Kære Helen
Jeg har en dejlig datter på 3 1/2 som generelt trives og fungerer rigtigt godt. Hun er glad for sin børnehave og er godt med motorisk/sprogligt. I marts blev hun storesøster til en lillebror, men klarer det egentligt flot selvom det er svært.
Hun har været undervejs med at blive blefri længe. I sommerferien sidste år var hun godt på vej, men da dagplejeren ikke fulgte op efter ferien gik det i stå desværre. Hun startede i børnehaven i november og det er gået godt. Siden jul har hun gået uden ble indtil middag og har klaret det fint med toilet (tisse), herefter fik hun en ble på hvor hun lavede pølser. Derefter var hun uden ble igen. Hun begyndte herefter at lave pølser på toilettet herhjemme i en periode og nu da vejret er godt har hun ikke ble på om dagen mere.
Det er egentligt gået godt, med enkelte uheld. Hun begyndte også at bruge toilettet i børnehaven også og alle var ...
(læs videre efter annoncen)... glade. Vi havde så en lidt uheldig oplevelse i børnehaven i sidste uge hvor hun fik et uheld og mødte en knap så forstående voksen (den tog jeg så med lederen), men siden har hun ikke ville lave på toilettet. De gør rigtigt meget på stuen i børnehaven for at hjælpe hende og vi forsøger ikke at gøre uheldene til et problem. Men vi er i tvivl om hvordan vi støtter hende bedst.
Hvordan hjælper vi hende til at løbe på toilettet og ikke gøre det i bukserne?. Det er et nederlag for hende hver gang hun har uheld og det synes jeg er synd. Er det normalt at det er så svært for hende at lave pølser på toilettet når det kører upåklageligt med at tisse? Hun har også ofte helt tørre bleer om morgenen, når hun vågner så hun klarer det egentligt flot.
Vi vil så nødigt presse hende for meget, men samtidig germe hjælpe hende videre. Håber du har nogle gode råd til os.
Kærlig hilsen
en frustreret mor:-)
VIDEN OM BØRN:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
» Læs mere i BabylexFødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge imens du er på hospitalet. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Det kan være rart at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det også rart at have en morgenkåbe med, en god ammebh og noget løstsiddende tøj, så du ikke behøver rende rundt i netunderbukser på gangene.
Far kan...
» Læs mere i Babylex