Annonce

Annonce

Brev:

Renlighed - 4 år, 2 mdr.


13. oktober 2011

Kategori:
Alder:
4 år, 2 mdr.

Renlighed - 4 år, 2 mdr.

Kære Helen.

Jeg skriver fordi vi har behov for sparring i forhold til, hvordan vi bedst muligt hjælper vores søn Oskar på 4 år (født aug. 07) med at smide bleen helt.

Projektet har på nuværende tidspunkt varet 1½ år. Status på situationen er, at han kun bruger ble om natten og når han skal have afføring. Han tisser på wc og har ikke haft uheld siden august, hvor han ”smed” bleen. Det var kun de første par dage der var (mange) uheld. Så han er rigtig dygtig hvad ang. tisseriet. Han har frabedt sig, at vi spørger om han skal tisse, da han mener, at han godt selv kan. Dette har vi accepteret og respekterer og har kun det forbehold, at han skal ”tisse-af” når vi skal ud ad døren, det gør han også af sig selv (stort set) uden brok.

Vi har også en fornemmelse af, at han går på wc når han skal og går ikke og holder sig. Så alt i alt rigtig godt med det og han har tilmed lært at stå op og tisse!

I forhold til afføring laver han fortsat i bleen. Dette foregår efter vores ønske på badeværelset, hvor han ligger på gulvet eller leger med noget legetøj. Han er fuldt bevidst om hvornår han skal lave og kommer og siger til i tide.

Derudover sker det stort set hver nat, at han tisser igennem bleen og sengen er våd. Almindelige bleer kan ikke holde hele natten og de bleer der er specielt egnede til natbleer (4-7 år/16-28 kg, han vejer 17 kg.) er vist for store, for de bliver også våde, uden at bleen virker fyldt. I øjeblikket står vi op i løbet af natten og skifter hans ble.

Årsagen til, at det er svært for både os og Oskar er, at vi ikke har fået taget ansvar for projektet fra begyndelsen. Vi tænkte fra starten, da han var ca. 2½-3 år, at det ”kommer nok af sig selv”, han siger til lige pludselig og det er vigtigt ikke at presse på. Oskar sagde bare ikke til af sig selv, og hen ad vejen, som tiden gik, blev vi usikre på om vi håndterede det bedst muligt og tænkte, om vi havde ”forpasset vores chance” osv. Vi har fået en søn i jan. i år og har derfor også været optaget af ikke, at have for mange ”projekter” om ørerne samtidig med, at overskuddet går til en nyfødt mv. samt at Oskar skulle omstille sig til at der kom en lille ny i familien.

Processen har været følgende: Til at begynde med prøvede vi at pottetræne, men Oskar viste ingen interesse for potten og har generelt ikke virket særlig optaget af ”projekt renlighed”, hvilket også har været til stor frustration for os. Det har dog vist sig, at han har haft enormt meget fokus på det og den lille gæve gut har haft / har fortsat et stort ønske om, at få det lært så mor og far bliver stolte. Dette har vi erfaret når vi har talt med ham om det og denne indsigt, har hos os generet endnu mere usikkerhed og forvirring fordi det er tydeligt, at vi hen ad vejen har fået håndteret det på en ...


Annonce

... uhensigtsmæssig måde.

Vi afventede således, at han ”sagde til selv”. Da det ikke skete (vi ikke havde tålmodighed nok), fortalte vi ham, at han bare kunne sige til, hvis han ville prøve at sidde på wc og at vi nok skulle hjælpe ham. Efter et stykke tid prøvede vi at tage bleen af ham f.eks. om eftermiddagen i nogle timer, hvilket resulterede i, at han tissede på gulvet og blev meget ulykkelig over det. Så vi ændrede igen strategi og ”gav ham tid”.

Ca. 2 måned før vores sommerferie i aug. i år fortalte vi ham, at når det blev sommerferie skulle han lære at tisse på wc ligesom alle hans venner fra børnehaven. Vi valgte denne strategi, med at tale om det og forberede ham på hvad der skulle ske, da det generelt er den måde vi håndterer andre ting med ham. Han reagerede positivt på dette og var klar på det. Det skete så, at han 2 dage inden vores ferie, på vej hvem fra børnehaven sagde: ”Når vi kommer hjem vil jeg have bleen af!”. Oskar fik bleen af og der var mange uheld de første dage, men han var fuld af gå-på-mod, og der har ikke været uheld siden.

Afføring på wc var han ikke klar til og bad om at få ble på. Det fik han og vi afventede, at han skulle sige, at han gerne ville lave pølser på wc. Det har han imidlertid ikke gjort og vi har stort set gentaget mønstret med, at presse på og til sidst også sagt, at han skulle prøve at lave på wc. Det er også lykkes et par gange og han bliver så stolt og glad hver gang! Men vi har igen vaklet i vores tilgang, da vi også har erfaret, at han går og holder sig i op til 3 dage ad gangen, hvorefter det selvfølgelig ikke er rart for ham at komme af med det.

Det er ikke fordi han ikke forsøger, at sidde på wc, det lykkes bare ikke rigtig for ham. Når vi siger til ham, at han kan få ble på og lave i den, så går der typisk et par timer så kommer han og siger til og laver en ordentlig omgang…

Med til billedet hører også, at Oskar er en dreng som stiller høje krav til sig selv. Han vil helst kunne tingene med det samme og bliver vred på sig selv, hvis han laver fejl. Han er føler sig derfor nok sårbar overfor os, når vi får sat krav til ham, som han ikke umiddelbart kan leve op til / ikke er rimelige i situationen.

Jeg har mest lyst til at sige til ham, at mor og far ikke har været dygtige nok, til at hjælpe med at lære at gå på wc og det er vi kede af, du har været så dygtig og nu skal du høre, vi gør sådan her:………. Så skal det nok lykkes!

Vores spørgsmål går på, hvordan vi kommer godt i mål på en måde så Oskar føler sig set og hørt?

Hvad kan vi gøre i forhold til natbleen, skal vi vække ham om natten og følge ham på wc eller fortsat skifte bleen i sengen så han ikke vågner helt og bliver forstyrret i sin søvn. Vi sørger for, at han tisser af om aftenen inden sengetid.

Venlig hilsen
Maria

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce