helen

Frederik er på vej til at være 5 mdr. :-) Jeg synes egentlig, at vi var kommet ind i en god rutine, hvor han sov nogenlunde fast 3 gange om dagen, og hvor han har været nem at lægge både dag og aften. Desværre har han de sidste ca. 5 dage været plaget af en slem omgang forkølelse, og nu er de gode sovevaner gået ret meget fløjten:-(

Jeg har derfor brug for lidt tanker fra din side ift., hvordan vi kommer videre på en god måde, og også, hvordan vi arbejder hen imod en anden søvnassociation end svøb og lift.

Jeg skriver lige en oversigt over, hvordan den 'normale' plan har set ud, og hvordan Frederiks rytme ellers har været:

Før forkølelse:
Ca 04:30: Frederik er vågen, glad snakkende, får en flaske (drikker ca. 130 ml.), er vågen i yderligere ca. 1/2 time, hvor han ligger og sludrer i liften, sover herefter til 6/6:30 tiden

7/7:30: Morgenflaske, er oftest ikke særlig sulten, drikker max 100 ml

Ca 8:30: lægges til formiddagslur: svøbes, får flaske (drikker mellem 50 til 120 ml), puttes i lift med sutteklud. Sover oftest 1 1/1 time

Ca. 10:30: Formiddagsmad: Grød (har lidt mistet interessen) eller grøntssagsmos (er lige nu et hit) med vand i kop, tilbydes herefter flaske, drikker ca. 50 ml.

Ca. 12: Lægges til middagslur: svøbes, får flaske (drikker mellem 80 og 150 ml) puttes i lift med sutteklud. Sover oftest lidt over 2 timer

Ca. 15: Flaske (mellem 50 og 100 ml)

Ca 17: Lægges til eftermiddagslur, svøbes, får flaske (drikker 50-100 ml), puttes i lift med sutteklud. Sover oftest 2 1/2 til 3 timer

Ca. 20: Vågner og tilbydes flaske, er sjældent sulten, drikker max 100 ml)

Ca. 21:30: Puttes: tilbydes flaske, hvis han ikke har spist kl. 20, svøbes puttes i lift med sutteklud

Ca. 23: Vælling i søvne, drikker 150-200 ml.

Ovenstående rytme synes jeg i det store hele har fungeret; som jeg tidligere har skrevet til dig, har Frederiks lange eftermiddagslur den konsekvens, at han er frisk MEGET tidligt om morgenen, men indtil videre har vi altså valgt at lade være med at vække ham, før han selv vågner tidligt på aftenen.

Der er ingen tvivl om, at Frederiks søvnassociationer er svøb, flaske og sutteklud, og dette har altså fungeret rigtig fint i en periode, hvor han også selv har været i stand til at komme fra en søvnfase til en anden uden at skulle vugges, aes eller lign. Han sover forsat i lift; primært fordi han føler sig tryg der, men også fordi vi bor i en lille lejlighed, hvor det er noget nemmere at rykke liften rundt (sover formiddagslur i storebrors værelse, middags- og eftermiddagslur i vores soveværelse, og puttes i lift i stuen om aftenen, hvorefter han rykkes til et lidt værelse, der ligger lige op af vores, når vi går i seng).

Men altså... Frederik har i nogle dage været rigtig forkølet. Der har været nogle nætter med rigtig mange opvågninger, og om dagene har han også haft svært ved at sove i længere tid ad gangen. Han vågner grædende op, og der er ingen tvivl om, at han er generet af snot i næse og svælg. Vi lægger en pude under liften, så hovedet er eleveret, og hans næse renses med saltvand. Derudover har jeg for første gang forsøgt ...


Annonce

... mig med en snotsuger, som fungerer sådan nogenlunde. Vi har været nødt til at vende tilbage til at vugge liften, da det er den eneste måde, vi kan hjælpe ham videre i søvnen (ud over at trøste ham i favnen selvfølgelig :-))

Nu hvor forkølelses synes at være lidt på tilbagetog (krydser fingre), er det som om, at Frederik igen har fået rigtig svært ved at komme videre i søvnen om dagen; han vågner grædende efter ca. 1/2 time og skal vugges i søvn igen. Herefter sover han så faktisk fint. Derudover er han de sidste nætter vågnet allerede omkring kl. 3 (!). Han er ikke ked af det, efterspørger ikke mad, men ligger bare og sludrer i sin lift.

Motorisk sker der rigtig meget med Frederik i øjeblikket; han har fået øje på sine fødder og forsøger ihærdigt at trille fra ryg til mave. Han er blevet glad for at ligge på maven, hvor han bevæger sit hoved fint fra side til side, og lave 'kravle-bevægelser' med arme og ben. Når han får mad, vil han gerne have fat i skeen, og stemmen bliver også trænet - særligt i meget høje lyde :-) Lige nu bliver tungen også undersøgt meget grundigt, og at være i det daglige bad er en fest, hvor der rigtig kan plaskes med både arme og ben...

Nå; en meget lang beskrivelse, der fører hen til flg. spørgsmål:

- Er der noget, vi kan gøre for at komme tilbage til, at Frederik selv er i stand til at komme videre i dagssøvnen efter ca. 1/2 time, eller skal vi bare være indstillede på, at lige nu skal han vugges, og at forklaringen sandsynligvis er forkølelsen? Kan et barn i Frederiks alder igen have vænnet sig til at skulle vugges, og skal han dermed 'afvænnes' igen?

- Du har tidligere skrevet, at vi kunne overveje at vække Frederik fra eftermiddags/aftenluren, for på den måde at forlænge hans nattesøvn. Har du andre tanker i den forbindelse - kan der rykkes på dagens andre lure mon?

- Lift og svøb: Jeg har flere gange nævnt mine tanker omkring det faktum, at Frederik har brug for at blive svøbt for at kunne sove. Vores store dreng var vel 8-9 måneder, før han ikke længere havde behov for svøbet. Jeg har nogle gange forsøgt at løsne svøbet, når Frederik er faldet godt i søvn, men han sover herefter max 1/2 time. Det er ikke så meget benene, der skal være svøbt, men der er ingen tvivl om, at Frederik forbinder det, at armene er svøbt ned langs siden, med det at sove. Har du nogle gode forslag til, hvordan vi kan arbejde henimod ikke at skulle svøbe ham? Skal vi bare vente på, at han selv begynder at protestere mod svøbet - for det vil vi vel bemærke? Og det samme med liften; Frederik er en stor dreng og fylder liften godt ud (særligt nu, hvor den står lidt på skrå) :-) Han virker dog fortsat ikke generet af at ligge trangt, så er det også bare at afvente, at han ikke kan være der mere? Jeg har forsøgt mig med at stille liften (uden kaleche) i tremmesengen, men Frederik synes ikke rigtig, at det var et sted, han havde lyst til at sove...

- Mad og rytme: Har du nogle tanker ift. den mad, Frederik får nu, og er der noget i den forbindelse, vi skal gøre anderledes?

Jeg håber, du kan finde hoved og hale i den lange beskrivelse :-)

Mange hilsner fra
Frederiks mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Spiser min datter nok?

Hej Helen Jeg har en datter, der er født den 22. september 2023, så hun er 5...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Kold modermælkserstatning

Hej Helen Bare et kort spørgsmål fra mig denne gang. Min lille pige er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce