Hej Helen

Her kommer et lidt langt brev... jeg synes det er lidt svært at beskrive kortfattet så jeg håber det er ok.

Vi har i tiden nogle udfordringer med vores dejlige dreng på 12 mdr. Det er søvnen den er galt med og det har det sådan set været siden han blev født.
Det har været mange mange opvågninger hver nat og lige inden jeg holdt op med natteamning da han var ca 10 mdr var det nogle nætter hver halve time han vågnede. Det har dog hjulpet at slippe mælken (bortset fra putteamning som vi har valgt at beholde til han er rigtig kørt ind hos dagplejen hvor han har været et par måneder). Det er dog stadig hver 2. til 3. time de fleste nætter og kun nogle enkelte gange har han sovet igennem (dvs gerne en opvågning efter 45 min og så sove til kl 5).

Nogle aftner falder han i søvn mens jeg ammer ham og så er han let at putte i seng bagefter. Han vender sig lige en gang om på maven og så sover han... men her på det sidste bliver det sjældnere og sjældnere. Jeg forsøger at lægge ham ned og sige godnat, men han er som en fjeder og rejser sig straks og begynder at vandre rundt langs kanten af sengen. Jeg begynder først putningen når han viser træthedstegn for at komme med 'puttetoget' som du beskriver i din bog... men det er tydeligvis ikke altid det lykkes. Nogle aftner kan det tage over en time hvor jeg siger 'nu skal du ligge dig ned og sove' og lægger ham ned igen og igen til han til sidst bliver rigtig vred eller ked og jeg må tage ham op og trøste og lulle i søvn. Han er begyndt enkelte gange at ligge sig ned når jeg siger det... ligger så og vender sig utålmodigt en fire fem gange og rejser sig så igen. Som om han godt forstår hvad han skal men bare ikke KAN falde til ro.

En hånd og beroligende ord er sjældent nok når han så vågner om natten for han rejser sig det sekundt han vågner (eller i søvne??). Ofte ender han med at kommer over i dobbeltsengen og sove fra ved to tre tiden hvor jeg ikke kan mere... for jeg skal jo op og på arbejde. Det skal lige siges at tremmesengen står lige ved siden af vores seng og far duer forøvrigt slet ikke om natten. Kun mor!

Dagplejen har også svært ved at få ham til at sove om dagen. Vi har på hendes opfordring skåret ned til én lur og det har hjulpet lidt, men ... (læs videre efter annoncen)

... nogle dagen kan hun ikke få ham til at sove mere end 45 min - en time og det er for lidt... for han er tydeligt udmattet. Derhjemme kan han sove 2-3 timer middagslur uden opvågning eller med én opvågning. Hos hende vågner han mange gange. Hun er rigtig sød og er begyndt at putte ham inde og han får dyne og bamse med hjemmefra. Helt godt er det dog stadig ikke.

Dertil kommer at han er begyndt at få hysteriture hvor man næsten ikke kan nå ind til ham. I aftes var det voldsomste jeg har oplevet. Han vågnede efter 45 min og SKREG! Jeg forsøgte at tage ham op men han vred sig næsten som om han havde kramper og kastede sig rasende bagover. Det tog næsten en time!! Vi var dybt chokkerede og gav ham endda panodil i tilfælde af at han skulle have ondt. Det tror jeg nu ikke han havde, men den søde smag fik ham lidt ned. Det eneste der hjalp var at sætte sig ind på storebrors seng mens den lille fyr græd og græd og krammede storebrors dyne og bamser. Så ville han gå den ene tur rundt i lejligheden efter den anden mens han hylede og hylede...hele tiden ind i storebrors værelse igen og kramme bamserne (storebror på otte var lige kommet hjem til sin mor - vi har ham dog det meste af tiden). Hver gang han kom forbi sin far skreg han højt af raseri som om han skældte ud. Til sidst fik vi ham til at falde lidt ned og far fik lov til at give kram og blive gode venner igen. Vi forstår slet ikke hvad der sker med vores lille glade dreng!

Jeg kan ikke forstå at det skal blive ved med at være sådan en kamp med søvnen! Alt andet går jo strygende og han trives tydeligvis. Han spiser og udvikler sig godt og er godt fremme i skoene motorisk. Spiser med ske - sådan da - og går allerede så småt selv, selvom man kan se på ham at han synes det er virkelig vildt at slippe!! Og så lader det til der virkelig sker noget indeni det lille hoved. Man kan tit se at han tænker så det brager når han skal løse et 'problem'.

Jeg er lidt kommet der til, hvor jeg er så træt at jeg ikke længere kan finde ud af om jeg bare gør det hele forkert og jeg ved ikke hvordan jeg skal få vendt bøtten.

Jeg håber lidt du kan give mig lidt inspiration til, hvordan jeg griber søvn/putning an og takler de voldsomme raserianfald.

Kærlig hilsen
en meget træt mor