Brev:
Gør ikke, som jeg siger. Spaghetti i benene.
Hej Helen,
nu er vi nået dertil, hvor vi har brug for hjælpe til opdragelse. Vores søn på 19 måneder er en rigtig glad og nysgerrig dreng. Jeg har være med i et forskningsprojekt siden jeg var gravid med ham og i den forbindelse, var vi til et motorisk tjek af ham og de var meget imponeret over både hans fin - og grovmotorik samt sprog og hvordan han kunne holde koncentrationen under forsøget. Så vi er bestemt nogle stolte forældre til en nysgerrig og glad for livet dreng :)
Vores dilemma er, at han gerne selv vil bestemme og han er begyndt at sige nej, når jeg fx siger: "Kom skat, vi skal vaske hænder". Så siger han "neeej" og går den anden vej eller løber ind i stuen og gemmer sig. Tja det er der vel ikke noget galt i, jeg kan godt forstå han ikke lige gider og synes det er sjovere at lege "se om du kan fange mig", så jeg går ind til ham og rækker min hånd ud og siger "jeg ved godt du hellere vil lege skat, men vi skal vaske hænder inden aftensmad - kom med". men det gør han bare ikke. Jeg går hen og tager ham op og sætter ham ned på gulvet, så han selv løber ud på badeværelset, men det er en kamp hele vejen.
Nogle gange er jeg heldig at han går op på skamlen med det samme og vi får vasket hænder, men det er ikke skete meget længe. Han løbet ind i bruseren og ligger sig ned på gulvet. jeg kan ikke med min ellers rolige stemme få ham til at komme hen af sig selv og vaske hænder. han bliver bare liggende. så jeg tager ham igen op fra gulvet og sætter ham foran skamlen og siger han skal komme op og ...
... vaske hænder, men igen bliver han til blød spaghetti og jeg kan ikke holde ham oprejst på skamlen. intet virker. i en periode virkede det at tænde vandet, så synes han det var spændende at komme op til vasken, men det synes han ikke mere.
Hvordan kan jeg gøre, så han mere gør som jeg siger?
Det samme problem er, når vi skal ovenpå, hvor fx puslebordet og hans værelse er. Når vi skal op og skifte ble eller op i bad (som han ellers elsker), så er det den samme hver gang. Han flygter væk og det ender med jeg bærer ham op ad trappen. Han græder ikke, er ikke hverken ulykkelig, hysterisk eller nogen verden der bryder sammen. Jeg har ellers sådan forberedt mig på, at hvis han blev ked af det på trappen, så ville jeg sætte mig med ham, men jeg er simpelthen så meget i tvivl om, hvad det for det første handler om og så også hvordan jeg hjælper ham til at ville gå op ad trappen enten selv eller med mig i hånden. Desuden er jeg gravid og jeg kan bare ikke bære ham op ad trappen mere.
Er det forkert at jeg vælger at bære ham? Jeg synes jeg er så tålmodig, men han ligger sig bare på trappen og vil ikke gå selv op. Han vil ikke holde i hånden og det vil han heller ikke, når jeg henter ham i vuggestuen og vi skal over vejen. jeg er meget konsekvent med at det er sådan det er, vi holder i hånden over vejen, men han bliver igen spaghetti i benene og signalerer nærmest, så må du slæbe mig. Hvad sulan kan jeg gøre?
Hjælp mig Helen til at forstå, hvordan jeg kan ændre på disse strategier, han er begyndt på.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
5. februar 2024 | Sovevaner | 22 mdr.
Rutiner og weekend, del 2 - Lur
Kære Helen Tak for dit svar på mit forrige brev. Det er rigtig godt at...
2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...
15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....
3. januar 2024 | Kost og ernæring | 21 mdr.
Kære Helen Godt nytår. Åh, det der med mad. H er en skøn lille...
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor