Annonce

Annonce

Brev:

16 måneder - spisning og opdragelse


24. januar 2018

Kategori:
Alder:
16 mdr.

16 måneder - spisning og opdragelse

Kære Helen,

Overskriften blev lidt bred, men jeg skal forsøge at snævre det ind.

Min 16 måneder gamle dreng er begyndt at have en mening om tingene. Det måtte jo ske.

Specifikt har vi problemer omkring aftensmaden.
Han er en meget temperamentsfuld lille dreng - det har han nok desværre fra sin mor (ups) og er yderst stædig og bestemt (mig igen - ups).

Jeg går meget op i at sætte grænser for mit barn, så jeg ikke får en lille tyran der hopper i folks sofaer og ingen bordmanerer har, men allerede nu, synes jeg mod forventning at det er en udfordring. Hvor meget kan man opdrage på en 16 måneder gammel dreng? Hvad forstår han, og hvad forstår han ikke?

Helt specifikt, er problemet størst, som sagt, ved aftensmaden. Mit problem er at jeg ikke ved, hvordan jeg skal gribe situationen an!

Han er en meget spinkel dreng, der ligger lige i underkanten af, hvad sånen burde veje. Han er ikke undervægtig - han følger sin egen kurve, men han er altså ret tynd!

Ved middagstid er han med til at dække bord og vi stiller maden på bordet så han kan se, hvad han får, og får også selv lov til at øse lidt mad op.
(Han er eget meget glad for at være en del af de daglige gøremål. Han kan også hjælpe lidt med at lave maden.. kaste lidt ost i sovsen og den slags)

Men når vi så skal spise, starter balladen. Han er meget dygtig med sin gaffel eller ske. Han ramme plet med gaflen og får det puttet ind i munden. Men det bliver kun til et par gaffelfulde, før han peger på et eller andet på bordet som han vil have. (Det kan være hvad som helst)
Er det mad, så får han det, men det virker ikke som om han egentlig vil have det... han vil bare... ja.. jeg ved det faktisk ikke.
ofte vil han i øvrigt ikke have maden på sin egen tallerken men insisterer på at få mors eller fars mad - som i øvrigt er fuldstændig identisk med hans.

Når han har skabt sig lidt og vi får gaflet en lille bitte smule mad i ham, rejser han sig op i stolen og signalerer at han er færdig (vi har brugt babytegn fra han var spæd)
Men han er jo ikke færdig.. han har intet spist.

Indtil videre, har vi accepteret at han siger at han er færdig, og sat ham ned. Her løber han lige en gang rundt om bordet eller kigger i en bog i 1 minut, hvorefter han vender tilbage, og vi kan sætte ham op og få LIDT mere i ham.
Jeg synes lidt det er et skråplan, men jeg har hele tiden i baghovedet at han jo ...


Annonce

... skal have noget mad!

Nu er det så blevet en kende værre, og han er begyndt at kaste med koppen og smide mad på gulvet. Der siger vi klart stop, og det vil vi ikke have. Det resulterer kun i at han får en helt alvorlig/vred mine på, og bevidst kaster lidt mere mad på gulvet eller skubber tallerkenen væk fra sig.
endvidere er han begyndt at rejse sig meget tidligere, og der accepterer vi det ikke. Jeg fortæller ham at det er han ikke, og tvinger ham ned i stolen igen. Her kan vi med lidt hygge og leg, få et par ekstra bidder i ham.

Jeg og hans far er meget i tvivl om hvordan vi skal gribe det hele an! Jeg troede jeg havde styr på den slags, men så fik jeg lige et barn.. og nu ved jeg ingenting haha.

Jeg er simpelthen så bange for at få sånen lille tyran af en møgunge :-( Jeg vil rigtig gerne tage hånd om situationen - men jeg kan ikke finde ud af, hvordan.

Ps. Han er typen der har fattet hvor "snack" skabet er. Vi kan bruge en halv dag på at han kommer og henter mig (tager mig i hånden) går direkte hen til skabet og kigger bedårene på mig mens han peger på skabet.
Her kan det godt være at hans blødsødne mor der, før jeg fik børn, var meget imod for voldsom indtag af sukker, giver ham en digestive kiks eller frugstang. Specielt frugtstangen har jeg det helt dårligt med. REN sukker. Men det kan også være en bolle eller et stykke frugt han peger på. Samme resultat.

Dog har jeg en regel om at han ikke får noget efter kl. 16 da vi spiser aftensmad 17.30. Det går jo ikke at han snacker så meget at han ikke kan spise aftensmad. Der tager jeg kampen med en skrigende unge der kaster sig på gulvet og skaber sig. Han får ikke noget. Basta.

Nå, tilbage til dilemmaet.
Jeg har inden han bliver lagt i seng omkring kl. 19.30 (han er ca. 30 min om at falde i søvn, så det passer med at han sover omkring kl. 20.00) Givet ham lidt aftensgrød i form af A38 med havregryn eller havregrød. Drengen skal jo have noget fedt på kroppen, tænker jeg.
Jeg har bevidst givet ham det relativt sent, så han ikke skulle tro at det er okay ikke at spise aftensmad, fordi han så får noget andet senere. Men jeg ved jo ikke om han alligevel har fanget den.

Skal jeg stoppe med aftengrøden, eller er den fortsat fin?

for at opsumere:
- Hvordan opdrager jeg min 16 måneder gamle dreng ved middagsbordet?
- Er aftengrød en dårlig idé i den forbindelse?

Med venlig hilsen
Eva

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


15. februar 2024 | Sovevaner | 14 mdr.

Søvn 14 måneder

Hej Helen. Min dejlige søn på 14 måneder driver os til vanvid om natten....

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Tynd mave?

Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...

Læs hele brevet og Helens svar


13. januar 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Tidlige morgener - 15 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg håber du kan hjælpe et par...

Læs hele brevet og Helens svar


2. januar 2024 | Kost og ernæring | 15 mdr.

Vitaminpiller til børn

Kære Helen Godt nytår :) Jeg har lige et par korte spørgsmål i dag....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce