Annonce

Annonce

Brev:

Bleafvænning - 3 år, 7 mdr.


2. juni 2013

Kategori:
Alder:
3 år, 7 mdr.

Bleafvænning - 3 år, 7 mdr.

Hej Helen

Jeg har en datter på 3½ år. Vi har indtil videre ikke gjort meget for at komme af med bleen. Børnehaven forsøger indimellem at få hende på toilettet, men har ikke haft så stort held med det. Hun har dog en enkelt gang tisset på toilettet dernede.

Herhjemme har vi indimellem taget hende på toilettet, men hun har aldrig tisset. Hun har indimellem haft en tør ble efter en helt nats søvn, og jeg kan også se om dagen, at hun kan holde sig i 3 timer, så fysiologisk burde hun vel være klar. Vi har været lidt i tvivl om, hvornår det rigtige tidspunkt er, men har hele tiden tænkt, at vi rigtig gerne ville have hende vænnet af med bleen henover denne sommer. Vi regner med at køre sydpå i ca. 1½ uge af sommerferien og har derfor også haft nogle overvejelser om, hvorvidt det bør vente til efter ferien.

Hun har aldrig sagt til på forhånd, men indimellem fortæller hun, at nu har hun tisset - og en sjælden gang har kun sagt, at hun tisser lige nu. Hun har haft svært ved at komme af med afføring, men efter at hun de sidste par måneder har fået movicol går det ret godt nu, og hun fortæller indimellem også, at hun er ved at lave i bleen. Vi har været lidt i tvivl om, hvilken metode der er den rigtige at bruge. Vi har ikke lyst til, at hun skulle have nederlag og kunne derfor godt bare bruge bleen som underbukser. På den anden side har det bare kun den ene gang lykkedes for hende at tisse på toilettet, så vi har også tænkt, at hun måske havde brug for helt at få bleen af for at kunne mærke, hvad der sker.

Vi kom den anden dag til at snakke om, at en af hendes venner i børnehaven var ...


Annonce

... stoppet med at bruge ble, og så proklamerede hun, at hun heller ikke ville have ble på længere. Vi bestemte os for at gribe chancen og forsøge, så i går forklarede vi hende, at vi havde bestemt, at hun skulle af med bleen. Hun blev lidt ked af det og sagde, at hun så ville tisse i bukserne. Efter lidt tid accepterede hun dog, da vi fortalte, at det var helt ok, hvis det skulle ske, og at vi selvfølgelig ville hjælpe hende. Indenfor en time havde hun dog tisset i bukserne 3 gange, hvor hun hver gang kun sagde til, når det var sket. Hun fik en ble på op at sove middagssøvn, som vi bagefter tog af igen. Om eftermiddagen lavede hun så stort i bleen og tissede efterfølgende endnu en gang i bukserne uden at sige til før bagefter, og så valgte vil simpelthen at sige til hende, at vi havde fundet ud af, at det var for tidligt, og at vi skulle træne lidt mere med at gå på toilettet, inden hun skulle have bleen af.

Egentlig virkede hun ikke specielt ked af det igår - kørte f.eks. rundt på sin cykel og sagde, at nu var hun stoppet med at bruge ble. Alligevel synes jeg bare det var uværdigt at fortsætte, for det må da ikke være rart for hende, selvom hun tilsyneladende var ret upåvirket. Vi er dog lidt i tvivl om, om det var den rigtige beslutning at tage bleen på igen eller om vi bare burde have givet det lidt mere tid?

Ærlig talt er jeg lidt frustreret over, at hun med så mange uheld slet ikke på noget tidspunkt registrerede, at der var noget på vej og forsøgte at reagere på det - men er det for meget forlangt af hende? Hvordan vil du anbefale os at gribe projektet an fremover?

Venlig hilsen
MS

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce