Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke på toilettet hjemme


23. august 2012

Kategori:
Alder:
3 år, 3 mdr.

Vil ikke på toilettet hjemme

Hej.

Jeg er nyt medlem, og mit første spørgsmål til dig omhandler min ældste datter på 3 år og 3 mdr.

Først lidt historie: Hun blev for et år siden storesøster til en lille pige, som har grædt/skreget meget, og hun har reageret ved tit at være ked af det, bruge sit sut MEGET, pive, pylre = har "konkurreret" med lillesøster om opmærksomheden. Det har været en hård tid for hele familien, og vi forældre er helt drænet for energi. Den værste tid er heldigvis ovre nu, og vi har 2 piger, som er meget glade for hinanden.

Vi har rigtig mange kampe med storesøster omkring alt, lige fra spisning, oprydning og tandbørstning til bleskift osv. Hun er tit meget hidsig; skriger og hyler hvis hun ikke får sin vilje - men dette hører nok til i den alder...

Hun startede børnehave for et par måneder siden - efter en svær start, hvor hun var den eneste lille og nye, er det nu blevet bedre. Fra første dag i børnehaven skulle hun sidde på toilettet flere gange om dagen - noget vi har prøvet et par gange (med ble på) herhjemme, men som hun hurtigt mistede interessen for, og vi har ikke presset på. Hun har aldrig tisset eller lavet stort på toilettet, men insisterer på at få ble på. Hun går af og til rundt uden ble på herhjemme, og der har været et par små uheld, hvor hun har tisset, fordi hun glemte, at bleen ikke var på. ...


Annonce

...

I børnehaven lod de pludselig være med at give hende ble på, og dette har resulteret i ét uheld, hvor børnene iflg. hende selv sagde, at det var ulækkert, at hun tissede ned af benene på sig selv. Siden dengang har hun (i hvert fald herhjemme) været panisk for at tisse, selv med ble. Når hun leger, glemmer hun dog at være bange, så tisser hun bare i bleen. Ofte holder hun sig en hel dag i børnehaven, og tisser først når hun kommer hjem - og som sagt altid kun i bleen. Hver dag laver hun stort i bleen, lige så snart jeg kommer og henter hende, dette gør hun heller ikke i børnehaven.

I børnehaven sidder hun på toilettet uden ballade, men herhjemme panikker hun fuldstændig, når jeg vil sætte hende på toilettet. Også selvom jeg siger, at hun bare skal sidde der uden at lave noget, og at vi kan læse en bog. Hun skriger og gør sig stiv.

Hun har helt styr på, hvornår hun skal tisse og lave stort. Men hvordan får jeg hende til at gøre det på toilettet? Børnehaven er begyndt at sige til mig dagligt, at bleen skal af, for hun er stor nok og bevidst nok, og at vi ikke hjælper hende ved at lade hende have ble på. Jeg er bare bange for, at vi ved at tage hendes ble og tvinge hende til at tisse/lave på toilettet gør ondt værre - at hun får nederlag ved uheldene samt bliver endnu mere bange for toilettet.

Venlig hilsen
Helle

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Vådservietter baby

Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.

Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.

Overvej også, om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce