Annonce

Annonce

Brev:

MME/mad ved 12 mdr og lære at falde i søvn selv


22. juni 2014

Kategori:
Alder:
12 mdr.

MME/mad ved 12 mdr og lære at falde i søvn selv

Kære Helen,

Tak for en fin brevkasse, det har været lærerigt at læse med på sidelinjen. Nu har vi dog brug for helt specifik hjælp. Og her følger en meget udførlig historie, fordi jeg er nødt til at understrege hvor problemerne IKKE ligger, og hvilke metoder vi HAR afprøvet.

Naja bliver lige straks 1 år. Hun er rask og frisk, meget glad og aktiv, og har et fantastisk roligt temperament - hvor heldig har sådan et par førstegangsforældre lov at være. :-)

Det første spørgsmål handler om mad.

Måltiderne ser således ud:

-Vågner kl. 6, får morgenflaske 180-210 ml.
-Spiser morgenmad grød/mos/frugt med os kl. 7:30.
-Får formiddagssnack i vuggestuen kl. 9, frokost kl. 11:30, og eftermiddagssnack kl. 14.
-Hentes og tilbydes et mellemmåltid (varierer) inden lur kl. 15-16.
-Spiser aftensmad med os kl. 18.
-Tilbydes godnatflaske (mængde varierer) ved putning 19-19:30, allersenest kl. 20.
-Får drømmeflaske 180-210 ml kl. 22-23.

Naja smager på det meste, og øver sig gerne i at spise med ske og med gaffel. Men det er ikke altid de store mængder, der ender med rent faktisk at blive spist. Vi synes, det vigtigste er, at det er en hyggelig oplevelse at spise sammen, så vi prøver at lade hende selv bestemme hvad og hvor meget hun vil spise ved måltiderne. Hun bliver præsenteret for lidt forskelligt, primært det vi andre spiser, måske med en lille favorit ved siden af (p.t. ostehapser og bananer).

Når vi har spist, og hun selv har indikeret at hun ikke gider hverken sidde i sin stol eller spise maden foran hende mere, er hun ofte stadig småsulten, og vil efter lidt tid lave babytegnet for mad.

Det duer ikke at præsentere hende for mere af det samme, det har ikke interesse. Men i de fleste tilfælde, vil hun gerne have en flaske MME, i gennemsnit tager hun 100-150 ml. (MME'en har vi kørt med siden hun var 3-4 mdr., først som supplement til amning og siden som erstatning for amning.)

Det bekymrer mig lidt, at der så konsekvent skal "tankes op" med flaske. Som sagt vil hun gerne smage på og lege med maden, det er vældigt spændende, og hun KAN godt finde ud af at spise sig mæt i det, det er bare ikke så ofte det sker.

I vuggestuen supplerer de jo ikke med flaske i løbet af dagen, og selvom de fortæller at hun spiser fint med ved måltiderne, så er hun altid sulten når hun bliver hentet. (Det er søde pædagoger, og jeg har intet at udsætte på dem, Naja skrupelsker at gå i vuggestue.) Er hun hjemme, tager hun gerne flaske efter stort set hvert måltid.

Jeg tænker, at dette er noget vi må arbejde med på hjemmefronten. Men hvordan? Vi har prøvet at udelukkende tilbyde morgen- og godnat-flasken (begge ca. 200 ml) og så ikke flere i løbet af dagen. Men hun spiser sig ikke mæt i maden, selvom hun ikke tilbydes andet, og jeg kan ikke lide at hun skal gå rundt og være sulten, Jeg får det selv så skidt når jeg har lavt blodsukker, det synes jeg ikke jeg kan byde hende. Slet ikke når hun okser sådan rundt hele dagen. (Hun er nu så god til at gå, at hun nærmest løber!) Når hun er sulten, går hun og småbrokker sig og græder til sidst.

Er dette noget vi skal arbejde målrettet med - og hvordan? Eller skal vi undlade at gøre mus til elefanter, og lade hende selv bestemme farten, og regne med at flasken bliver mindre nødvendig i løbet af de kommende måneder? Skal vi også gå helt væk fra 'drømmeflasken'?

Det andet spørgsmål handler om søvn.

Naja har aldrig været god til at falde i søvn. Hun er et meget roligt og trygt barn, og jeg har ikke indtryk af, at hun er bange. Men HELE VERDEN skal opleves LIGE NU, og hun har meget svært ved at "slukke" for de der antenner, der stritter i alle retninger. Det tager hende lang tid at falde helt til ro og overgive sig til søvnen, selvom vi hjælper hende. Og også selvom hun er meget træt og/eller selv har lavet babytegnet for at sove, og krammer sin dyne noget så inderligt.

Hun er faktisk ikke interesseret i at sove i vores seng - den indbyder mest til leg, man kan jo tumle meget rundt i sådan nogle store dyner. Hun sover på sit eget værelse, det har hun gjort siden hun var 3 mdr., og det er langt hen ad vejen foregået problemfrit. Nætterne har utroligt nok været temmelig rolige - altså, når det endelig VAR lykkedes hende at falde i søvn...

Når hun er hjemme, foregår en putning sådan, at vi sætter os i gyngestolen med dynen og nynner/synger og venter til hun ...


Annonce

... falder i søvn. Det kan snildt tage tre kvarter.
Hun vipper med benene, hiver i dynen, hiver i sit hår, tager sutten ud og pludrer, klasker hænderne på vores arme, osv. Nogle gange brokker eller græder hun - det er altsammen en del af hendes falde-til-ro rutine, og mange gange foregår det med halvt eller helt lukkede øjne. Andre gange ligger hun stille og stirrer og stirrer frem for sig til øjnene pludselig lukker. Vores primære opgave er bare at sidde og vente.
Vi bruger samme procedure når hun skal puttes for natten, her indgår dog også godnatflaske og godnathistorie fra billedbog, og de ting gør ingen forskel fra eller til for, hvor lang tid vi bruger.

Nogle gange må vi simpelthen opgive projektet, fordi hun ikke kan finde ro, og bliver helt ulykkelig. Så kommer hun op at sidde/stå/gå og falder til ro, læser lidt bog med os, putter og hygger, og så prøver vi igen.

Vi har skam forsøgt at være standhaftige, hjælpe hende til at forstå at nu er det sovetid, ved simpelthen at blive ved og ved og ved - den strategi virker aldrig. Hun græder mere og mere hysterisk og hun kan blive ved i flere timer efter hun normalt ville være faldet i søvn.

Vi har også forsøgt at finde det magiske tidspunkt at lægge hende ned i sengen, dér hvor hun er vågen nok til at registrere at hun bliver lagt, men for træt til at vågne op. Det ser ikke ud til at Naja er udstyret med sådan et magisk tidspunkt. Hun slår øjnene helt op, rejser sig og vil op med det samme. Så kan det tage 45 min mere.
Vi bliver fysisk (og psykisk) trætte af at sidde med hende i stolen så længe, så vi har også forsøgt os med den "blide" version af Godnat og Sov Godt-metoden, dvs. putte hende i sengen med sang og kærtegn, gå ud og komme ind igen hvis hun græder. Tage hende op, trøste til hun falder til ro, og putte hende ned i sengen igen. Men hun græd bare mere og mere hysterisk for hver gang vi lagde hende tilbage i sengen, selvom vi ikke lod hende ligge i flere minutter. Hun ville op og ligge i vores arme, ikke i sengen alene.

Vi prøvede 4 nætter i træk, i håb om at det blev bedre, men hver gang græd hun i næsten 3 timer efter normal sengetid, før hun omsider faldt i søvn af udmattelse. Og morgenen efter var hun hver gang hæs af at græde så meget. Av av, hvor havde vi sort samvittighed bagefter... Vi havde jo hørt, at man bare skulle være standhaftig, og at så længe hun blev samlet op og trøstet, så ville hun nok forstå at vi var der for hende, og til sidst selv finde ro nede i sin seng. Det er ikke en strategi, vi har lyst til at forsøge igen.

Er hun i vuggestue eller er vi ude at gå, sover hun i vognen. Hun kan godt ligge der og falde i søvn selv, også selvom vognen står stille, men det tager stadigvæk meget, meget lang tid. Og nogle gange går det bare slet ikke.

Man kan ikke sige noget generelt om hvornår og hvor længe hun sover. Nogle gange sover hun først efter 12 i vuggestuen selvom hun er vågnet kl. 6 herhjemme. Andre gange allerede kl. 10. Nogle gange 45 min, andre gange 1½ time. Det er sjældent, at hun tager to lure i vuggeren, men hun bliver som regel også hentet allerede 14:30. Er hun hjemme hele dagen, vil hun som regel sove både formiddags- og eftermiddagslur.

Vi har accepteret, at søvnen bare ER hendes store knast her i tilværelsen, dér har hun brug for vores hjælp hver gang, og det varer måske længe endnu før hun lærer at "bare slukke". Ligesom med maden, synes vi det vigtigste er, at hun er glad for sove-rutinerne og ikke bliver ked af at åh-nej-skal-vi-nu-til-det-igen. Men vi ville være glade for, hvis vi ikke behøvede fysisk at sidde med hende på skødet.

Tror du, at vi kan forsøge os med at putte hende i egen seng, hvis vi bliver siddende derinde ved siden af hende? Har du andre gode idéer til hvordan hun kan lære at finde ro uden at skulle ligge på skødet af os?

Mon søvn, eller mangel på samme, spiller ind på ovenstående ønske om flaske, frem for rigtig mad, fordi det simpelthen er lettere at overskue at sutte mælk end at skulle koncentrere sig om at spise, hvis man er træt?

Det var en lang roman, men det er svært at forklare hvor problemet ligger, uden først at forklare hvor det ikke ligger. Siden strategierne ikke virker, er vi jo tvunget til at gå frem efter udelukkelsesmetoden.

Gode råd modtages! Eller bare et opmuntrende klap på skulderen om at vi ikke gør noget helt forkert. :-)

Kærlig hilsen
Najas mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce