Brev:
Toårig går i selvsving
Hej Helen.
Jeg skriver, fordi jeg sidder lidt frustreret over min håndtering af nogle situationer med min to-årige datter.
Min datter er en glad, meget (!) snakkesalig, sjov og lidt bestemt pige. Hun er utrolig kvik og kan fx sagtens nævne ting, som ligger flere måneder tilbage (ved ikke om dette faktisk er normalt for hendes alder?), og alle siger, at hun taler ligeså godt som en treårig. Tror nogle af disse ting spiller ind på de situationer, som jeg nævner her.
Hun går nogle gange i diskussion om ting, som jeg ellers synes, jeg er tydelig omkring og prøver at håndtere pædagogisk. Fx i dag sad vi og tegnede i måske 30 min. Problemet opstod så, da jeg siger, at nu skal jeg ordne vasketøj og er færdig med at tegne. Først prøver hun at bede mig fortsætte. jeg siger stille og roligt, at nu har vi hygget os længe, men nu skal jeg ikke tegne mere osv, hun må gerne tegne mere, men jeg er færdig nu. Hun vil slet ikke acceptere det og bliver mere og mere frustreret. Jeg prøver at undgå (endnu) en lang dialog om det og siger bare roligt "jeg kan godt høre, at du gerne vil have, at jeg skal tegne mere, men mor er færdig nu" (eller noget i den retning). Det ender med, at hun bare kaster med tingene og græder. Jeg ender med at pakke tegnesagerne væk med en vridende datter på armen og krammer hende og trøster hende, hvilket virker og spørger, om hun lige kan hjælpe mig med at rulle gardiner op (en opgave hun synes godt om), og så var hun ovre det.
Dette var en beskrivelse, hvor jeg egentlig synes, det lykkes at både hjælpe hende, men også holde fast på min beslutning. Generelt så kan hun forholdsvis ofte hjælpes/afledes ud af sine frustrationer, jeg bliver bare lidt træt af, at hun går i diskussion/dialog om alting, og det kræver stort overskud af mig/os. Hvis jeg bare siger "nej" til noget, så optrappes situationen modsat hvis jeg forsøger at forklare hende tingene. ...
... Hvis jeg ikke lige svarer, så taler hun bare højere og højere...
Min udfordring er, når min tålmodighed slipper op. Fx ved putning. Det er gået godt i ca tre måneder, hvor både far og jeg kan putte, vi har kunnet gå ud og komme lidt tilbage indimellem og se til hende, indtil hun sover. Nu er hun så begyndt at bede os om at "blive siddende lidt". Jeg kommer tit i en klemme her. Jeg vil gerne holde fast i, at hun sagtens kan falde i søvn selv, men hvis jeg forsøger at forklare, så bliver hun bare ved med at sige "nej mor blive her lidt", og hvis jeg bare siger nej eller går ligeså stille efter at have kysset hende, så bliver hun ked af det og frustreret, og hun skal ikke græde alene, så så går jeg hurtigt derind igen. Når jeg så sidder der, så pjatter hun ofte og snakker og sparker lidt i madrassen osv. Så er det, at jeg godt kan blive lidt bestemt efter et stykke tid og tale i et lidt upædagogisk og frustreret (ikke noget med at råbe eller noget) toneleje, at "NU skal hun ligge stille og ikke snakke og forsøge at sove, hvis jeg skal sidde der ellers går jeg altså ud og tømmer opvaskemaskinen lidt". Hun svarer "ja", men faktisk tror jeg ikke helt, hun forstår det.
Hvad gør jeg? Vi vil jo gerne sidde der, hvis hun har behov for det i en periode, men handler det ikke mere om, at hun prøver situationen af? Hun prøver helt klart "hvem bestemmer" grænser af for tiden. Og hvad gør jeg, når min tålmodighed slipper op? Jeg vil jo virkelig helst ikke give hende dårligt selvværd ved at få hende til ar føle sig forkert.
Jeg er gravid og måske derfor lidt ekstra hormonel.
Hvad gør jeg i de situationer, hvor jeg føler, at mine to valgmuligheder (bare sige "nej" eller forsøge at forklare og forklare) ikke lykkes, og jeg ikke synes, det er en god ide bare at følge hendes vilje?
Venlig hilsen
En lidt følsom mor, som bare gerne vil gøre det "rigtige" hele tiden
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...
11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Toårig dreng og sproglig støtte
Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...
5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år
Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...
5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...
2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.